Tankeeksempler er dandys filosofisektion. Dandy serverer dig filosofien gennem en fortælling, så du selv kan mæske dig videre i tænkningens fagre verden.
Marys rum er fortællingen om, hvordan bestemte oplevelser ikke lader sig reducere til en videnskabelig forklaring. Det er fortællingen om kunstens særlige domæne, om flagermus og en udstilling på Louisiana.
Af Asger Brix Andersen
Forestil dig Mary.
I sin favn har hun alle de nobelpriser i videnskab om farver, der nogensinde har været, og som nogensinde vil komme. At kalde hende et geni vil med andre ord være en underdrivelse.
Hvis du kan forestille dig en videnskabelig artikel om farvers påvirkning på mennesket, farvers virkning for dyr, farvers betydning i mad, har hun læst den. Hun er så uendeligt vidende, at end ikke det smalleste forlag med den smalleste læserskare kan udgive en artikel, som Mary ikke har læst.
Men hun adskiller sig fra alle os andre på endnu et punkt. Mary har aldrig selv oplevet farver. Hele sit liv har hun været i det samme hvide rum. Selv hendes egen krop er hvid, ikke den mindste røde nuance eller blå mærke er at finde på hende. En dag bliver døren til hendes rum åbnet. Nu ser Mary solens stråler, træets grønne blade og de røde mursten. Vil Mary lære noget, som hun ikke vidste i forvejen?
Intuitivt vil man tænke, ja selvfølgelig.
Alle videnskabelige forklaringer vil mangle dette ene element. Alle anekdotiske historier denne detalje. Oplevelsen.
Når Mary oplever farver for første gang, vil hun lære noget nyt. Du kan blive fortalt, hvordan solopgangen over Kilimanjaro er, men det vil mangle den rigdom, der ligger i selv at erfare det.
Den filosofiske betydning
Filosofi er ikke meget for mirakler. At jeg skriver disse ord, kan ikke forklares ved, at Gud bevirker det. Skriveriet har sin fysiske årsag. Ligeledes synes alle andre hændelser at have en årsag. Det er, hvad filosofien kalder kausal lukkethed. Verden er et lukket system, hvor mirakler ikke kan snige sig ind.
Og her opstår problemet med Mary. Der er intet, som hun ikke ved om farver. Hun ved alt. Men farver adskiller sig fra andre fænomener ved, at de afhænger af observatøren. En flagermus ser farver på en måde, os mennesker på en anden.
Hvordan det er at være en flagermus, kan vi mennesker ikke sætte os ind i. Vi kan vide alt om den uden at kende til denne kvalitet, hvordan det er at være-kvaliteten.
På samme måde med Mary og farverne. Hvis verden virkelig var et lukket system, og alle hændelser i verden havde sin årsag, ville en kvinde, der vidste alt, også vide, hvordan farver opleves. Men intuitivt passer det ikke. For nu åbner Mary jo døren og ser farver for første gang. Her kan ingen skrift på en sort-hvid skærm forklare, hvad Mary oplever.
Når vi står på Louisiana og betragter den nye Jerichau-udstilling, vil videnskaben være utilstrækkelig. Den kan forklare, hvilken rød farve Jerichau har brugt i Offerfesten, som den kan forklare palmens brune farve i Palmen mod St. Sir, men oplevelsen har vi for os selv.