At sport er sundt, ved de fleste. At det er fodbold, der er i toppen over allerflest sundhedsgavnlige effekter, kan måske virke overraskende for nogen, men ikke i OB. Her mødes tolv ældre herrer hver onsdag og sparker til læderkuglen, og selvom nogle har rundet de 80 år, så stopper de ikke lige foreløbigt.
Af Nicolaj Rønstrup
Her følger en særdeles ikke-kontroversiel påstand: Alle unge danskere har et forhold til fodbold. Enten spiller de selv, ellers også besidder de et fyrsteligt had til spillet. Måske elsker de Landsholdet, men synes at fodboldfans er pisseirriterende. Uanset hvad, har de fleste hørt om Ronaldo, Messi eller Eriksen. Men fodbolden er ikke kun for unge mennesker.
Forskning viser, at fodbolden er blandt de idrætsgrene, med flest sundhedsmæssigt gavnlige effekter, sammen med løb. Men hvor løb typisk foregår på egen hånd, er fodbold en holdsport. Og det er vekslen mellem fysisk aktivitet og sociale relationer, der placerer fodbolden helt i den sundhedsmæssige top.
Tidligere studier, bl.a. foretaget af professor i Sport og Sundhed ved Syddansk Universitet, Peter Krustrup, viser, at fodbolden, navnlig motionsfodbolden, er en flerfaciliteret idrætsgren, der med sine elementer af udholdenhed, høj-intens intervaltræning og styrketræning har gavnlige effekter for både hjerte, smidighed og blodtryk. For slet ikke at tale om de sociale gevinster, hvor ’tredje halvleg’ og visheden om, at nogle venter en, kan glæde de mange ældre.
Det har fået Dansk Boldspil-Union til at lancere initiativet ’Fodbold for Hjertet’, med målet om at få flere ældre til at spille fodbold. Og aldrig har der været flere over 24 år, der spiller fodbold, end nu.
De gamle striwer
Streetbanen, sportspladsen, skolegården. Fodbold kan spilles mange steder, men for de gamle i OB er det på Sydbank Arena, kunstgræsanlægget i hjertet af Odense, at slaget står hver onsdag. Her mødes de tolv ældste medlemmer af Odense Boldklub, iført fodboldstøvler og fodboldtrøjer, og spiller kamp. Som de har gjort det i en menneskealder.
»Vi er det ældste hold i OBs oldboys afdeling. Alderen spænder fra 62 år til 81 år.«
Ordene kommer fra Ulrik Præstegård, 69 år. Han er medlem af oldboys-bestyrelsen i OB, og har altid spillet i den odenseanske storklub. Den tolvmands store trup udgøres af spillere, der har spillet i forskellige klubber rundt i Danmark og med prominente CV’er. Nogle har spillet i udlandet, og målet vogtes af en tidligere landsholdsmålmand.
»Vores målmand på 81 år, Mogens Therkildsen, han har stået 16 landskampe. Og så har vi OB-angriberen fra guldsæsonen i 1977, Johnny Andersen på holdet.«
De har alle spillet fodbold i en menneskealder, og det er ikke sådan lige at holde op med det. For det er både kærligheden til spillet og det sociale fællesskab, der får de aldrende spillere til trofast at møde op.
»Vi holder os jo i gang, når vi spiller fodbold. Mange laver også andre ting. Selv spiller jeg bordtennis. Men fodbolden holder vi ved. Det er jo både for fysikken og det sociale. «
Og netop det sociale er et vigtigt element for de gamle fodboldspillere. Har man selv haft sin gang i et fodboldomklædningsrum ved man, hvordan at jargonen kan være. (Spoiler: her tages der kærligt pis på hinanden, imens små og store emner vendes).
Boldbrødere
Lever vi længe nok, er alderdommens fysiske skavanker næsten uundgåelige. Derfor har nogle spillere på holdet også set sig nødsaget til at stoppe med at spille, men det sociale bånd er stærkt, og brydes ikke, bare fordi at man ikke selv er med på grønsværen mere.
»Nogen har lagt fodbolden på hylden, men de kommer stadig og følger os. De vil stadig gerne være med i det sociale.«
Fodbold har fyldt meget hos Ulrik Præstegaard, og hans eget barnebarn er også selv begyndt på sporten.
»De synes jo det er fint. Mit eget barnebarn er først lige begyndt til fodbold. Han er syv år. Det er jo dejligt at se.«
Det sker ellers ikke så ofte, at sportslige aktiviteter deles på tværs af 62 års aldersforskel, men for Ulrik Præstegaard og barnebarnet handler det om passionen for spillet.
Kærligheden til fodbolden har også været et samlingspunkt for de gamle gutter gennem mange år, og selvom alderen kan betegnes som ’moden’, så regner Ulrik Præstegaard ikke med at fodboldstøvlerne smides i småt brandbart lige foreløbigt.
»Jeg skal nok blive fysisk handicappet på en måde, før jeg ikke spiller mere. Altså hvis benene ikke kan mere.«