Selv når der er sne på badebroen, hopper Iben i
Her bør der stå en underrubrik, der gør det tydeligt, hvad man skal til at læse. For eksempel at du i denne artikel kan læse, hvordan du sætter en simpel webdok til desktop op på Medietorvet.
I teksten kan man – hvis man nu for eksempel har fået en opgave med at lave en webdok om elementet vand – for eksempel starte med at følge vinterbaderen Iben, som ikke helt har besluttet sig for, om det er for koldt til at hoppe i. Det skaber suspense, hvis vi først finder ud af til sidst, om Iben hopper i. Men så skulle jeg nok ikke afsløre det i rubrikken!
En webdok skal ligesom al anden journalistik bæres af en god, dokumenteret og klart vinklet historie. Men formen må gerne være mere kreativ – den kan skrives som et eventyr, en krimi, en folkevise eller hvad der nu giver mening. Webdokkens tekst kan fint trække på mange af reportagens elementer. Man kan også bruge den klassiske berettermodel. Det kan I læse mere om i Den undersøgende journalistiks metoder afsnit 19.
Det er en god idé at have en eller anden form for motor i historien, en slags rejse – se for eksempel hvordan de studerende på DMJX har gjort i denne fine fortælling om Deres store webdok-eventyr. Nyhedstrekanten vil til gengæld sjældent give mening i en webdok.
“Her kan stå et almindeligt citat fra Iben. Det ser pænt ud, hvis der kommer et par elementer med brødtekst i almindeligt format, før man bryder op med andre digitale elementer – det synes jeg i al fald,” siger Freja Wedenborg.
Her kan der så stå endnu et afsnit med tekst. Det kan også være det først er her, det første citat kommer. Måske følger man vinterbadernes morgen? Måske giver de gode råd til, hvordan man selv kommer igang med vinterbadning? Der er mange muligheder.
Selvom der er grænser for hvor meget man kan ændre designet på Medietorvet, kan man alligevel komme langt med det visuelle udtryk fx med gratis grafikker fra Canva. Forresten, når jeg laver indlejrede links beder jeg altid om at de bliver åbnet på et nyt faneblad, fordi jeg gerne vil have folk til at blive på min artikel.
Her har jeg valgt grafikker, der er nogenlunde neutrale i stilen og som i hvert fald er i den samme stil igennem hele webdokken.
Og så har jeg brugt en online color picker til at hive en farve ud af min covervideo, så jeg kunne give grafikkerne den farve i Canva, før jeg downloadede dem. Det giver et lidt mere ens udtryk.
Udover billeder og grafik, kan man for eksempel integrere lyd. Det kan være hvis der er et stykke musik, man omtaler i teksten eller lignende. Når du bruger elementer i teksten, som folk skal klikke på – lyd, video og grafik, så er det vigtigt at guide i teksten til, hvad det er. Her kan du for eksempel høre lyden af en havmåge og nogle bølger:
Man kan også lægge små videointerviews ind. Det vigtigste er, at de digitale elementer man bruger, tilføjer noget til modtagerens oplevelse, som hun ikke kan få gennem teksten. Man skal ikke bruge elementerne bare for at bruge dem.
For eksempel siger jeg noget vigtigt i videoen, som ikke står andre steder i teksten.
Man kan selvfølgelig også lave sine egne grafikker. Eller vælge et helt andet udtryk i et grafikprogram som Canva, måske er man for eksempel i gang med noget med historiske dokumenter eller en historie om noget der er skrevet på en post it på en opslagstavle?
Kunsten er nok mest at begrænse sig og holde sig til en bestemt visuel stil igennem historien.
Det kan også være man beskriver en historie, hvor kilderne har kommunikeret meget på messenger eller en anden platform. Så kan man nemt genskabe beskederne i den pågældende platform og bruge som illustration og suspense undervejs. Eller lave en skærmoptagelse fra telefonen.
Eller måske springer man i tid og vil bruge fotos til nutidssporet og gulnede grafikker til fortidssporet? Der er mange muligheder, så længe man holder fast i et konsekvent udtryk gennem hele historien.
Det er vigtigt, at der er noget almindelig brødtekst også. Hvis man bare fylder digitale elementer ind i webdokken, bliver det rodet og svært at overskue.
Det kan også være, at et feed eller et indlejret opslag fra et socialt medie giver mening, som I kan se til venstre.
Eller et af de fede elementer, som Anders Møller beskriver i sin gode oversigt over Digitale elementer, som jeg linker til her?
Fotosliders er for eksempel gode til at vise hvordan det samme sted ser ud på to forskellige tidspunkter – for eksempel et historisk og et nutidigt foto – eller til at vise udvikle på google earth fotos som i Anders’ eksempel. Og story maps er godt til virtuelle rundture.
Senere på semesteret lærer I også at bruge grafikker og anden data.
Mulighederne er mange! Men det er som nævnt en god idé at økonomisere lidt med elementerne, så det samlede udtryk ikke bliver for rodet. Hvis man både bruger grafik, lyd, video og bokse kan det nemt blive for meget.
Tænk generelt i et cover – foto eller baggrundsvideo – og så et-to andre gennemgående elementer. For eksempel cover + grafik + sådan gjorde vi-boks. Eller cover + messengerbeskeder hele vejen igennem dokken.
For eksempel ville denne webdok havde været væsentligt lækrere, hvis jeg kun havde brugt covervideo, interviewvideo, grafik og Sådan gjorde vi-boks. Min brug af Post it, Twitter og messenger roder.
Balancen mellem tekst og visuelle elementer skal nemlig være rigtig.
Se bare hvor rart det er, nu hvor I har scrollet langt nok ned til, at I ikke længere kan se de elementer, der roder. Ah!
Så for at opsummere: En webdok, eller digital fortælling, som nogen kalder det, er altså en multimediehistorie med et klart koncept, hvor tekst og grafiske elementer er gensidigt afhængige. Teksten skal ikke kunne læses uden de grafiske elementer og vice versa. Og de grafiske elementer og deres form skal være valgt bevidst, så de understøtter historien.
Og så må man gerne lege!
Tekst og video: Freja Wedenborg
Byline på tekst og fotos kan med fordel stå nederst i webdokken, så læseoplevelsen undervejs ikke bliver forstyrret.