De fleste danskere er dybt afhængige af deres devices, men for nogle betyder adgangen til computeren mere end andre. I denne uges udgave af Mennesket og Maskinen møder vi Jens Bromann, der er blind. Vi undersøger hans forhold til teknologien, når netop computeren er afgørende for adgangen et samfund, som andre navigerer i med øjnene.
Af Jonas Vase – Skærmtid: 3 timer og 59 minutter.
”Hvis min computer går ned, så er jeg fuldstændig hysterisk, og så er der ingen, der skal komme i nærheden af mig.”
For den gennemsnitlige dansker kan det være hårdt nok med en dag uden computer, men for Jens Bromann vil en teknologifri dag have langt større konsekvenser. For ham er computeren mere end bare et arbejdsredskab og en kilde til underholdning: Den er en tro følgesvend, som er adgangen til det univers, som han tidligere var ekskluderet fra. For Jens Bromann er blind, og computeren læser hele verden op for ham og hjælper ham med at kommunikere med en omverden, som det tidligere krævede uanede mængder energi at holde kontakten til.
Det er digitaliseringen af kommunikation, litteratur og arbejdsgange kombineret med Jens Bromanns særlige skærmlæserprogram, der har gjort, at han nu kan foretage sig alle de samme ting på en computer, som andre kan. Ifølge ham selv, så er computeren tændt mellem 12 og 14 timer om dagen. Men sådan har det ikke altid været. For før computeren var det på mange måder langt mere besværligt at være blind. Det oplevede han i høj grad på skolebænken.
Skolestart uden bøger
Da Jens Bromann var ung og studerende, fandtes der kun lidt litteratur, der var oversat til punktskrift – også kaldet braille – som på det tidspunkt var den eneste måde for blinde at læse på. Den langsomme proces med at få oversat de nødvendige bøger betød ofte, at han måtte vente længe på de lærebøger, som de andre elever havde adgang til med det samme.
”Når man startede et nyt skoleår, så sad man de første to-tre måneder helt uden bøger,” siger han og fortæller, at det også gjaldt årene på jurastudiet: ”Det tog sgu lang tid, før bøgerne dukkede op, så på den måde blev studieåret underligt forskubbet, og meget af det var noget kluns.”
Senere kom lydbåndene til som en lille teknologisk revolution. De var billigere at producere end punktskriftoversættelserne, men også de var lang tid undervejs. Jens Bromann kom igennem jurastudiet, men han under nutidens studerende alle de værktøjer, der gør studiet nemmere for blandt andre blinde.
Kontakten til omverden
Jens Bromann blev blind som 10-årig efter en ulykke i hjemmet, og for ham har et af de mest livsforbedrende teknologiske fremskridt været muligheden for at kommunikere med omverdenen.
”Teknologien har på mange måder ændret min væremåde – den har i hvert fald ændret mine sociale kontakter,” siger han.
Computeren har fået Jens Bromann til at føle sig mindre isoleret. Nu er han med i det kommunikationsflow, som han tidligere ikke kunne få adgang til. Før computerens ankomst kunne han egentlig godt bruge en skrivemaskine, men det var en tidskrævende og besværlig proces, og når han så fik svar på sine breve, kunne han ikke engang læse det.
”Min kontakt til omverdenen er blevet meget mere fleksibel. Jeg har en hel anden mulighed for at følge med i nyhedsstrømmen og på sociale medier. Førhen kunne jeg jo ikke læse en avis, så jeg var jo hele tiden håbløst bagud.”
Selvom Jens Bromann er dybt afhængig af teknologien, så er han ikke nervøs for, at den en dag bliver taget fra ham. Tværtimod, så tror han, den vil udvikle sig og blive billigere og mere tilgængelig. Han gør sig også et helt særligt håb:
”Jeg har forhåbninger til teknologien. For den medicinske teknologi kan også afhjælpe handicap. Den kan få folk til at gå igen og til at høre igen. Og hvem ved – måske kan vi blinde komme til at se igen.”