Foto: Solvej Bøgwad
Af: Nana Blankson
Kvinder med PCOS står alene. Lægernes standardløsninger – ta’ p-piller, tab dig og få nu et barn – løser kun en brøkdel af problemerne. Vejen til varig sundhed kræver mere støtte og konkrete løsninger.
Hun ligger på den kliniske briks med benene spredt. Da lægen fører skanneren op i underlivet, konstaterer han: ”Du har PCOS.” Han trækker skanneren ud og efterlader hende usikker på, hvad hun skal gøre. Efter, finder hun ham med en båndoptager: “Patient ung kvinde, 19 år, med PCOS. Har cyster på æggestokkene, mandlig figur, akne og ansigtsbehåring.” Ordene hænger i luften som en dom. Lægen fortæller, at hendes krop har for meget testosteron og at p-piller kan hjælpe. Hun takker og går.
Solvej Bøgwads oplevelse er ikke enestående. Det er virkeligheden for mange kvinder med PCOS – en hormonel sygdom, der påvirker både krop og selvbillede, og rammer 10% af kvinder. Mange føler sig alene uden støtte fra sundhedsvæsenet.
Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er en forstyrrelse i de kvindelige kønshormoner. Æggestokkene præges af ægblærer, der medfører manglende ægløsninger, overproduktion af testosteron, infertilitet og insulinresistens, som indebærer, at kroppen har nedsat følsomhed for insulin. Dertil hører symptomer som udeblevne, uregelmæssige og smertefulde menstruationer, uønsket hårvækst, svær akne og overvægt. Behandlingen begrænses ofte til fertilitetsbehandling eller p-piller for at regulere hormonerne. For Solvej Bøgwad, der hverken ønskede en graviditet eller p-piller, var mødet med sundhedsvæsenet frustrerende.
– Lægerne ved ingenting, andet end standardsvar: Hvis du har PCOS, så skal du have børn nu, fortæller hun.
Udfordringerne får mange kvinder til at tage sagen i egen hånd. Det ser Pernille Ravn, overlæge på Odense Universitetshospital og klinisk professor i hormonrelaterede sygdomme. Den bedste vej til normale hormonniveauer og færre symptomer er ifølge hendes forskning, PCOS-venlige kost- og motionsvaner.
– Der er intet quick fix. Den forebyggende indsats er at forstå, hvordan man undgår, at det udvikler sig yderligere. Hvis inaktivitet og overvægt gør det værre, så skal man finde redskaber som hjælper kvinder med at opretholde sundhed, siger Pernille Ravn.
– Man kan have klinikpersonale, med indsigt i, hvilken vejledning kvinderne skal have, og som støtter dem i forbedringer. Men uanset hvordan vi drejer det, er der lektier, folk skal gøre hjemme, og det er svært, fortsætter hun.
Solvej håber stadig på et mere støttende behandlingsforløb og skal snart til gynækolog igen. Hendes oplevelse viser, at behandlinger ofte er for uklare, hvor kvinder efterlades alene med ansvaret for livsstilsændringerne. En problematik som et langsigtet, forebyggende behandlingsforløb kan løse.