Hvordan er det lige, man bedst imponerer sin Tinder-date, når man akavet sidder overfor hinanden på brætsspilscaféen en torsdag aften og er løbet tør for HV-spørgsmål? Og hvordan er det lige, man får tid til at læse eller genlæse intellektuelle mesterværker i en tætpakket hverdag? Dandy opsummerer tre klassikere for dig, så du ikke behøver bruge tid og energi på at læse, men stadig kan virke belæst første gang du og din udkårne møder hinanden.
Skrevet af Thea Egestrand
Foto: Thea Egestrand
Min Kamp 1 (2009), Karl Ove Knausgård
”For hjertet er livet enkelt: Det slår så længe det kan. Så stopper det.”
Sådan starter Karl Ove Knausgårds langhårede selvbiografi, da faren omkommer efter mange års alkoholisme i bedsteforældrenes hjem. Sammen med sin bror muger Knausgård ud i minder og tomme flasker i sine bedsteforældres hjem, imens hans senile og halvfordrukne farmor ser på. Dette skabte stor røre i den litterære andedam, for hvor meget fiktion er der i autofiktion? Og kan man tilsmudse nogens omdømme, når de ikke længere er her til at forsvare det? I første halvdel af bind 1 følger man den selvbevidste unge Knausgård i 1970’erne, der nægter at spille Smoke on the Water med sine bøvede klassekammerater. I anden del følger man Knausgård i sine trediver, der reflekterer over farens død og deres anstrengte forhold op igennem hans opvækst. Der kan være mange grunde til at skrive en selvbiografi. Det kan være en måde at bearbejde uudsagte følelser, sorg, skyld og skam. Ligesom Knausgård og hans bror rydder op i farmorens hjem, rydder Knausgård op i minderne gennem sit biografiske værk. Knausgård formår at lave detaljerige psykologiske skildringer samtidig med, at han maler med store penselstrøg og reflekterer over kunst og tilværelsens små og store tildragelser.
1984 (1948), George Orwell
”KRIG ER FRED, FRIHED ER SLAVERI, UVIDENHED ER STYRKE” er sloganet i den totalitære stat Oceanien, hvor diktatoren, ”Storebroder”, ”ser dig”, som ligeledes er den statspropaganda, der bliver ført ud. Efter 2. verdenskrig er verden blevet inddelt i tre store supermagter, Oceanien, Eurasien og Østasien, der altid bekriger hinanden. I staten Oceanien bor en umiddelbar ubetydelig mand, Winston Smith, der arbejder for partiet i Ministeriet for Sandhed. Her omskriver han historiske dokumenter for at fremme propaganda for staten. Netop Winstons interesse for historien, og historien før Oceanien, skaber en kritisk bevidsthed og oprør i Winston mod staten, som ikke bliver mindre af at indlede et kærlighedsforhold til kollegaen, Julia, der er forbudt. I Oceanien må man kun elske ”Store Broder”. De forsøger at holde deres oprørske tanker og handlinger for dem selv, indtil de bliver afsløret af Tankepolitiet, tortureret og tvunget til at afelske hinanden til fordel for ”Store Broder”. George Orwells dystopiske roman 1984 er berømt for sin skildring af overvågning og statens indgreb i individets rettigheder samt ligheder mellem de totalitære regimer, der herskede i det 20. århundrede. ”Storebroder” og ærkefjenden Emmanuel Goldstein er for eksempel en tydelig parodi på Joseph Stalin og Vladimir Lenin, ”Glædeslejrene”, hvor Julia og Winston bliver indoktrineret er ligeledes en parallel til koncentrationslejre og til sidst er ”Tankepolititet” en tydelig reference til Gestapo og KGB.
The Picture of Dorian Gray (1890), Oscar Wilde
Oscar Wildes gotiske The Picture of Dorian Gray er historien om den unge og uskyldige Dorian Gray, der på faustisk vis lokkes i fordærv af skønheden og kunsten. Kunstneren, Basil Hallward, maler et portræt af Dorian Gray, der bliver så betaget af sin egen skønhed, at han indgår en pagt om at bevare sin ungdom og ynde, mod at maleriet ældes. Maleriet tager dog også Dorians amoralske og overfladiske handlinger til sig og ender med at ligne et monster, hvortil Dorian Gray jager en kniv igennem maleriet. Efterfølgende finder man et lig af en uigenkendelig gammel mand, der kun bliver identificeret gennem sine dekadente smykker. Det er mens maleriet står ungt og urørt hen, ligesom dengang det blev malet. The Picture of Dorian Gray portrætterer den dualisme der på daværende tidspunkt herskede i et dekadent bourgeoissamfund i det victorianske England, hvor traditionelle normer og dyder hersker, mens det beskidte og ubevidste lurer underneden. I kølvandet af Sigmund Freud (1856-1939) kom denne underbevidsthed og bevidsthed til udtryk gennem en gotisk og dyster stil, der samtidig indfangede fin de siécle periodens skræk og rædsel overfor det kommende århundrede, hvor man frygtede, at menneskets modernitet ville nå et bristepunkt.