Prøv at tænke på dagen i går. Hvor var du henne? Cyklede du til skole, købte du noget hos bageren, eller havde du en hjemmearbejdsdag? Det er rimelig nemt at finde ud af, hvor du fysisk har været. Men hvad hvis det fysiske ikke kun manifesterer sig i form af din krop og dit hjem, men også i form af din aktivitet på nettet? For mange af os fremstår telefonen, computeren, tabletten som et magisk og eskapistisk, men også forvirrende, sted. Heldigvis kan antropologien hjælpe os med at navigere i det, og vi har fået hjælp af antropolog Emil Bak, der er i gang med at læse videre til teknoantropolog. Her har vi samlet de tre vigtigste elementer om internettet, som du kan bruge i din hverdag.
AI-genereret billede
Af Katherina Warrer
Det første at tænke over er, at nærmest alt på nettet er bundet op af et hierarki: Et popularitetshierarki. Hvis du forestiller dig en klassisk chickflick, hvor den populære cheerleader altid bliver valgt først: til gruppearbejde, til holdsport i idræt – ja, det er også den person, der bliver inviteret med til alle fester. Den person er, hvad der dukker op som det første, når vi søger på Google, på TikTok osv. – derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvordan vi finder vores viden. Emil Bak fortæller, at antropologerne prøver at dekonstruere dette system og tillægge dem nogle menneskelige værdier: ”Så det ikke ender supergrimt”, griner han. For vi bliver kun klogere af at læse alsidig og mangfoldig forskning. Og har vi virkelig lyst til at støtte den mest populære hver gang, når vi, ved blot et klik, også kan hjælpe nogle af dem, der har kæmpet for at få deres viden og opdagelser ud i verden?
Det andet at tænke over er, at din færdsel på nettet har fysiske implikationer for miljøet. Data lagres overalt i verden. Det svæver ikke rundt oppe i en sky; noget af det befinder sig på havbunden, noget af det så tæt på os som en fabrik på Sydfyn. Dér, hvor energien lagres og dataene findes, har de også brug for strøm, og om den strøm erhverves på en bæredygtig måde, ved du som forbruger næsten ikke noget om. Nogle af de større, men også mere skjulte, klimasyndere, når det kommer til CO2-udledning, er Netflix, Tiktok og ChatGPT – det er dem, der får vores daglige og personlige CO2-forbrug til at stige. Det ville selvfølgelig være svært at boykotte dem alle, især når fællesskaber irl er så definerede af, om du er opdateret på de nyeste fænomener indenfor film og trends. Det er heller ikke pointen at droppe dem og mobilen. Pointen er at bruge dem med måde. At formindske mobiltid og tænke over, hvad der rent faktisk fylder, når vi bruger det, kunne gøre tiden på nettet mere værdifuld. Og så er det også værd at tænke over, om de her store multimillionære virksomheder ikke også kunne tænke over deres CO2-udslip – for når det er dem, der faciliteter vores færdsel på nettet, bærer de jo også et stort ansvar. Måske et digitalt opråb ville være på plads?
Den tredje ting at tænke over er, at du på nettet træder ind i et kæmpe rum af forskellige fællesskaber. Det fungerer egentlig ret meget som i virkeligheden – men også her er regler, kodekser og forskellige kulturer, du skal efterfølge. I antropologien undersøger de, hvordan mennesker hænger sammen. Og Emil Bak fortæller, hvordan metoderne til at undersøge mennesker irl simpelthen overføres til internettet. Her er det altså klogt at tænke over, hvilke fællesskaber du selv optræder i, og hvilke fællesskaber, du kunne have en kontrovers og en splid med. For hvordan sikrer du, at din adfærd på nettet bliver en fredelig en af slagsen? Selvfølgelig må der godt være uenigheder, men hvordan kan du sørge for, at kontroverserne ikke eskalerer? Her handler det igen om at tænke sig om – og rent faktisk overføre ens måde at være på irl til url.