De fynske fodboldværdier er døende. Resultaterne er dalene, ledertyperne er forsvindende få, og intensiteten er helt forsvundet ud af OB’s Superligahold. I gårsdagens nederlag til Hvidovre, så jeg et OB-hold, som var bange. Både for at slå sig, men også for at tage ansvar.
Det kalder på en opsang. En opsang, som vel egentlig ikke burde komme fra mig, men fra en større profil. Ja, måske endda den største danske fodboldlegende nogensinde; Richard Møller Nielsen. Derfor er denne kommentar bygget op omkring citater af det fynske bøgetræ.
screw down a little bit the expectations. Sådan sagde Richard Møller Nielsen, da han var træner for det danske fodboldlandshold. Men havde han siddet i trænersædet på Nature Energy Park i dag, havde han sagt det stik modsatte.
Krisen i OB har mere eller mindre været at finde i Ådalen siden 2010, hvor Thorborg fyrede daværende cheftræner og sportsdirektør. Siden da har højdepunkterne været få. Men den fynske fodboldhær, der tæller minimum 8.000 til hver hjemmekamp, vandrer stadig mod den fynske fodboldkatedral, Nature Energy Park, med tårnhøje forventninger om, at fordums styrke vil vende tilbage mod den fynske hovedstad. Men det kan de glemme alt om, hvis ikke Niels Thorborg, der de facto ejer Odense Boldklub, skruer hans forventninger til klubben op.
OB´s fans må heller aldrig skrue ned for forventningerne og tage sig til takke med at kæmpe om nedrykning. Klubben er en af de helt store instanser i dansk fodbold, og opbakningen har aldrig været større. Desværre er skuffelserne også flere end nogensinde, og OB udvikler sig til at blive et ligegyldigt hold uden nogen armbevægelser. Så kære OB, skru op for målsætningerne, budgettet og forventningerne til jer selv.
Der falder ikke et eneste blad af et fynsk bøgetræ, blot fordi et svin gnubber sig op af det. Sådan lød det fra det fynske bøgetræ, Ricard Møller Nielsen, efter en gruppe journalister havde gået kritisk til værks overfor ham. Hans blade blev hængende, og han kunne senere løfte EM-pokalen. Alligevel faldt hele stammen til jorden i går, da OB’s nuværende cheftræner nægtede at stille op til interview hos journalister i presserummet på Nature Energy Park.
Da Søren Krogh blev forfremmet til cheftræner, anede jeg en oprejst pande, en masse gejst, og ikke mindst virkede han som en, der var klar til at kæmpe for klubben. I går sad han på trænerbænken med hovedet begravet i hænderne, og så stak han halen mellem benene efter kampen, da det skulle til at gøre en smule ondt i presserummet.
Havde han dog bare set journalisterne i øjnene og sat dem på plads, som da Richard Møller Nielsen gjorde det, da han sammenlignede dem med en folk prostituerede.
Og det er ikke kun på trænerbænken, jeg savner en leder. OB har i år haft flere anfører, end de har samlet point på hjemmebane, og det er vel at mærke ikke, fordi OB står med et luksusproblem, hvor man svømmer i anførermateriale. Klubbens trænerstab famler i blinde, når bindet skal uddeles, mens man sukker efter en leder som Lars Høgh.
En fodboldspiller dur ikke, hvis han ikke kan løbe Fyn rundt uden at trække vejret. Sådan lød det også engang fra den fynske fodboldtræner. Med hårdt arbejde kommer man langt, måske endda Fyn rundt. Men det virker til, at OB har tabt både pusten og arbejdshandskerne i Ådalen.
Intensiteten og viljen til at løbe den ekstra meter er forsvundet, og er ikke længere kvaliteter, som kendetegner klubbens superligahold. Men det er faktisk stadig at finde i Ådalen. For på ungdomsakademiet er det en af holdenes største styrker og noget, som burde være at finde på alle nedrykningstruede hold.
Havde jeg løsningen på problemet, havde jeg nok ikke været at finde i et fag, som Ricard Møller Nielsen sammenligner med prostitution. Alligevel tillader jeg mig nu at tage de løsningsorienterede briller på.
På den korte bane ligner det eneste håb for OB at Hvidovre og enten Lyngby eller Vejle ender med færre point end de stribede, når sæsonens sidste kamp er spillet. OB skal møde alle tre hold i deres kommende tre kampe, og holdets individuelle kvalitet bør være tilstrækkelig til at odenseanerne overlever.
På længere sigt bør Niels Thorborgs kommende alvorssnak med Bjørn Weström og Søren Krogh give resultater. En fyring er ikke usandsynlig, men det er afgørende at finde de rette afløsere. Et fælles langsigtet projekt baseret på fortidens fynske værdier om hårdt spil og arbejde skal iværksættes med akademiet i hovedrollen. Og denne gang må Bjørn Weström ikke få nøglerne til projektet.