Sociale medier, streaming tjenester til musik, film og TV og den konstante tilgængelighed af det er som en foie gras-fodring af popkultur. Men hvad betyder det for samfundet?
Af: Maria-Cecilie Sølund Kristiansen & Sara Østerballe Andersen
For at undersøge konsekvenser og kvaliteter ved popkultur har POPressen snakket med redaktør og forfatter Katrine Memborg:
“Popkultur er populærkultur. Det er en kultur der er mainstream, og det er en kultur for de mange og ikke for de få. Deraf ordet populær.”
Det er en kultur, der sætter en stil og lægger en sti, når det kommer til film, musik, samfund og nu i høj grad også sociale medier.
Populærkultur anno 2022
“Der er sket noget med populærkulturen inden for de sidste 2-3 år, fordi det er som om nu, at man ikke bare tager populærkulturen for gode varer.”
Fortæller Katrine Memborg.
For det problem, der ligger i en ureflekteret og unuanceret tilgang til popkultur, er, som Memborg forklarer, at popkulturen tidligere dikterede, hvordan ting skulle være. Hun bruger kvinders udseende som eksempel;
“Det er sådan her, særligt kvinder og piger, skal se ud. Sådan her bør I se ud, det her bør I veje, sådan her bør dit hår være. Hvor der er sket et meget, meget sundt modspil til det de sidste par år.”
Glidebane eller grundsten?
Årsagen til at det forhold, til popkultur næsten som en slags naturlov, har været muligt, er ifølge Memborg vores menneskelige og ufravigelige flokdyrs-instinkt:
“Vi er flokdyr. Og det er vi både, når vi er børn og unge. Men også når vi er voksne. Det er helt tydeligt at se. Vi slipper den aldrig. Vi vil helst bare være, hvor der er flest.”
Hermed beskriver hun også, hvordan populærkultur er en fast grundsten i samfund, sammenhold og social færden. Men hvis så du har behov for at skabe andre rammer og skille dig ud fra det popkulturelle, befinder du dig i nye udfordringer.
“Når man er den, der prøver at gå imod strømmen, så skal man også være klar over, at det er noget af at ansvar at påtage sig. For så prøver man at starte en ny flok, hvilket jeg tror er virkelig besværligt.”
Når påvirkningen bliver digital
Men hvor popkultur har været en uomtalt dagsorden for mange, er den nu i 2022 blevet allestedsnærværende, ufravigelig og digital – og som Memborg formulerer det;
“Du kan ikke engang tænde din telefon uden at blive påvirket. Popkulturen trives jo altså virkelig godt på de sociale medier. Og der tror jeg, den kan være usund, fordi der er så mange helt unge, usikre og ensomme mennesker, der sidder og følger med. Og det kan man ikke styre.”
Fortæller Katrine Memborg og fortsætter:
“Det var sgu lidt nemmere før i tiden, hvor der ikke var noget, der hed sociale medier. For der var det jo bare, at det var popkultur, eller det var ingen ting. Det var ligesom det, der var. Så der kan den godt være rigtig usund på alle mulige leder og kanter.”
Popkulturens personlige påvirkning: Hvem har ansvaret?
Men når vi så står med en digitaliseret popkultur, der indeholder både glidebane og grundsten, følger der et ansvar for, at den ikke bliver anledning til mobning, ensomhed og uopnåelige idealer, der skaber psykiske og fysiske udfordringer.
Men hertil er Katrine Memborgs løsningsforslag ud fra sin egen oplevelse med at være forældre, at det reflekterede og opmærksomme syn på popkulturens påvirkning skal komme hjemmefra og fra uddannelsesinstitutioner allerede fra de mindste klasser:
“Jeg kan godt mærke på mig selv, at min fineste opgave og alle mulige andre forældres fineste opgave, det er simpelthen at forstå. Forstå generationen, forstå det de skal igennem, forstå de sociale medier og sætte sig ind i de sociale medier. For sætter man sig fuldstændigt ind i de sociale medier og udviser en ægte interesse, så tror jeg faktisk, at der er rigtigt meget af det, vi alle sammen går og frygter, der kunne forsvinde.”
Og hun pointerer efterfølgende, at det vigtigste for processen er, at det foregår i øjenhøjde. Så når du i dit digitale og sociale liv – og af POPressen – præsenteres for popkultur, er din vigtigste opgave at vide, at popkultur anno 2022 har pros and cons, og at popkulturelle fænomener og fascinationer tåler modsatrettede måder at gøre tingene på, og at det gerne må være et samtaleemne.