For 85-årige Bent Bertelsen kan det ofte være svært at skulle sætte sig ind i nye teknologier og finde ud af, hvordan de lige skal bruges. Derfor har han affundet sig med at holde sig til det mest basale og lade andre hjælpe med resten. Men det er ikke nødvendigvis konsekvensfrit.
Af Jonas Brandt – Skærmtid: 1 timer og 33 minutter
”Den teknologi jeg bruger, det er jo egentlig de mest simple ting. Derfor har jeg også sådan en telefon, som er enkel. Jeg kan ikke bruge de mere avancerede telefoner, fordi der er for mange funktioner til, at jeg kan huske, hvordan jeg skal bruge dem,” indleder pensionist Bent Bertelsen.
Han uddyber: ”I de nye telefoner er der mange gode ting, hvis man kan bruge dem og huske hvordan. Men da jeg ikke altid kan det, så er det jo ikke noget værd for mig.”
Flere ældre er teknologisk udsatte
Bent Bertelsen er ikke alene om at opleve problemer ved den øgede digitalisering af samfundet, der især er fremherskende i det offentlige system.
“De sidste to årtier har digitalisering været rettet mod effektivisering af forvaltningerne og relationen til borgeren. Det har man gjort ved at tænke digitalisering som en one-stop shop, det vil sige ens adgang for alle. Det virker fint for store dele af befolkningen, men rigtigt mange, herunder udsatte ældre, bliver hægtet af vognen og oplever, at de ikke længere føler sig som gyldige borgere, selvom de har overholdt deres forpligtelser over for det offentlige gennem et helt liv,” fortalte lektor på IT-Universitetet Morten Hjelholt i forbindelse med udgivelsen af bogen Det skal du ordne på nettet – om digitalt udsatte ældre sidste år.
Pårørende træder til som hjælp
Når teknologien driller, er det oftest den ældres netværk, der må træde til, som en hjælpende hånd. Det er også tilfældet for Bent Bertelsen, der fortæller, at han ikke går glip af noget, da han har fået hjælp til sin adgang til det offentlige.
”Det har været godt. Jeg har nogle nære venner som hjælper mig med det. Og jeg har også en kontordame, som stadig kommer og laver de væsentlige ting,” fortæller Bent Bertelsen.
Selvom dette umiddelbart lyder som en positiv historie, er der også en bagside ved at være afhængig af andre i sin adgang til det offentlige ifølge Morten Hjelholt.
“Dét, at man har pålagt borgeren ansvar for at holde sig opdateret med eksempelvis Digital Post, betyder, at mange udsatte ældre uden pårørende må få venner, frivillige ved værestederne eller andre til at hjælpe med kommunikationen, og det kan resultere i et brud på deres datasikkerhed,” lød det fra lektoren sidste år.
Konsekvenser eller ej: Hjælpen er nødvendig
Selvom hjælpen fra sit netværk kan udgøre et datamæssigt sikkerhedsbrud, er der ikke det store at rafle om for Bent Bertelsen: Der findes ingen alternative adgange til det offentlige for ham. Heldigvis har han tillid til sine bekendte.
“Jeg føler mig ikke generet af det. Det er nogen man har tillid til, så det er ikke noget, der går mig på. Det ville være rarere, hvis man kunne det selv. Men som det er nu, så er jeg nødt til at få hjælp af andre for at kunne få adgang til mine oplysninger,” afslutter Bent Bertelsen.