Foto: Staff Sgt. Stephanie Rubi, U.S. Air Force, Wikimedia Commons
En karantæneperiode forhindrer homoseksuelle mænd i at donere blod. Og det er til trods for, at der er mangel på bloddonorer i Danmark.
Af Daniel Schmidt, Signe Pallishøj & Camilla Tonnesen
De danske blodbankers frysere er ved at være tomme – de mangler blodplasma. Men i Danmark forhindrer en lovmæssig karantæneperiode homoseksuelle mænd, der er seksuelt aktive, at donere blod. I Frankrig blev loven ændret d. 16 marts 2022. I kølvandet på det har Chris Zingel Amdisen stillet et borgerforslag i Danmark.
– Jeg synes, at det er diskriminerende, at jeg som homoseksuel mand, i et fast parforhold, ikke kan få lov til at donere blod.
Ifølge reglerne for bloddonation må homoseksuelle mænd ikke donere blod i 120 dage efter sex – uanset om man dyrker sex med en fast partner eller har mere lyst til at udforske de kulørte dansegulve.
Højere smitterisiko
Statistisk set er homoseksuelle mænd i højere risiko for at blive smittet med HIV/AIDS. Af den årsag kan Chris Zingel Amdisen og 2433 andre homoseksuelle mænd ikke donere blod på lige fod med resten af befolkningen.
– Det skaber ulighed i sundhedssystemet, og det er med til at skabe en diskurs om, at det er farligt at være homoseksuel. Det er forkert.
LGBTQ+ Danmark bakker op om Chris Zingel Amdisens borgerforslag, der indtil videre har 7920 støtter.
– Vi ser gerne, at man laver en vurdering af den individuelle bloddonorers adfærd frem for at udelukke en hel befolkningsgruppe. Vi synes, at det er en forældet og problematisk holdning, siger Jakob Steensen Nielsen, der er kommunikationskonsulent for LGBTQ+ Danmark.
Ikke risikoen værd
Men ifølge overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling på OUH, Kjell Einar Titlestad, er der en sundhedsfaglig risiko forbundet med at ændre lovgivningen.
– Donorblodet bliver delt i tre dele. Selve blodet, blodplader og plasma. Så i virkeligheden kan man smitte tre patienter ved én bloddonation.
Selvom der er stor mangel på blodplasma, som bruges til livsvigtig medicin og blodtransfusioner, mener Kjell Einar Titlestad ikke, at det er risikoen værd at ændre lovgivningen.
– Vi går med livrem og seler. Det, vi tænker på, er patienternes sikkerhed.
Tilbage står Chris Zingel Amdisen uforstående, men langtfra handlingslammet.
– Hvorfor vil i ikke have mit blod? Jeg synes, det er noget pis, hvis jeg må være så fri.