Billederne i artiklen er genereret af en text-to-image AI-generator. Her med orderne “employees working in a russian disinformation company”.
Af Anna Stevens
En kold januardag træder Lyudmila Savchuk ind i en stor, grå fireetagers bygning midt i Sankt Petersborg. Hun har fået et job i et firma, der hedder “Internet Research Agency”, og til jobsamtalen får hun at vide, at hun skal arbejde på “et hemmeligt projekt”. Indenfor murene vrimler det med mennesker, og man kan høre lyden af flere hundrede personers tastaturklik alle døgnets timer. Troldefabrikken sover aldrig.
Når Lyudmila Savchuk sætter sig ved sit bord om morgenen, så venter en udførlig liste på hende. Det er en liste over emner, hun skal fokusere på den dag: Trump, Ukraine, Putin. Gennem falske profiler skal hun nu skrive kommentarer på SoMe-opslag, som hun får tilsendt af en anden medarbejder i firmaet. I dag skal hun særligt fokusere på at sprede løgne om Ukraine.
“Endelig er Butja befriet! Tak Gud og tak Putin!”
Kommentaren hentyder til massakren i den østukrainske by, Butja, hvor billeder af bagbundne, henrettede civile florerede, og hvor 300 ukrainere blev meldt dræbt af de russiske styrker. Det er troldenes opgave at sprede denne slags desinformation på nettet: at Butja ikke blev angrebet af den russiske hær, men befriet af selvsamme.
Hvilken slags information er der tale om?
En vigtig skildring i kortlægningen af de online løgne, er forskellen på misinformation og desinformation. Kort sagt er forskellen, at man ved misinformation ubevidst videreformidler fejlagtig information, og man ved desinformation bevidst videreformidler fejlagtig information. Der er tale om misinformation, hvis en person vildleder eller deler ukorrekte informationer uden selv at være af den overbevisning. Et eksempel kan være personer på den yderste højrefløj, der mener, at Trump vandt præsidentvalget i 2020. Viderebringer de denne overbevisning, kaldes det misinformation, da de reelt selv tror dette er sandheden. Personer der viderebringer forkerte og fejlagtige informationer, vel vidende om at dette ikke er sandheden, viderebringer desinformation. Denne type information kaldes også Fake News, og bliver oftest brugt til at fremme eller fordreje en bestemt politisk sag. Troldehæren på troldefabrikkerne udøver struktureret desinformation.
Troldene fører påvirkningskampagner mod udvalgte grupper
Der er en særlig grund til, at Lyudmila Savchuk søgte arbejde på “Internet Research Agency” i Sankt Petersborg. Hun er undersøgende journalist, og havde fået et tip om, hvad der foregik inde bag murene af den store bygning. Hun besluttede sig derfor for, at undersøge fænomenet indefra, og startede på fabrikken i januar 2015. Hvad hun fandt ud af, er ret interessant læsning. Udover den udførlige liste af emner hun skulle skrive kommentarer om, så skulle troldene også prøve at ramme en helt særlig type brugere.
Denne brugertype har professor Rebecca Adler-Nissen og adjunkt Frederik Hjorth fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet forsket i. Deres analyse bygger på flere tusinde twitter brugere, der alle har tweetet om nedskydningen af det malaysiske passagerfly, MH17, der styrtede ned i Ukraine i 2014. 300 mennesker døde i ulykken, og konspirationerne om, hvem der affyrede missilet begyndte. I dag ved vi med stor sikkerhed, at det var et russisk missil, og dermed den russiske stat, der stod bag. Det er dog ikke den sandhed, som troldefabrikkerne praktiserer.
Adler-Nissen og Frederik Hjorth inddelte tweetene i prorussiske, proukrainske og neutrale, og brugerne efter deres politiske overbevisning. Sammenhængen var klar: jo mere højreorienteret en bruger er, jo større er sandsynligheden for, at personen er eksponeret for prorussisk desinformation om MH17-flystyrtet. Troldene forsøger altså målrettet at ramme folk på højrefløjen.
Troldefabrikkerne
Troldefabrikken i Sankt Petersborg er én af mange. De er styret af Wagner-gruppen, den russiske paramilitære organisation, en privat hær af lejesoldater. Den tidligere leder af Wagner-gruppen, den nu afdøde Jevgenij Prigozjin, var manden bag Ruslands troldefabrikker. Han ejede derudover virksomheden “The Patriots Media Group”, som er en paraplyorganisation for nyhedsmedier under navne som “Economics Today” og “Politics Today”, som producerede fake news og desinformation i form af nyhedsartikler – med stor overvægt af emner omhandlende invasionen af Ukraine. De statsstyrede medier i Rusland følger samme strategi, og uafhængige medier der vover at udfordre disse synspunkter bliver oftest lukket ned, og journalisterne straffet med lange fængselsdomme.
Prigozjin var kendt som Putins højre hånd – “Putins kok” blev han også kaldt, da han ejede en del dyre restauranter, der leverede mad til Kreml. I løbet af de tidlige sommermåneder i år vendte Prigozjins loyalitet, og han styrede sin hær fra Ukraine til Moskva – og mod Ruslands militære ledelse. Putin kaldte det landsforræderi, og som konsekvens, blev flere af Prigozjins nyhedsmedier lukket, og moderselskabet, “The Patriots Media Group”, blev blokeret. Prigozjin døde i et flystyrt ved Moskva d. 23 august i år. Kreml har udtalt, at troldefabrikkerne ikke længere eksisterer efter lukningen af Prigozjins medieorganisation, men eftersom online desinformationskampagner er en stor del af Ruslands hybridkrigsførelse, skal man regne med, at Rusland fortsætter strategien under en ny leder og organisation. Det mener eksperter fra Dossier Center, en organisation der sporer kriminel aktivitet med forbindelse til Kreml.
Trolde og Trump
Ifølge Deutsche Welle arbejder omkring 15.000 mennesker i dag som trolde – og det kan have en stor betydning for det kommende amerikanske præsidentvalg i 2024.
Troldefabrikkerne kom for alvor i søgelyset efter Donald Trumps sejr ved præsidentvalget 2016. Her kom det frem, at russiske trolde hjalp Trump til sejren ved at oprette tusindvis af falske amerikanske profiler på sociale medier, og eksponere så mange som muligt for Clinton-kritisk og Trump-positivt materiale. En undersøgelse fra Colombia University i 2022 slår fast, at de russiske troldes propagandakampagne havde en reel indflydelse i valgresultatet.
Det samme skete til præsidentvalget i 2020. En undersøgelse fra MIT viser, at troldefabrikkerne lykkedes med at ramme 140 millioner amerikanere om måneden op til valget, udelukkende på Facebook. Endnu en vild afsløring var, at troldefabrikkerne stod bag nogle af de største facebooksider i USA: den største facebookside henvendt til kristne, med 75 millioner månedlige brugere, den største facebookside henvendt til afroamerikanere, med 30 millioner månedlige brugere og den femtestørste facebookside henvendt til kvinder, med 60 millioner månedlige brugere. Troldefabrikkerne administrerer altså et ukendt antal succesfulde facebooksider – f.eks. står de bag 19 af de 20 mest populære sider henvendt til kristne amerikanere. Her kan de stille og ubemærket poste Trump-positivt materiale, og eksponere mange millioner mennesker for deres propaganda.
Siden 2016 er troldene blot blevet dygtige. Med ny teknologi – kunstig intelligens – kan de producere meget mere materiale og dermed ramme mange flere mennesker. De kan også ramme de samme mennesker mange flere gange, hvilket studier viser, kan være med til at overbevise folk. Med andre ord: russiske troldefabrikker er en reel trussel mod præsidentvalget i 2024.
Gennemskue troldens intentioner
Og hvad kan vi så selv gøre, for at beskytte os mod denne strategiske desinformationskampagne?
Kampen mod desinformation er hård at bekæmpe. På Twitter alene bliver der delt flere falske historier end sande – og det kan være rigtig svært at gennemskue, hvad der er hvad. Så hermed en hjælpende hånd, i form af 5 råd;
Tjek afsenderen. Om det er en facebookprofil eller en hjemmeside, så undersøg den altid. Tjek profilbilledet, opslag og hvornår facebookprofilen er oprettet. Hvis det er en hjemmeside, så start med www-adressen – mange opretter en hjemmeside der hedder næsten det samme, som noget, vi kender.
Tjek om andre medier kører historien. Hvis ikke du kan finde historien i de etablerede medier, er der grund til at være skeptisk.
Tjek tallene. Hvis der bliver nævnt en undersøgelse, så tjek tallene. Tal, statistikker og undersøgelser kan nemt fordrejes. Undersøg om den er repræsentativ eller om spørgsmålene fremkalder bestemte svar.
Tjek årsagen. Vær opmærksom på årsagssammenhænge – beskrives en handling som en direkte konsekvens af en anden, så tjek op på dette. Fake news bebrejder oftest andre.
Tjek faktatjekkerne. Slutteligt findes der mere end 150 faktatjekmedier verden over, der selv tjekker op på medierne. I Danmark findes der fx. TjekDet, hvor nogle af disse råd stammer fra. Du kan se en global oversigt over faktatjekker her: Global Fact-checking Sites.