Da det ringede ind på de danske gymnasier sidste år, var det med et nyt lovkrav om obligatorisk seksualundervisning i rygsækken. Et skoleår er nu gået, og SEXtrum har talt med de Odenseanske gymnasier om, hvorvidt det overhovedet har ændret noget.
Det korte svar er: det har det. Det mere uddybende svar indeholder mange overvejelser og ændringer. Gymnasierne fortæller, at der er lagt en stor indsats i, at inddrage de unges ønsker i undervisningen.
Særligt et gymnasium har lagt et stort arbejde i udviklingen af en ny tilgang.
Et større perspektiv
På Odense Katedralskole har man taget skridtet videre, og nytænkt undervisningen. ”Vi har lavet lidt om på det, og kalder det seksuel dannelse i stedet for, for at åbne perspektivet. Og fordi vi tænker at seksualitet, ligesom dannelse, er noget man har sammen med andre. Det handler ikke kun om dig, men også om dig sammen med andre,” fortæller Tony Andersen, som er en af underviserne der står for tilrettelæggelsen.
Derudover er undervisningen også tilpasset de enkelte årgange, da man er meget opmærksom på elevernes behov, på de forskellige trin. Som minimum er der nu en årlig temadag, men skolen arbejder også på at indarbejde seksualundervisningen i den almene undervisning. Eksempelvis som når 2.G i år får besøg af digter Caspar Eric til et oplæg om kroppe, og kombinerer det med pensum af samme digter.
En spændende detalje er også, at ingen undervisere er pålagt at skulle undervise i området. Det er i stedet et tilvalg, for dem der ønsker det. Derudover er undervisningen også tilrettelagt på en måde, som ikke tvinger de unge til at dele oplysninger om dem selv.
Giver loven mening?
Når man læser initiativpapiret til den nye lovændring, fra Børne- og Undervisningsministeriet, står der ikke meget konkret omkring, hvad seksualundervisningen skal indeholde. Det er lagt ud til de enkelte uddannelsessteder at tilrettelægge indholdet. Når det holdes op i mod, at der allerede er obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen, undres SEXtrum over om den nye tilføjelse i Lov om de gymnasiale uddannelser mest af alt er symbolpolitik. Det maner Tony Andersen dog hurtigt til jorden: ”Man har fra politisk hold givet nogle ret sparsomme retningslinjer. Og det kan man jo opfatte som en rimelig handlefrihed for det enkelte gymnasium. Vi har valgt at tænke det er super fedt, og set muligheden for at tage det på os som et skoleprojekt, og ligge en vinkel på det. Så det har egentlig bare været en positiv oplevelse.”
