Fankultur: Et følgeskab igennem tykt og tyndt?

En gang fan, altid fan? POPressen er taget til SDU for at snakke med de studerende om fandyrkelse og forholdet til idoler i medgang og modgang.

Af Simone Lykke og Alexander Bajer

Foto: Simone Lykke. Logo: Flickr

Mohammed, 23 år – Manchester United-fan: “Jeg skal være United-fan resten af mit liv”

– Jeg har altid godt kunne lide engelsk fodbold. Det er bare lidt anderledes end de andre ligaer. Jeg har været Manchester United-fan siden 2006, det var bare dem, der fangede mig bedst. Dengang var det Rooney, Ronaldo, Paul Scholes i hans gode tider, Vidic, Ferdinand. 

Hvorfor? 

– De spillede bedst, og fansene er lidt anderledes. Det er på en måde fansene, der styrer klubben. Der er et godt fællesskab omkring det. Jeg er med i en del fangrupper. Ikke hvor man betaler medlemskab, men man er bare en del af en gruppe. Så mødes man på sportsbarer, og nogle gange bliver der arrangeret fanture. 

Hvad er der sket i din måde at være fan på siden 2006? 

– Det har været op og ned. Vi startede med at have det godt, nu har vi det skidt. I 2014 begyndte det at gå dårligt. 

Hvordan påvirker det dig? 

– Min omgangskreds kan godt være lidt hårde imod mig. Fordi jeg holder fast i mine holdninger. De siger United er dårlige, men jeg bliver ved med at sige, at de er de bedste. Også selvom tallene måske ikke siger det. 

Er det sådan generelt inden for fodboldkultur? 

– Man skal holde fast i et hold. Ellers er man ikke fodboldfan. Man skal have et hold, man holder hardcore med, ellers handler det ikke om fodbold længere. 

Har du nogensinde set United spille hjemme på Old Trafford?

– Ja, i 2019. United mod Liverpool. Det endte heldigvis 1-1. Jeg havde regnet med at det ville gå skidt, fordi vi var i en dårlig stime. Det har været mit højdepunkt som fan. Jeg har klart planer om at tage af sted igen. 

Er der noget du især husker fra Old Trafford? 

– Det var lidt som forventet, og så var der nogle ting, hvor jeg virkelig blev overrasket. Der er en helt anden fankultur i England. På kampdage blev alt lyst op i rødt. Veje, barer. Fodbold er overalt i Manchester. Når jeg gik ud fra hotellet vrimlede det bare med merchandise, halskæder, trøjer, sådan nogle ting. Alt handlede bare om fodbold. 

– Jeg skal være fan af United resten af mit liv. Mine børn skal være fan af dem, min kæreste skal også være fan af dem. De skal alle sammen med ind og se dem på Old Trafford.

Foto: Simone Lykke. Logo: Flickr

Mohammed, 23 – Arsenal-fan: “Når man er fan af en klub, så er man også en del af den”

Er du også lige så inkarneret fan som din ven?

– Ja, men ikke lige så hardcore, som han er. Arsenal er også en stor klub, men de har haft det lidt stramt i mange år. Men heldigvis er det lidt anderledes den her sæson. Vi er på førstepladsen med fem point over City, der ligger nummer to. Det eneste hold vi faktisk har tabt til, det er Manchester United. 

Nu bemærker jeg at du siger ’vi’, og det har jeg bemærket, at rigtig mange fodboldfans gør. Hvorfor tror du det?

– Når man er fan af en klub, så er man også en del af den. Så når de taber en kamp, så er det alle fans, der ikke har det godt. Og når de vinder, så er alle fans glade. Jeg tror, det er derfor man siger ’vi’. Altså hvis man er fan af en klub, og man omtaler den som ’de’, så tror jeg ikke, man er så stor fan. Det er bare noget, man gør i fodboldverdenen.

Er der noget specifikt, der står frem i din fanhistorik med Arsenal? Og har du altid været Arsenal-fan?

– Ja, det har jeg. Det største, jeg har oplevet, var da vi kom i Champions League-finalen mod Barcelona i 2008. Og så tabte vi på grund af korruption.

Hvem var korrupt?

– Barcelona selvfølgelig. De plejede at bestikke dommerne. Det var noget, de gjorde imod Chelsea. Og derefter så også imod Arsenal.

Så var der eller ikke VAR dengang?

– Nej slet ikke. Det var bare dem, der havde flest penge til dommeren, der vandt kampen. Men ja, det er det største jeg har oplevet. Og dernæst, at vi vinder ligaen i år. Det kommer til at være det største højdepunkt, jeg har oplevet. Men jeg har faktisk ikke været nede (i London, red.) og se en kamp. Så hardcore fan er jeg ikke. Men det regner jeg med at gøre til maj, når den allersidste kamp i Premier League spilles.

Foto: Simone Lykke

Emil, 24 – Matthew Mercer-fan: “Det er fantastisk, at der er en repræsentation af nørder, der bryder med de her gamle stereotype forestillinger”

– Jeg er fan af Matthew Mercer, som er en af de største amerikanske voice actors inden for videospil. Men han er også kendt for et podcast om Dungeons and Dragons, der hedder Critical Role, hvor han er Dungeon Master.

– Jeg har været fan af ham i nogle år nu på grund af den måde, han laver de her verdener, hvordan han styrer spillet, og hvordan han beskriver ting. Han er en kæmpe nørd. Og det er fantastisk, at der er en repræsentation af nørder, der bryder med gamle stereotyper. Han har gjort det mere anerkendt og fedt at være en nørd. Jeg synes bare, det er fedt at være fan af ham, fordi han har gjort så meget, og generelt også bare er en fantastisk person. 

Kan man sige, at han har gjort Dungeons & Dragons mere mainstream?

– Ja, han har gjort det meget mere mainstream.

Har han været afgørende for, at du er selv er begyndt at spille Dungeons & Dragons?

– Sammen med de venner, han spiller med, har han været grunden til, at jeg selv begyndte på Dungeons & Dragons – de fik det virkelig til at se så spændende og sjovt ud. Så det har faktisk bare tændt for den her lyst til at spille det. Og jeg er glad for, at jeg fik øjnene op for det gennem ham.

Er der nogle fandyrkelser eller fankulturer omkring ham?

– Der er en kæmpestor fankultur omkring selve podcastet. Men det er faktisk også lidt negativt nogle gange. Det kommer an på, hvordan man ser på det. Men det er typisk spillere, der har den her idé om, at deres Dungeon Master skal være ligesom Matthew Mercer. Han siger selv, at det er forfærdeligt, hvis folk tror, de skal opnå det, som han er. Han mener, at det lægger et pres ned over nye Dungeons Master, som ikke er fair. Jeg synes, det er godt, at han håndterer det på den måde.

– Men jeg synes også det er træls, at podcastet har skabt de her forventninger til spillet. Så det har haft kæmpe indflydelse på både godt og ondt. Men sådan er det jo, når ting vokser sig store nok til at blive mainstream.

Foto: Simone Lykke

Abdi, 30 år – Kanye West-fan: “For mig skiller Kanye West sig meget ud fra andre kunstnere”

– Jeg begyndte at lytte til Kanye West, da min bror introducerede mig til Kanyes første album ‘The College Dropout’. Min bror startede med at lytte til Kanyes mix-tapes, dengang han var lidt af en underdog. For mig skiller Kanye West sig meget ud fra andre kunstnere. 

Hvordan er fankulturen omkring Kanye West?

– Der er stor fankultur omkring Kanye West. Han gik fra at være en underdog til nu at blive hørt af både preteens og voksne. Nu er han klart blevet mere mainstream. Jeg husker især udgivelsen og hypen af hans Yeezy-skokollektioner. Men der er også kommet nogle etiske dilemmaer ved at være fan af ham. 

Hvad er det for nogle etiske dilemmaer?

– Det er svært at være fan af Kanye West i dag. Man skal stille sig selv det spørgsmål, om man kan skelne mellem musikken og personen, og det kan være svært at afgøre i Kanye Wests tilfælde. Det er svært, at Kanye er blevet så politisk. Han er blandt andet blevet Trump-supporter, og det kan jeg personligt slet ikke relatere til. Så personligt kan jeg ikke længere sige, at jeg vil forblive Kanye West-fan. Jeg kan simpelthen ikke skelne så vidtgående og ekstreme holdninger fra musikken.