TUR/RETUR:
I denne sektion foretager vi et punktnedslag i historien for at se, hvordan konflikter er startet og hvordan de er endt. Ved at grave et par dybere spadestik i historiens mange konflikter, kan vi få et mere nuanceret billede på nutidens stridigheder.
Analyse: Er sygeplejerskernes strejkeværktøj noget vi har set før?
Talsperson, Luca Pristed, opfordrer sygeplejerskerne til masseopsigelse, nu hvor både sundhedskrisen presser på, og overenskomsten fra i sommers er gået i vasken. Men er det en metode vi har set før?
📷 Arbejdermuseet
Christian Kjærulff
KULTUR
2. december 2021
Efter måneder med stadig flere ulovlige arbejdsnedlæggelser rundt omkring på landets hospitaler, har talsperson for Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse, Luca Pristed, fået nok. Derfor opfordrede han sygeplejerskerne til masseopsigelse i tirsdags.
Masseopsigelsen kommer som et led i en større konflikt i sundhedsvæsenet der bl.a. indbefatter en årelang besparelse på sundhedsvæsenet, løn- og arbejdsvilkår, regeringsindgrebet i august og den igen voksende covid-19 situation.
– Vi har nu strejket i 14 uger, og det er uden meget reaktion fra politikernes side. Der kom et lovindgreb på vores lovlige strejke i sommer, og jeg føler personligt, at den danske model er død, og ikke længere fungerer for de offentlige ansatte. Når vores arbejdsgiver og politikerne er en og samme, så er vi imod en magt med uendelige ressourcer, som i sidste ende sparer penge på at vi strejker, og det gør, at våbnet ikke fungerer, som det skal.
Det udtaler Luca Pristed, der selv håber, at kunne få omtrent 1000 andre sygeplejersker til at sige deres job op.
Det er til dels en hidtil ukendt måde at mobilisere strejke på herhjemme. Men Styregruppen for Arbejdsnedlæggelse tager afsæt i en lignende situation i Finland tilbage i 2007, hvor 12.000 sygeplejersker sagde op. Dette resulterede i en lønstigning på mellem 22-28 procent til de finske sygeplejersker.
Normalt når der forhandles overenskomster i det offentlige herhjemme, sker det ved at regeringen indkalder til trepartsforhandlinger mellem arbejdsgiver, lønmodtager og regeringen. Selvom den måde at forhandle overenskomster på – kaldet ‘den danske model’ – er noget vi altid har gjort, så kommer den ikke ud af ingenting.
DEN DANSKE MODELS BEGYNDELSE
I 1892 går natmændene i strejke, fordi de kræver retten til at organisere sig. Natmændene var de arbejdere, der havde til opgave at tømme latriner, da København på det det tidspunkt endnu ikke var kloakeret. Derfor var både rig som fattig afhængig af den service.
Københavns Renovationskompagni lockouter natmændene som følge af deres krav til at organisere sig i en fagforening, og indsætte skruebrækkere til at gennemføre arbejdet. Men arbejdsmændenes formand, M. C. Lyngsie, kommer på en smart idé til at presse arbejdsgiverne i Renovationskompagniet. Ved at beordre alle natmændene til at aflevere de mange nøgler til københavns baggårde og lokummer, og kaste dem i stor bunke, er der ingen der kan finde rundt i hvilken nøgle der passer til hvad. Byens lokummer og latriner begynde at flyder over, for at sige det rent ud, og klagerne til Københavns Kommune hober sig op. Til sidst må Renovationskompagniet give op, og natmændene får endelig ret til at være i en fagforening. Strejken var effektiv, og varede kun 8 dage. Mere skulle der ikke til. Dette er vel og mærket før septemberforliget i 1899, så retten til at organisere og strejke, var slet ikke givet ved lov endnu.
KRITISK FOR SAMFUNDET
Ligesom natmændene, der påtog sig et enormt vigtigt samfundskritisk ansvar, gør sygeplejerskerne det ligeså. Hvis man i sin vildeste fantasi kunne forestiller sig hvordan overlæger og portører ville storme rundt på stuegangene, når der ikke var mandskab nok til at drive et afsnit rundt, ville masseopsigelsens effekt hurtigt få ben at gå på.
Natmændene var karakteriseret ved at være ufaglærte og mange af dem, der var det, var slet ikke organiseret tilbage i 1890’erne. Omvendt er Sygeplejerskerne trods alt organiserede i Dansk Sygeplejeråd, men det er en faggruppe, som historisk set har været præget af dårlige overenskomster, og ligesom natmændene nyder Sygeplejerskerne heller ikke den største anseelse fra magtens korridorer, når det kommer til stykket.
Natmændenes strejkemetode viste i sidste instans, at det kun var de fagfolk, der kendte til faget, der vidste hvordan arbejdet skulle udføres. Man kunne foranlediges til at tro det samme ville gøre sig gældende i sygeplejerskernes tilfælde. For hvis sundhedsvæsenet skulle køre uden sygeplejerskerne, vil det hurtigt kører af sporet, og ville udgøre en eksplosiv sundhedskrisen ud over det sædvanlige, der ville få samfundet til at gå fuldstændig i baglås.