KONFLIKT-KIKKERTEN:
Konflikterne ulmer under Eurovisions glimmer facade
Du kender måske Eurovision Song Contest som en hæsblæsende cocktail bestående af ild, kostumer, glitter og lange semi-falske toner. Men vidste du også, at der årligt tilføres et skvæt politik og bombetrusler i den glitrende Eurovision-cocktail? Lektor i europæiske studier, Lisanne Wilkens, anser Eurovision som et oplagt filter, til at studere europæiske konflikter igennem.
Danmarks bidrag til dette års Eurovision Song Contest var duoen Fyr og Flamme, hvor der ikke blev sparet på pailletter eller pyroteknik.
📷 Andres Putting / EBU
Rasmus Theodor Nielsen
1. DECEMBER 2021
Mere end 180 millioner af europæere og andre verdensborgere ser årligt med, når Eurovision Song Contest ruller over skærmen. På én enkelt aften griber 39 europæiske lande (samt Israel og Australien) muligheden for at promovere egen kultur, og i visse situationer bringe stridsøksen under armen, til verdens største musikfest. Lektor i europæiske studier ved Århus Universitet, Lisanne Wilkens, ser Eurovision som én stor platform, hvor lande der normalt ikke bliver hørt i europæiske sammenhænge, kan svinge med glimmer-hammeren og bryde igennem Europa-elitens porte.
– Eurovision er en af de bedste prismer at studere europæiske forhold igennem. Det er så koncentreret. Der er meget få steder, hvor det meste af Europa er samlet på én gang, hvor relationer og konflikter kommer i spil, siger Lisanne Wilkens.
Eurovision-dramaet startede i København
Eurovision Song Contest samlede et post-krigshærget Europa for første gang i 1956, i et forsøg på at samle europæerne omkring noget så universelt som musik. Der skulle dog ikke mange år til, før hyggen blev spoleret af europæisk intriger. I 1964 blev Eurovision Song Contest afholdt i Koncertsalen i Tivoli, hvor Spanien og Portugals deltagelse sparkede gnister, langt før pyroteknik var en almindelighed i Eurovision.
– Der var en politisk ungdomsgruppe i København, som faktisk truede med at bombe koncertsalen. Så meget store dele af koncertsalens publikum var politi. Det lykkedes nogle demonstranter at springe på scenen med skilte, der demonstrerede imod diktaturet i Spanien og Portugal, fortæller Lisanne Wilkens.
Det blev denne aften i Tivolis Koncertsal klart, at en tv-transmitteret komsammen bestående af europæiske lande, aldrig vil kunne undslippe drama og konflikt.
Vi har spurgt lektor i europæiske studier og Eurovision ekspert, Lisanne Wilkens, om hendes bud på en top-3, over de mest spændende konflikter som ulmer under sangkonkurrencens glitterlakerede overflade.
Georgisk lussing til Putin
Ruslands præsident Vladimir Putin er en stor Eurovision fan. Ja, den er god nok. Derfor opstod der et større postyr, da Georgien spolerede Putins glædesrus over at årets Eurovision værtsby i 2009 skulle være Moskva. Georgiens indslag til konkurrencen var nemlig en fængende disco sang, med titlen ”We don’t wanna put in”, som fremført syngende i omkvædet lyder utrolig meget som ”We don’t want a Putin”. Det hele skete i kølvandet på flere uroligheder mellem de to lande, hvor Rusland invaderede flere georgiske territorier.
– European Broadcast Union gav Georgien chancen for at ændre sangen, og det sagde Georgien nej tak til. Det georgiske tv-selskab udtalte, at det måtte være Putin der havde storhedsvanvid. De synger jo bare ”put in”, forklarer Susanne Wilkens.
Putin får endnu en flad – nu fra Ukraine
I 2016 vandt Ukraine for anden gang Eurovision. Denne gang var politikken indpakket langt mindre subtilt end tidligere set. Den Ukrainske sangerinde Jamala, sang på dramatisk vis sin pop-soul ballade med titlen 1944. Sangen omhandlede Stalins deportation af borgere på Krim-halvøen i 1944. Det var dog tydeligt at det ukrainske bidrag også havde en mere samtidig kritik, da sangen blev fremført blot et år efter Ruslands invasion af Krim-halvøen i 2015.
– Konflikterne er kun vokset efter Ukraine vandt Eurovision med en sang som omhandlede Stalintiden, men som samtidig også er en kommentar på Putin situationen, siger Lisanne Wilkens, og fortsætter:
– Det, Rusland gjorde året efter var at vælge en sang, som helt sikkert ville blive diskvalificeret på grund af ukrainske regler. Så de to lande har en konstant konflikt som udspiller sig i konkurrencen nærmest hvert år.
Belarus sender statspropaganda
Man skal ikke kigge langt efter en dugfrisk Eurovision-konflikt. Til dette års Eurovision Song Contest trådte Belarus så langt ved siden af sangkonkurrencens antipolitiske reglement, at de simpelthen blev bandlyst fra sangkonkurrencen. Episoden var samtidig en stor faktor i, at landet blev smidt ud af den europæiske sammenslutning af public service-tv-og radiostationer, European Broadcasting Union.
– I år sendte Belarus en sang, som helt åbenlyst er en trussel mod de diktatur-fjendtlige i Belarus. Det er en sang som hylder diktaturet og hvor der synges, at man vil ”knække dem, som ikke vil tilpasse sig” – det var disse smukke ord, fortæller Lisanne Wilkens og fortsætter:
– Nu er Belarus helt smidt ud af konkurrencen, og det er ikke kun på grund af Eurovision. Det er selvfølgelig også som følge af den måde landet behandler menneskerettigheder på. Men man må sige, at det er første gang, at European Broadcasting Union viste muskler, som rigtigt kunne bruges til noget.
Tag Eurovision seriøst
Lektor i europæiske studier, Lisanne Wilkens, ser Eurovision som en stor markedsplads, hvor der altid har været mulighed for at demonstrere. Når vi udelukkende ruller øjne af overforbruget af glimmer og Østeuropas tendens til at stemme på naboen, så gør vi os blinde for den politiske kampplads, som udspiller sig.
– Når vi ikke har været opmærksomme på konflikterne, så er det fordi vi ikke tager det seriøst, – ”nå ja, det er jo bare Eurovision”, siger Lisanne Wilkens.