Er du også nogle gange i tvivl om det du ser på sociale medier er fakta eller propaganda? Flere og flere ekstremistiske grupperinger bruger sociale medier til at hverve unge mennesker – men hvordan gør de? Og hvordan undgår du at blive et offer? Læs med her og få svarene.
AI-genereret billede
Af Ninni Johanne Hansen
Ekstremisme dækker over mennesker, eller grupper af mennesker, der udøver voldelige handlinger og har yderliggående holdninger, oftest inden for politik eller religion. Det er typisk noget der udvikles i relationer og dynamikker mellem flere personer. Disse grupperinger har ofte hadet til en anden gruppe som fællesnævner, og det det kan være møntet på andre religiøse, politiske eller etniske grupper. Typisk har ekstremistiske grupperinger forenklede og sort/hvide verdensopfattelser og hårdt optegnede fjendebilleder. Når en person eller en gruppe udvikler og ytrer ekstremistiske holdninger, kan man tale om radikalisering.
Men hvem er så udsat?
Mange ekstremistiske grupperinger søger at hverve børn og unge mennesker, og derfor skal man være ekstra opmærksom hvis man selv er ung eller har børn eller teenagere derhjemme. Med de sociale mediers fremgang, har ekstremister fået nemmere ved at nå de unge og større mulighed for at finde frem til sårbare og følge dem, der virker særligt modtagelige. En klassisk teori om udsathed, fortæller at det primært er unge fra dårlige socioøkonomiske forhold der er udsat. Men lektor og ph.d. Lene Kofoed Rasmussen mener, at det ikke kun er unge fra hjem med få økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer der kan være udsat på nettet, men også unge med en social ressourcestærk baggrund.
Typisk ses det, at sårbare unge finder online fællesskaber, hvor dét man er fælles om er hadet til andre. Det kaldes også affektiv polarisering. Flere og flere unge har oplevelser hvor de er blevet genstand for had eller mobning, og er på den måde mere udsat for at finde en gruppe hvor de kan få anerkendelse og tilhørsforhold til noget eller nogen. Disse unge kan komme fra alle mulige forskellige slags hjem, og man kan derfor ikke længere sige noget om den unges baggrund for at finde ud af hvem der er udsat. Typisk er det unge, der på en måde er blevet sat udenfor fællesskabet, der er særligt sårbare overfor at blive kontaktet og i sidste ende hvervet af en ekstremistisk gruppering eller organisation.
Hvordan opstår ekstremisme online?
Med de sociale mediers indtog har ekstremistiske grupperinger fået mulighed for at udbrede propagandamateriale på et langt højere niveau end tidligere. Forskere indenfor radikalisering fortæller, at sociale medier meget nemmere kan forbinde individer med antisociale tilbøjeligheder og andre ideologiske tendenser, med online fællesskaber der er centreret om hadet til andre. På den måde får den unge en styrket selvopfattelse og kan give mening til deres virkelighed via det online fællesskab.
Disse online fællesskaber har oftest fokus på “os” og “dem”, og det kan nemt blive understøttet af de sociale mediers ekkokamre, hvor der sker en affektiv polarisering hvor mange mennesker istemmer den samme holdning og bakker hinanden op. Dette styrker kun tilhørsforholdet til fællesskabet og “os” og “dem”-tankegangen. Det kaldes også dehumanisering, når et fællesskab er dannet om had til en anden gruppe mennesker som tilskrives en lavere værdi. På den måde bliver denne gruppe et retfærdigt mål til chikane, trusler og vold for den ekstremistiske gruppering.
Hvordan bruger ekstremistiske grupperinger sociale medier?
Mange ekstremistiske grupperinger og online propaganda-grupper har ofte ligeså gode IT-kundskaber som reklamebranchen. Derfor er der også en kraftig vækst i bruger af sociale medier blandt de forskellige terrornetværk. Forskere peger på at ekstremistiske grupperinger primært bruger sociale medier til at hverve nye unge, frem for at planlægge og koordinere voldelige handlinger eller deciderede terroraktioner. Ifølge forsker Scott Helfstein, som er blandt de fremmeste forfægtere af truslen fra ekstremisternes brug af de sociale medier, er de sociale medier med til at gøre ekstremistiske propagande personlig og interaktiv. Han mener, at det er særligt på de ekstreme kanaler at der er vækstbetingelser for spredningen af ekstremistisk tankegang. Altså er det igennem mindre subkulturer at den især kan vokse sig stor.
Hvilken effekt har det at ekstremistiske grupperinger bruger sociale medier?
Mange forskere mener, at de sociale mediers brug har accelereret radikaliseringen, fordi de er med til at forstærke fællesskaber og ideologiske budskaber. Især filmklip med billeder fra konfliktzoner rundt omkring i verden virker som propagandamateriale på unge sårbare. Det er med til at skabe et miljø, hvor unge kan ytre holdninger, der på normal vis ikke ville blive accepteret i den virkelige verden. Altså en normaliseret polarisering, hvor de mest ekstreme meninger modtager mest hyldest og er med til at repræsentere hele gruppen. Disse fællesskaber virker specielt tillokkende for utilpassede og sårbare unge, der søger et narrativ hvor de selv og deres verdensbillede passer ind i.
Hvad skal jeg så være særlig opmærksom på?
Ofte ses det, at hadet der bliver brugt til at binde en gruppe sammen lander på grupper som muslimer, homoseksuelle, migranter, jøder, kvinder, handicappede og man skal derfor være særligt opmærksom hvis man er landet i et online-fællesskab der hylder et had til nogle af disse grupper. Hvis der samtidig er en “dem” og “os” retorik i det miljø, kan du være endt på en propaganda-side fra en ekstremistisk gruppering. Hvis du eller dit barn har tendens til selvvalgt social isolation, kan det også opfattes som særligt udsat over for ekstremistiske grupperinger.