Med flere penge afsat til forskning i kvindesygdomme tager politikerne et vigtigt skridt mod at forbedre behandling og forskning. Men er det nok?
Foto: Trine Johanne Staur. Svingdøren ved OUH. 2024
Af: Trine Johanne Staur
Den 1. november 2024 tog Folketinget et vigtigt skridt for at øge opmærksomheden på kvindesygdomme. Der blev afsat flere midler til forskning i sygdomme som endometriose, polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og fertilitet, der historisk har været underprioriterede. Men spørgsmålet er, om de afsatte midler er tilstrækkelige til at skabe varig forandring og forbedre behandlingen af disse sygdomme.
I 2024 afsættes 1,5 millioner kroner til forskning i kvindesygdomme i Region Hovedstaden, og beløbet forventes at stige til 2,1 millioner kroner årligt fra 2025. Samtidig har Danmarks Frie Forskningsfond afsat 35 millioner kroner til forskning på området. Det er et skridt i den rigtige retning, men eksperter advarer om, at det er vigtigt, at midlerne fordeles hensigtsmæssigt på tværs af de mange lidelser, som kvinder rammes af.
Niels Klarskov, klinisk professor i afdelingen for Kvindesygdomme, graviditet og fødsler ved Herlev og Gentofte Hospital, understreger, at de afsatte midler er et positivt skridt, men at det er vigtigt, at forskningen ikke kun fokuserer på de mest kendte sygdomme som endometriose og PCOS. – Et lille projekt kan have enorm betydning, men det er svært for politikere at vurdere, hvor pengene gør størst nytte, hvis der ikke er tilstrækkelig information om de projekter, der modtager midlerne, siger Klarskov. Han peger på, at mindre undersøgte områder også har brug for opmærksomhed, især lidelser som inkontinens og genital nedsynkning, der rammer op mod 50 procent af alle kvinder på et tidspunkt i deres liv.
Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre, anerkender, at afsættelsen af midler til forskning i kvindesygdomme er et skridt i den rigtige retning. – Vi har i de seneste år øget midlerne til forskningen på dette område, og derfor er det godt, at der nu er afsat endnu flere penge. Men vi som politikere skal følge op på, at pengene bliver brugt på de rigtige projekter, siger Melson.
En del af de 0,8 milliarder kroner, der er afsat til forskning i sundhedsområdet i 2025, vil gå til forskning i kvindesygdomme som endometriose, PCOS og fertilitet. Desuden er 20 millioner kroner afsat til forskning i fertilitet for både mænd og kvinder. Danmarks Frie Forskningsfond støttede i 2024 hele 25 sundhedsprojekter, herunder flere relateret til kvindesygdomme, herunder forskning i graviditetskløe.
En overset lidelse med stor indvirkning på kvinders livskvalitet og helbred
En af de sygdomme, som Niels Klarskov fremhæver som overset, er inkontinens og genital nedsynkning. Disse lidelser har en enorm indvirkning på kvinders livskvalitet og helbred, men de får alt for lidt opmærksomhed i både forskning og behandling. Genital nedsynkning, hvor de indre kønsorganer falder ned i og uden for skeden, kan føre til smerter, ubehag og seksuelle gener samt inkontinens. Klarskov påpeger, at disse lidelser rammer op mod 50 procent af alle kvinder på et eller andet tidspunkt i deres liv, men at der mangler mere fokus på området.
En anden udfordring, som Klarskov påpeger, er den måde, hvorpå sygdomme hos kvinder ofte bliver undersøgt ud fra en “mandlig referenceramme.” Det betyder, at kvinders fysiologiske forskelle, som f.eks. cyklussen, ikke altid tages tilstrækkeligt i betragtning i forskningen. Klarskov advarer om, at dette kan føre til misdiagnostisering. – Man bruger ofte referencerammen fra mænd, og det er formentlig ikke den samme referenceramme for kvinder, siger han.
Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre, anerkender, at afsættelsen af midler til forskning i kvindesygdomme er et skridt i den rigtige retning. – Vi har i de seneste år øget midlerne til forskningen på dette område, og derfor er det godt, at der nu er afsat endnu flere penge. – Men vi som politikere skal følge op på, at pengene bliver brugt på de rigtige projekter, siger Melson.