Region Hovedstadens nye Opgaveudvalg Sætter Fokus på Kvindesygdomme i sundhedsvæsenet

Politikere og borgere samarbejder om at forbedre behandling, information og opmærksomhed omkring sygdomme som endometriose, PCOS og tidlig overgangsalder.


Af Trine Johanne Staur | 15.nov.2024

Foto: Stefan Cavalieri

Maria Gudme  (S)  som er forkvinde for opgaveudvalget udtrykker: “Jeg drømmer jo bare om, at det her bliver anerkendt som en grundlæggende ting, som faktisk ligger ned over hele vores sundhedsvæsen.”  Udvalget vil afholde møder i efteråret og vinteren 2024/25, hvor de inddragede borgere bidrager med deres erfaringer og perspektiver.  Et af udvalgets fokusområder er at skabe større bevidsthed om de kønsbaserede udfordringer, der stadig præger sundhedsvæsenet. Udvalget arbejder også konkret med at identificere og fremme løsninger, som kan tilgodese både kvinder og andre minoritetsgrupper i sundhedsvæsenet.  Som Maria Gudme påpeger, “handler det ikke kun om at finde løsninger på specifikke problemer, men også om at skabe et fundament, hvor sundhedsvæsenet kan udvikles til et mere retfærdigt og inkluderende system”.   

Region Hovedstaden har nedsat et opgaveudvalg, der skal adressere de sundhedsmæssige udfordringer, kvinder møder i forbindelse med sygdomme som endometriose, PCOS og tidlig overgangsalder. Udvalget består af politikere, sundhedsfaglige eksperter og 15 borgere – kvinder og pårørende, der har erfaring med sygdommene.  Formålet med opgaveudvalget er at belyse de specifikke udfordringer, kvinder står overfor i sundhedsvæsenet, og at udvikle anbefalinger til forbedring af behandling, information og generel opmærksomhed omkring kvindesygdomme. En central del af arbejdet er at forbedre diagnosticering og behandling af sygdomme, der ofte er underprioriterede og tabuiserede. Derudover skal udvalget arbejde på at styrke rammerne for fælles beslutningstagning i mødet mellem patient og sundhedspersonale.

Opgaveudvalget om kvindesygdomme er en del af Region Hovedstadens større initiativ for at skabe mere lige og tilgængelige sundhedstilbud for alle. Politikerne i regionen har med konstitueringsaftalen 2022-2025 besluttet at nedsætte flere opgaveudvalg, og udvalget om kvindesygdomme er et af de vigtige skridt for at sikre, at kvinder får den opmærksomhed og behandling, de har ret til.: “Jeg synes, det her udvalgsarbejde er rigtig meget noget, vi kan glæde os til. “Det kan komme til at påvirke både sundhedsvæsenet og samfundet på sigt.” afslutter Maria Gudme.