Menneskets bedste ven oplever i stigende grad allergi

Skipper har græsallergi og ses her i sin have, der primært består af græs. Foto: Sofie Schmidt

Græsset fylder i de danske hjem. Hunde med allergi er stigende. I en rundspørge svarer 43%, at deres hund oplever græsallergi. Det samme gør en halv million danskere. Og det tal stiger også.

Af: Sofie Rasmussen

Agria Dyreforsikring har set en stigning på 40% i allergianmeldelser ved hunde fra 2019-2023. I en undersøgelse fra AREALET sætter 43% ud af 240 hundejere kryds ved, at deres hund oplever græsallergi.

Og for dem, der går på to ben, har græsset også en betydning. En halv million danskere er allergiske over for græspollen, og tallet er stigende, oplyser Astma-Allergi Danmark.

De allergiske principper er de samme for hunde, som ved mennesker, forklarer Henrik Strange, dyrlæge og medstifter af netydyredoktor.dk:

“De får nogle andre symptomer, hvor mennesker får snue og rindende øjne, så er kløe det mest udbredte symptom hos hunde.”

Græsset i centrum

Allerede i 2021 var Danmarks Naturfredningsforening sammen med Astma-Allergi Danmark ude og råbe op om græsset, for at påpege, at biodiversiteten ikke behøver at være allergikernes værste fjende.

I 2024 er det stadigvæk noget, som Astma-Allergi Danmark har som mærkesag fortæller Andreas Westergaard, kommunikationschef ved Astma-Allergi Danmark:

“Vi taler med kommuner, myndigheder og boligforeninger, for at gøre opmærksom på, at man skal forsøge at begrænse den allergifremkaldende beplantning, der hvor vi bor,” siger han og fortsætter:

“Det er simpelthen, fordi vi hører fra vores medlemmer, at i de områder, hvor man har meget græs og bare lader tingene stå vildt, som man gør i mange kommuner, så bliver folk mere syge.”

I Danmarks Naturfredningsforening står biodiversitet stadigvæk centralt på dagsordenen. Foreningen har også vendt fokus mod havearealerne med biodiversitetsprojektet “slip haven fri”, der på nuværende tidspunkt har over 30.000 tilmeldte haver. 

“Vi ville gerne i dialog med haveejerne med projektet,” fortæller Mikkel Havelund, organisationschef i Danmarks Naturfredningsforening.

“Mange har fået øjnene op for klimakrisen og er begyndt at forstå, hvad det betyder. Men vi har jo en anden mindst lige så stor krise, som er biodiversitetskrisen, der jo handler rigtig meget om plads. Vi har givet utrolig lidt plads til naturen. Så man kan spørge, er der nogle små handlinger, vi selv kan begynde at gøre? Og der er det jo ret interessant at kigge på haven som eksperimentarium.”