Der skal i Danmark rejses 250.000 hektar skov inden 2045. Under den grønne trepartsaftale skiftede skovrejsningsfokus fra klimahensyn til kvælstofsreduktion. Når der skal udtages jord fra landbruget, er vejen lang til virkelig landskabelig forandring.
Af: Marie Müller
Visionen om at rejse 250.000 hektar ny skov står skrevet i regeringsgrundlaget fra 2022. Her står, at der skal plantes ny skov i Danmark, svarende til Lolland-Falster og Bornholms samlede areal. Træerne suger CO2 ud fra atmosfæren og skulle dermed være en klimaindsats.
Men i aftalepapiret fra den grønne trepart ændres formålet med skovrejsningen. Nu skal skovrejsning ske steder med høj udledning af kvælstof til havmiljøet, da udledning fører til iltsvind i havene.
”Vi fik med i aftalen, at rejsningen af de 250.000 ha skov skal ske steder, hvor jorden udleder meget kvælstof, når der bliver gødet. Derudover skal 100.000 ha udlægges som urørt skov og ses som en biodiversitetsindsats,” siger Anders Horsten, naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Nedenstående kort viser, hvor fremtidens skove kan komme til at ligge.
Landbrugsjorder bliver til skov
De nye skove skal primært placeres på landbrugsjorder, hvorefter landmanden vil få støtte fra staten.
”Hvor skoven bliver placeret, afhænger af hvor lodsejerne vil være med, og hvor det vil have størst kvælstofseffekt, så man kan endnu ikke sige, hvor skoven kommer til at ligge,” forklarer Anders Horsten.
Direktør for Dansk Skovforening, Anders Frandsen, understreger, at valget om at placere efter kvælstofseffekt gør skovrejsningen mere kompliceret:
”Kvælstofsreducerende skov skal stå der, hvor kvælstofsudledningen sker, men hvis jorden er god til landbrug, vil det formentlig ikke være økonomisk attraktivt. Derfor er Dansk Skovforening bekymret for, om støttesatsen er attraktiv nok.”
Ishockeymodellen for skovrejsning?
Den grønne trepart skal vedtages politisk, derefter skal støtteordningen godkendes i EU, og så skal ansøgningerne skrives og behandles.
”Det bliver nok først i foråret 2027, at man kommer i gang med at etablere de nye skove. I øjeblikket er al skovrejsning i Danmark gået i stå. Den nye ordning vil give en højere støttesats, så der vil være en pukkel, der ligger og venter,” forklarer Anders Frandsen.
Skovrejsningen alene vil ikke være nok til at stoppe iltsvindet i havet, og spørgsmålet er stadig i hvor høj grad ordningen skal baseres på frivillighed eller høj regulering.
