Regeringen hævder at have børneorganisationerne i ryggen, når de afviser juridisk forældreskab til flere end to, men har de egentlig det?
Arkivfoto: Moussa, Sara og Mia er forældre til Ebba. Mia betragtes som social forælder, og har ingen juridisk forbindelse til Ebba.
Af Karla Rosalina
Flerforældrefamilien er den ældste form for regnbuefamilie. Før sæd- og ægdonorer var den de homoseksuelles eneste måde at få børn. I dag er der mange måder at stifte regnbuefamilie på. Alligevel er den oprindelige slags den mindst juridisk anerkendte. Og det er der særligt én grund til.
Parcelhusnormen
– Flerforældrefamilien bryder i høj grad med parcelhusnormen. Det er ikke kun forældrenes køn, men også antallet af dem, der udfordres. Og det er svært i et så binært system, mener Susanne Branner, sekretariatschef for LGBT+ Danmark.
Børn med mere end to forældre vokser op med et forældrehierarki, hvor mindst én voksen står uden rettigheder – et praktisk og emotionelt problem, forklarer hun. Foreningen foreslår at omstrukturere familieloven, så op til fire forældre kan anerkendes juridisk.
D. 10. august 2024 lancerede regeringen en række initiativer, der blandt andet skal hjælpe regnbuefamilier med deres praktiske udfordringer. Men forslaget om flere juridiske forældre afvises.
Børns vilkår afviser udmelding fra ligestillingsministeriet
I forbindelse med de nye initiativer lød det fra daværende ligestillingsminister, Marie Bjerre:
– Noget af det vi har noteret os er, at børneorganisationerne siger det samme: at det er af hensyn til barnet, at vi ønsker at fastholde to juridiske forældre.
Men den positionering kan Børns Vilkårs politiske chef Ingrid Hartellius Dahl ikke genkende:
– Det nytter ikke at henvise til os over en bred kam og sige, at børneorganisationerne er imod. Det er vi ikke. Vi er sådan set for, at man anerkender, at nogle børn har mere end to forældre. Det er deres virkelighed, og den skal de mødes i. Det er grundlæggende vores interesse, og sådan vi synes, man passer bedst på børnene, forklarer hun.
Organisationens bekymringer går på konfliktfulde skilsmisser i regnbuefamilier.
– Udfordringen er, hvordan vi skaber en juridisk ramme, som gør, at vi også passer på børnene i de tilfælde, hvor forældrene ikke kan blive enige efter ophørt samliv. Her kan vi blive bekymrede, lyder det.
Diskussionen om flere juridiske forældre afspejler en større udfordring i at tilpasse familielovgivningen til de nye familieformer. Susanne Branner er uforstående overfor regeringens modvilje, men håbefuld over for Børns Vilkårs samarbejde.
– Jeg er overbevist om, at vi nok skal nå i mål, siger hun.