Jens Toft siger nej. Han siger nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Han siger faktisk nej til hele EU. Vi skal ud, lyder budskabet fra den 82-årige pensionerede civilingeniør fra sit hus i Odense.
Af Louis Dohlmann Langen og Silke Bohse
Jens Toft har ikke altid været en nej-siger. I 1972 stemte han ja til, at Danmark skulle indtræde i det Europæiske Fællesskab, som senere blev til den Europæiske Union.
I 1972 blev Danmark medlem af EF, som udelukkende handlede om økonomisk samhandel. I 1992 skulle der stemmes om Maastricht-traktaten. Målet var at udvide samarbejdet til den Europæiske Union, vi i dag kender. Det indebar også fælles lovgivning på andre områder end det økonomiske bl.a. barselsområdet.
Andengangs-vælger med et konsistent nej
Jens Toft har stemt til mange valg gennem sit liv. Og når danskerne d. 1 juni griber til stemmesedlerne, så er det ikke første gang, at Toft skal stemme ja eller nej til forsvarsforbeholdet. Han er nemlig andengangs-vælger, når det kommer til forsvarsforbeholdet. Toft stemte nej til forbeholdene i 1993, og EU-skepsissen har han stadig med sig 30 år efter.
Nu stemte du for 30 år side og skal snart stemme igen. Er der ikke sket noget i de år, der gør, at du vil ændre dit svar?
– Nej.
– Vi har et udmærket samarbejde i NATO. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke kan køre videre.
Ifølge Toft vil det være håbløst at afskaffe forbeholdet, fordi landene i EU er så forskellige og har egne nationale dagsordener at varetage. Og vi skal faktisk ikke stoppe der, mener han. Vi skal følge Storbritannien trop og melde os helt ud af EU:
– Englænderne har gjort det eneste fornuftige. De har sagt: ‘det her gider vi ikke. De skal sgu ikke sidde nede i Bruxelles og Strasbourg og bestemme det hele.’ Så de meldte sig ud. Det synes jeg, var en fornuftig beslutning. Det burde Danmark også.
Frygten er en EU-hær
Selvom Danmark har været medlem af EU i 50 år, har vi stadig ikke set skyggen af en EU-hær. Det får dog ikke Toft til at undertrykke hans kritiske holdning. Han mener, at vi er bedre tjent med NATO end et europæisk forsvarssamarbejde.
– Vi er medlem af NATO, og det er nok. Vi behøver ikke en europæisk hær. Jeg ved godt, at hvis vi siger ja til forsvarsforbeholdet, så er det ikke sådan, at vi går i krig, bare fordi franskmændene eller Italienerne synes vi skal. Alle skal være enige om det. Sådan er EU nu, men jeg tror på et eller andet tidspunkt, det bliver sådan, at alle ikke skal være enige om det.
Frygter du, at hvis vi afskaffer forbeholdet, så kører Bureaukratiet derudaf, og så får vi lige pludselig en EU-hær?
– Ja, det tror jeg, vi får. Det er det, der er meningen med det, ikke også?