Foto: Gut Porter
I dag er det 77 år siden at hele Danmark udbrød i ekstatisk jubel, da befrielsesbudskabet lød fra BBC Radio i London med de berømte ord: ”Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig”. En mærkedag, der særligt i disse dage fortjener ekstra opmærksomhed.
Af Nicholas Toft
Fem år under tysk besættelse var slut, og menneskemængder strømmede ud i de danske gader og stræder. Civilingeniør Jens Toft var blot seks år gammel, da beskeden kom i radioen:
– Det meste, jeg husker fra mine første seks leveår, er uroen i dagene omkring befrielsen i 1945. Den 4. maj om aftenen, da budskabet om befrielsen kom, var vi oppe på første sal hos Larsens. Jeg var blevet vækket og husker svagt en glæde og jubel omkring alle.
Danskerne kunne igen se friheden i øjnene, hvilket stadigt fejres i dag med stearinlys i vindueskarmen – symbolet på, at under besættelsen var mørklægningsgardiner påkrævet fra solopgang til solnedgang.
Ny aktualitet
Fejringen af befrielsen må siges at være aktuel i dag, hvor krigen atter har meldt sin ankomst i Europa. En holdning, som Niels Wium Olesen, der er forsker i besættelsestiden ved Aarhus Universitet, ligeledes deler:
– Besættelsen er den klareste og seneste erfaring, Danmark har med krig på vores jord og tab af selvbestemmelse, så det, synes jeg, er helt rimeligt fortsat at markere. Men jo så unægtelig med den måske lidt ironiske dimension at det land, der nok betød mest for Danmarks befrielse, Sovjetunionen, hvor Rusland er den primære efterfølgerstat, nu er på ’den anden side’.
Med en øget krigsretorik i Kreml og advarslen om en mulig tredje verdenskrig bliver det igen vigtigt ikke at tage fred og demokrati for givet. De aktuelle udfordringer i forhold til Rusland er samtidig også en mulighed for at styrke det europæiske sammenhold, hvilket befrielsen ligeledes er en fejring af.
– Til grund for, at vi fejrer befrielsen, ligger også vores allianceforhold og tilknytning til vesten, hvilket nu giver det en særlig aktualitet her nu, hvor der er krig i Europa, fortæller Niels Wium Olesen.
National eller ideologisk fejring?
Fejringen af Nazi-Tysklands fald sker i hele Europa og således også i Rusland, der har markeret d. 9. maj som national helligdag, hvilket må siges at være ironisk, når man tænker på befrielsen i en national bane.
– Hvis det er noget nationalt, man fejrer, så er det jo noget rod, da Russerne jo sådan set ydede den største modstand mod Danmarks besættelsesmagt og nu i en eller anden forstand opfattes som vores fjender. Det hænger jo ikke sammen, forklarer Niels Wium Olesen.
Tanken bag befrielsens fejring må derfor siges at have fået en anden betydning i år, hvor fejringen kan betegnes som værende nærmere ideologisk, grundet ny særlig relevans for det moderne samfund.
– Man kunne jo også vælge at se det primært i ideologiske baner: Den lykkelige afslutning mellem demokrati og diktatur, fred og ufred.«