Omkring ti procent af kvinder lider af endometriose. Alligevel er det kun 0,02 procent af EU’s budget, der går til forskning af sygdommen, viser et studie (Westh, 2024).
Af Malou Castell
Som 13-årig får Lucca Dyring sin første menstruation. Allerede her kan hun mærke, at der er noget galt med hendes krop – og underliv.
Hun oplever mange smerter, som gør, at hun er sengeliggende, besvimer, kaster op og tager op til 28 smertestillende piller dagligt. Hun kommer på p-piller, da hun får at vide, at det stopper menstruationen, men dette hjælper ikke. Hun kontakter egen læge, hvilket bliver en lang kamp, om at få den rette behandling, så hun kan gå fri fra smerterne.
Efter fire år uden en diagnose, får hun konstateret endometriose. Hun får en hormonspiral, da lægerne mener, at det må være den rette løsning. Men den virker heller ikke
– Lægen vurderede, at jeg med stor sandsynlighed havde endometriose. Men da jeg var for ung, kunne jeg ikke blive diagnosticeret.
Med risiko for at blive infertil og miste sin knoglemasse, bliver Lucca Dyring hver tredje måned sat i kunstig overgangsalder – dette har stået på siden hun var 21 år.
– Jeg skal tage stilling hver tredje måned, om jeg skal tage nogle æg ud eller lave et barn her nu.
Hun står nu som 24-årig over for valget: fortsætte behandlingen eller få fjernet livmoderen – og dermed opgive drømmen om børn.
Forsømmelse af kvindekroppen
Lucca Dyrings historie er desværre ikke unik. Dorte Rytter, lektor i epidemiologi ved Aarhus Universitet, peger på, at endometriose stadig er en overset kvindesygdom.
– Der er under 2% af kvinder i den fødedygtige alder, der har en diagnose i registrene, selvom vi mistænker, at tallet burde være højere. Der er et stort mørketal, hvilket gør det svært at forske i.
Anna Melgaard, Ph.d.-studerende fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, mener også, at vi ikke har nok forskning i endometriose.
– Sygdommen estimeres til at ramme op mod 10% af kvinder. Det påvirker mange aspekter i livet og på sundhedsøkonomien, så det er utroligt, at det ikke bliver prioriteret højere. Det tyder på, at forskning i kvindesygdomme er underprioriteret, og det er svært at finde penge til at fortsætte forskningen.
FEMaLe-projektets oplysningskamp
Dorte Rytter og Anna Melgaard er begge en del af FEMaLe-projektet, som er et internationalt forskningssamarbejde i endometriose. Målet er mere forskning, hurtigere diagnose og behandling, så kvinder som Lucca Dyring, ikke skal kæmpe længe og alene.
Forhåbentlig ser vi frem mod en tid, hvor kvindesygdomme som endometriose får flere bevillinger og mere forskning, da det koster på livskvaliteten for de ramte kvinder.