Rikke har inviteret Ukraine ind i dagligstuen

I Korup kan ukrainere nu blive inviteret til skoldhed kaffe og danskundervisning i Rikke Sissokos stue, hvis man er ukrainer og er bosat i Odense.

Af Ida Bøgild og Josefine Wieliczko

Ved siden af det sammenfoldelige whiteboard står en hvid barnestol, hvorpå der ligger en regnbue af forskellige tuscher. De bliver på skift brugt til at nedskrive dagens program: Hilsner, humør, ugedage og tal fra 1-12. Det er hvad de fire smilende ukrainere skal lære at tale om på dansk i dag. 

Rikke har taget en beslutning om at invitere Ukrainske flygtninge ind i sin stue for at lære dansk. Det er kun fjerde gang, at ukrainerne er på besøg for at få to timers danskundervisning for en pris på 70 kr. Danskundervisningen er et tiltag, som hun selv har stablet på benene. Den lille ‘klasse’ mødes to gange om ugen; tirsdag og torsdag. Underviser Rikke Sissoko er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet på sprogskole i 8 år, men det er ikke økonomien der motiverer Rikke:

– Ukrainerne her, kommer jeg ikke rigtigt til at tjene noget på, der skal virkelig være mange så, fortæller hun.

– Jeg vil bare gerne have at de kommer til Danmark og føler sig velkommen fra dag et.

Og den motivation, som Rikke Sissoko udviser for ukrainerne, bliver mødt med åbne arme. Hvert et ord, der bliver skrevet på tavlen, bliver enten udtalt, skrevet ned eller slået op på telefonen, indtil de svære danske ord ikke længere sidder fast som en kartoffel i halsen. 

Men det er ikke altid helt nemt at undervise ukrainere i dansk, når begge parter ikke taler ‘fællessproget’, engelsk flydende. Så er det godt, at Google oversæt kan komme til undsætning, og med diktering og mekanisk stemme oversætte ukrainsk til engelsk.

 Selvom alle hjælpemidler er tilladt, så kan det stadig godt være svært, at få de fremmede bogstaver og ord til at hænge fast.

– Det er svært for os, fordi der er mange nye ord, man skal lære, fortæller Milla, som er flygtet fra Kryvyi Ri.

Milla er 67 år gammel, og de få danske ord der har fået lov at sætte sig fast i ordforrådet, har stor betydning for hende. Milla har nemlig danske børnebørn, og de korte snakke hun nu kan have med dem, er uvurderlige. Det er især vigtigt for Milla at ændre ‘fællessproget’ med danskerne fra engelsk til dansk, af én bestemt grund.

– Jeg er gammel, så det er kun en drøm at komme tilbage til Ukraine, fortæller hun.

Marina, som bor sammen med sin danske kæreste, er også flygtet fra Kryvyi Rih. Hun er helt enig i vigtigheden af at lære dansk:

– Det er fremtiden, for jeg kommer ikke tilbage til Ukraine.

Rundt om det lille spisebord, der er fyldt op med kaffe, te og notesbøger med siderne helt sorte af ord, er der bred enighed om, at selvom det er svært, så er dansk værd at bruge tid på. 

Karen Nielsen Breidahl, lektor i Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser, forklarer at det ikke kun er i Korup, at det danske sprog vægter højt:

– Hvis man kan tale dansk, er det nemmere at indgå i et fællesskab, især for børn. Men det kan ikke betale sig at lære dansk, hvis det kun er for en måned eller to.

Da undervisningen lakker mod enden, og tålmodigheden er ved at være brugt op, har ukrainerne både lært at hilse høfligt på naboen og navnet på alle ugens dage. Rikke Sissoko er et skridt tættere på sit mål med undervisningen.

– At se dem som mennesker. Jeg føler tit, at man tænker, at man ikke kan kommunikere med flygtninge, men hvis de bare kan sige lidt på dansk, bliver de også modtaget på en anden måde.

Lektionen afsluttes med kram, high-fives og et stort tak for i dag.