Tidligere i dag fremlagde regeringen på et pressemøde i Digital Hub Denmark deres nye digitaliseringsstrategi. Den lægger bla. op til, at skoleelever skal have bedre digitale færdigheder. Men ifølge Mikala Hansbøl, der er seniorforsker ved Center for Anvendt Skoleforskning, er der store problemer med formuleringerne i strategien.
Skrevet af Nicklas Plum og Benjamin Jungdal
Danskerne skal være rustet til en digital fremtid. Sådan lyder en af visionerne i ‘Danmarks digitaliseringsstrategi’, der blev fremlagt af finansminister Nicolai Wammen, flankeret af skatteminister Morten Bødskov, i Digital Hub Denmark tidligere i dag.
Et af initiativerne i strategien lægger blandt andet op til, at elever skal lære at forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier, ligesom de skal lære at kunne begå sig i et digitalt samfund.
Men Mikala Hansbøl, der er seniorforsker ved Center for Anvendt Skoleforskning, er ikke begejstret for måden initiativet er formuleret på.
“Der er rigtig meget sproglig uklarhed i den her strategi fra regeringen,” siger hun
Der skal også afsættes en ramme til teknologi i folkeskolen som led i at fremme en mere praktisk skole, lyder det i strategien.
“Jeg forstår ikke teksten her. Jeg ved ikke om det betyder, at der bliver afsat penge til indkøb af teknologi,” siger hun.
Fra 2018 til 2021 gennemgik 46 folkeskoler et forsøg, hvor teknologiforståelse skulle på skoleskemaet som fag. Mikala Hansbøl var med i ekspertgruppen, der udarbejdede forløbet.
“Lige nu har vi været i et tomrum, hvor vi har ventet på, at regeringen skulle lave et udspil. Så kommer den her digitaliseringsstrategi, hvor der er blevet afsat 200 millioner til forskellige indsatser, hvor noget af det går til teknologi i skoleundervisningen. Men hvad betyder det?” siger hun.
Forsøgsordning var en succes
En af de skoler, der var med i forsøgsordningen med teknologiforståelse på skoleskemaet var Tingkærskolen i Odense. Ifølge skoleleder Bjarne Larsen har det haft en positiv effekt, at eleverne er blevet undervist i teknologiforståelse.
“Vi oplever glade børn, der synes det er mega fedt og spændende at arbejde med de her teknologier, men også de drøftelser der er om eksempelvis god net-etik,” siger han.
Programmet sluttede i 2021, men undervisningsministeriet har gjort det muligt for skoler frivilligt at fortsætte med forsøgsordningen. Det har Tingkær folkeskole valgt at gøre.
“Næste år er den frivillig forsøgsordning slut. Vi kommer til dog at fortsætte med at have teknologiforståelse som et selvstændigt fag.“
En af effekterne af forsøgsordningen var, at eleverne fik en større forståelse for, hvordan man omgås på nettet.
“Eleverne er mere bevidste, om at man skal være meget opmærksom på, hvad man må og ikke må. Da jeg startede herude for fem år siden, var der flere sager om elever, der følte sig mobbet eller udsat på nettet. Siden vi er gået i gang med det her, er den del af konfliktfyldt farvand minimeret utrolig meget,” siger Bjarne Larsen.
Ny strategi er et tilbageskridt.
Ideen med teknologiforståelse som et fag i folkeskolen var, at eleverne skulle kunne forstå, hvordan der skabes relationer mellem teknologi og mennesker, og de skulle lære at forholde sig kritisk til det. Eleverne skulle også lære, at kunne bidrage til fremtidens digitale løsninger. Noget, som ifølge Mikala Hansbøl mangler i den nye digitaliseringsstrategi.
“Det teknologisyn, der er i den her rapport, er bare meget instrumentelt,” siger Mikala Hansbøl
Ifølge forskeren er strategiens fokus skævt. I stedet for at fokusere på, hvordan mennesker integrerer med teknologi og fordelene og ulemperne ved det, fokuserer strategien mere på teknologiske genstande.
“Det er et tilbeskridt i forhold til, at vi har haft om teknologiforståelse som fag i skolen i forsøgordningen,” siger hun.
Digitaliseringsstrategien indeholder 61 initiativer, som blandt handler om cypersikkerhed og digitalisering i sundhedsvæsnet.