Man er ’på’ øer. Man er ’i’ selvstændige lande. En diskussion om præpositioner, der trækker tråde til både nationalitetsfølelse, magtbalance og kolonitid. I politisk (u)korrekt hæver vi denne gang helikopteren over Grønland på dansk.
Skrevet af Nicolai Crone
Partierne Inuit Ataqartigiit og Siumut lagde sig tungt på stemmeprocenterne ved Grønlands sidste landstingsvalg. En fællesnævner for partierne er ønsket om anerkendelse af Grønlænderne som et selvstændigt folk. Generelt er det et mål, der vinder stor politisk tilslutning. Spørger du en grønlandsk indbygger, er personen uden tvivl ’i Grønland’. Spørger du Lars Heltoft, professor ved institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, så er svaret et lidt andet:
”Det er lige rigtigt begge to, sådan en kamp er fuldstændig tåbelig”
Lars Heltoft kommer altså ikke til at give dig et svar på, hvordan du bør tale politisk korrekt – men grammatisk korrekt.
“Der er masser af mennesker, der mener, at man skal beskæftige sig med politisk korrekthed i sproget i stedet for at beskæftige sig med undertrykkelsen i virkeligheden”
I sprogforskningen er der forskellige tilgange til omfanget af sprogets sammenhæng med virkeligheden. Spørgsmålet er, om du ved at sige ’på Grønland’ undertrykker eller ikke anerkender deres selvstændighed. Det mener Lars Heltoft ikke, men det gør Søren Thue Thuesen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.
”Det handler jo om, at man med det her lille ord kan signalere, at man er med på, at Grønland har selvstændighed”
Han påpeger også, at selv de mest politisk korrekte kan komme til at bruge ’på’. Det ændrer dog ikke på, at han mener, at man bør bruge ’i Grønland’.
”Det er jo en postkolonial proces, som man kun fra dansk side kan respektere”
Springer vi tilbage til sprogforskeren Lars Heltoft, så handler det ikke om ordene i sig selv. Han mener, at undertrykkelsen ikke gemmer sig i sproget, men hos dem, der bruger det.
”Der findes jo masser af undertrykkende sprogbrug, men så er det intentionen, den er gal med”
Følger man den logik, så bør man altså indtænke både intention og kontekst, før man fælder dom over ordene. Han siger, at vi skal passe på med at lade sproget leve sit eget ideologiske liv. For at afklare hvor og hvornår man kan bruge enten ’på’ eller ’i’, kommer han med et eksempel:
”Hvis jeg skulle til et politisk møde, ville jeg sige ’i Grønland’. Men var det en geologisk ekspedition, så er det bedste sted, man kan undersøge det, ’på Grønland’”
I Søren Thue Thuesens optik er der en sund og naturlig udvikling i gang med de tidligere koloniserede lande, som man bør tage seriøst. Han tager fat i et andet eksempel:
”Siden hjemmestyrets indførelse har der jo været en proces, hvor man har taget retten tilbage til for eksempel at navngive byerne. Før hjemmestyret hed Nuuk jo for eksempel Godthåb”
Til eksemplet med bynavne erklærer Lars Heltoft sig enig i, at man bør bruge de Grønlandske navne af respekt. Og det er måske et punkt, hvor de to kan enes. Andre menneskers følelser må tages i betragtning, når det kommer til sprogbrug. For Søren Thue Thuesen er hensynet det mest centrale og enormt væsentligt.
”Grundlæggende handler det jo om, at vi bør respektere andre folk”
For Lars Heltoft er hensynet væsentligt.
”Jo, men man skal jo ikke lede efter sin egen undertrykkelse i sproget”