UDLAND

STEMMER I KONFLIKTEN:

Et midlertidigt ophold blev til et langvarigt farvel

Basel Hamama havde tilbragt en måned på Engelsholm Højskole, da han blev indkaldt til militærtjeneste i hjemlandet. Den 23-årige syrer stod med to muligheder: Han kunne rejse tilbage og kæmpe for et regime, han var imod, eller han kunne tage kampen op med det danske asylsystem.

Johanne Rolskov Albrechtsen

2. december 2021

Musikken
I marts 2017, udgav indie rock-bandet Kabreet deres første EP. Guitaristen, Basel Hamama, traf samtidig beslutningen om at forlade bandets hjemstavn, Damaskus.

De var ellers blevet ganske store, selvom kulturlivet ikke ligefrem blomstrede under den syriske borgerkrig. Og deres sange var ikke uden politik.

– Vi ville gerne lave forandring gennem musikken. Det var ikke så nemt at lave skjulte budskaber i vores tekster, men vi gjorde det alligevel, fortæller Basel Hamama.

Ved siden af sit job i bandet, var han snart færdiguddannet bygningsingeniør.

Under borgerkrigen, levede han i en boble af ligesindede. Han spillede musik, studerede og drak med sine venner hver torsdag. Men han vidste, at boblen på et tidspunkt kunne briste.

Krigen
For i Syrien skal alle mænd, der er fyldt 18, i militærtjeneste. Hvis man som Basel Hamama vælger at læse på universitetet, kan man udskyde tjenesten til efter endt uddannelse.

Og for ham, var det ikke en mulighed at tjene det syriske militær. Ligesom sine forældre, talte han ikke så gerne højt om hans holdninger til regimet, men han har altid været stor modstander.Bare to uger efter, begyndte folk at hive våben frem og skyde.

Bare to uger efter, begyndte folk at hive våben frem og skyde.

Han husker tydeligt Det Arabiske Forår i 2011. Som 18-årig, så han et Damaskus, der hurtigt forvandlede sig til en krigszone. Demonstranter gik på gaden mod regimet, og så gik det stærkt. Militæret var pludselig til stede overalt. Der kørte tanks på vejene, og der blev indført kontrolposter i byen.

– Bare to uger efter, begyndte folk at hive våben frem og skyde. Det var virkelig ulykkeligt, fortæller han.

I de næste fem år, dannede bandet og vennerne rammen om et fællesskab, hvor politiske holdninger og kunst fik lov til at leve frit på trods af byen og landets uro. Men ved uddannelsens afslutning i foråret 2017, var militæretjenesten pludselig noget tættere på.

I mellemtiden rejste Basel Hamama til Vejle for at vokse som musiker. Han sagde farvel til sin familie med tanken om, at han kunne vende tilbage efter tre måneder på højskole.

Indkaldelsen
En måned efter, ringede hans forældre og fortalte ham, at han var blevet indkaldt til militærtjeneste.

Basel Hamamas tid på Engelsholm Højskole var god. Han nød at være en del af et helt nyt skolesystem med chokerende lidt disciplin og fede instrumenter til fuld rådighed.

Jeg følte, at jeg sad fast i Danmark.

Samtidig fyldte indkaldelsen fra det syriske militær. Endnu en gang, havde hans trygge boble en udløbsdato. Han havde to måneder tilbage, før hans turistvisum udløb.

– Jeg følte, at jeg sad fast i Danmark. Jeg havde ikke lovligt ophold andre steder, og hvis jeg tog tilbage til Syrien, ville jeg blive anholdt ved grænsen.

Med opbakning fra sit netværk på Engelsholm, traf han beslutningen om at søge asyl i Danmark.

Opholdstilladelsen
Basel Hamama vidste ikke noget om den danske asylpolitik, da han kom til landet. Det gik dog hurtigt op for ham, at systemet var svært. Også når man var rejst til Danmark legalt.

– Jeg tog først hen på politistationen i Vejle, bankede på døren, og sagde, at jeg gerne ville søge asyl, forklarer han.

En forvirret betjent kunne ikke forstå, hvorfor han søgte asyl, hvis han havde et turistvisum, og bad ham om at ’tage tilbage til dér, hvor han kom fra’.

Med hjælp fra en advokat, fik Basel Hamama søgt om asyl, da hans opholdstilladelse var udløbet. Et par uger efter, fik han en mail om at han skulle indkvarteres i Sandholmlejren.

Han fik lov til at blive boende på Engelsholm Højskole i perioden, hvor han var tilknyttet i alt to asylcentre. Imens skulle han dukke op én gang om ugen på centeret for at skrive under på, at han ’stadig fandtes’. Efter tre måneder, fik han midlertidig opholdstilladelse.

Politikken
I dag er Basel Hamama 28. Han bor i Aarhus, læser til bygningsingeniør og spiller stadig musik. Og så er han gået ind i politik.

Det var første gang i mit liv, at jeg havde retten til at stemme på noget.

Den politiske interesse voksede parallelt med sprogfærdighederne. Jo mere han var i stand til at følge med på de danske nyhedssider, desto mere fik han lyst til at bruge sin politiske stemme aktivt. Noget han aldrig havde haft mulighed for før.

– Det var første gang i mit liv, at jeg havde retten til at stemme på noget og stille op til noget demokratisk, fortæller han.

Siden 2019, har han været medlem af Enhedslisten, og i år stillede han op som kandidat til kommunal- og regionsrådsvalget.

Han befandt sig pludselig lagt fra den politiske virkelighed, han kom fra. En virkelighed, hvor politik ikke var noget, man snakkede med fremmede om. Nu hang han på lygtepælene i Aarhus som offentlig repræsentant for et politisk parti.

Og fra pælene og på diverse platforme, kæmper han for en mere human flygtninge- og asylpolitik.

– Dét vi ser i dag, er at vi laver regler så flest mulige kommer i klemme. Det er bare ikke i orden. Jeg synes, vi skal lave det om.

– Når jeg fortæller mine venner fra Syrien om smykkeloven, så tror de ikke på mig.

Tilknytningen
I december 2020 fik Basel Hamama besøg af sin søster. De tilbragte julen sammen i Danmark, hvorefter hun rejste tilbage til Slovakiet, hvor hun studerer medicin. Han har ikke set resten af sin familie siden han forlod Syrien. Forældrene snakker han med over Messenger cirka en gang om ugen.

Jeg vokser op i Danmark nu.

Selvom den danske base er på plads, er savnet til hjemstavnen ikke blevet mindre.

– Jeg savner min familie. Jeg savner mine venner. Jeg savner alle de steder, jeg er vokset op. Jeg vil virkelig gerne tilbage, men det ser bare ikke så godt ud, forklarer han.

Samtidig har Basel Hamama knyttet stærke bånd i Danmark. Han har lært sproget, han uddanner sig og han har et godt netværk. Det til trods, hersker der stor usikkerhed om hans lovlige status. Og han har svært ved at acceptere, at myndighederne en dag kan komme og sige, at hans tid i Danmark er slut.  

– Jeg vokser op i Danmark nu, og bliver mere og mere knyttet til alt omkring mig. Det føles bare lidt forkert, at jeg kun skal binde min eksistens i Danmark op på min lovlige status.