Ifølge Danmarks Statistik blev 12.319 ægtepar skilt i 2022, og hver syvende skilsmisse er konfliktfyldt. I skilsmisser, hvor børn er klemt mellem forældrene, er især højtider forbundet med diskussioner og dårlig samvittighed over at skulle vælge mellem mor og far. Skilsmisser er derfor ofte ’uegnet for børn’ og efterlader børnene splittede med lavt selvværd. Men hjemme hos fraskilte Camilla Uldal og Ronnie Schelde Stobberup betyder delebarn et helt barn.
De ligner en lykkelig lille familie med far, mor og barn. Det er de også. Men Ronnie Schelde Stobberup (42) og Camilla Uldal (41) blev skilt for ti år siden. Som blot ét par ud af 18.872 det år.
Sammen har de Laurits Emil Stobberup Uldal på 13 år. De bor på to matrikler i Sønderborg, hvor Camilla er født og opvokset. Laurits går på Eckersberg Friskole i 7. klasse. Camilla er cand.mag. i engelsk og skrivekunst, litteraturformidler på Sønderborg bibliotek og driver Den lille Ordfabrik. Ronnie er uddannet skov – og landskabsingeniør og arbejder i Aabenraa Kommune.
Ronnie og Camilla omtaler ikke deres familie som en brudt familie eller en skilsmissefamilie. De vil egentlig gerne gøre op med de sociale konstruktioner omkring, hvordan et forhold eller en familie skal være, siger de.
Vores lille familie … ikke brudte eller skilte familie, men vores lille familie som vi nu en gang har, som Camilla udtrykker det.
De ønsker ikke retorisk at degradere deres familie ved at blive stemplet som skilsmissefamilie med den værdiladning, der ofte følger med det udtryk. Der er en følelse knyttet op på udtrykket, som de ikke ser sig selv i. De har fået det bedre af de valg, de har truffet.
Det er som om, samfundsmæssigt set, at når familien ikke er sammen mere, så er den itu. Men sådan behøver det ikke være, siger Camilla
Gennem knap to årtier har Ronnie og Camilla været hinandens bedste venner og gode familie, selvom de lagde romantikken på hylden for 10 år siden. De kender ikke til deleordninger vedtaget sort på hvidt, og en periode boede de endda i samme opgang. Laurits har altid selv bestemt, hvor han ville være. Også til jul.
Da Laurits blev født i 2010, fik julen en ny betydning for dem.
Det er sjovt at klippe, klistre og lave konfekt. Når man får børn, mindes man også sin egen barndoms traditioner. Jeg har altid været mere æstetiker i forhold til julepynt og den slags. Der er Ronnie og jeg nok modsætninger, fordi han er lidt Gertrud Sandsk, men vi har haft det sjovt med det, fortæller Camilla.
For Ronnie og Camilla er julen en tid, hvor farten sættes ned. De forsøger at have kvalitetstid og hygge i deres brudte men alligevel intakte familie.
Så mødes vi med venner og familie og bager eller klipper julepynt,” siger Ronnie. Han er nostalgisk anlagt og julen betyder meget for ham. Han har en dyb kærlighed til minder og historie og alting farves lidt mere lyserødt de dage:
Jeg er en rigtig julegris. Julen handler meget om børnene og at gøre det rart for dem.
I årene efter skilsmissen holdt Ronnie, Camilla og Laurits stadig jul sammen, bare de tre. Senere vekslede de lidt rundt mellem de forskellige bedsteforældre i landet.
Ronnie er i dag gift med Lene. De har Sven på 3 år, som Camilla ofte passer. Derudover tæller familien også dele-labradoren Bowie på 4 år. I år skal Ronnie, Camilla, Laurits, Lene, Sven og dele-labradoren Bowie holde jul sammen. De glæder sig.
Ifølge Siddhartha Baviskar, der er ph.d. på det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), skulle man tro, at forældrenes indbyrdes forhold ikke betyder så meget, når børnene er blevet store og selv kan bestemme flere ting. Men sådan er det ikke: I en undersøgelse blandt 800 skilsmissebørn, som SFI lavede i 2016, fandt forskerne for første gang ud af, at børn kan få mén, som hænger ved, når de er blevet store, hvis deres skilte forældre konstant bagtaler hinanden og skændes. Camilla og Ronnie har aldrig oplevet modstand hos hinanden omkring, hvad Laurits skulle. De har formået, via deres dynamik, at ville hinanden og Laurits det bedste. Efter skilsmissen forblev de, med egne ord, bedste venner og støttede hinanden.
Jeg kan godt blive irriteret på de skyggesider, jeg synes, at Ronnie har, men … vi er livspartnere. Det rykker ved den romantiske forestilling. Det har krævet svære snakke og momenter og skilleveje, hvor vi også har tænkt, om vi så bare kun skulle lade det handle om barnet. Men det har ikke været rigtigt for os. Vi har hver gang vendt tilbage til, at vi vil hinandens venskab og selskab
Camillas forældre er selv skilt. Deres respektfulde relation har fungeret som forbilleder for Ronnie og Camilla.
Vi har ligesom opgraderet på deres relation. Jeg har fået vist et billede af, at man kan det. Bare fordi der ikke er garantier med kærligheden, betyder det ikke, at man skal smække med døren eller brænde broer. Men man kan bygge helt nye og fantastiske konstellationer. Det har vi valgt at gøre
Siddhartha Baviskars forskning viser, at det især er forældrenes konfliktniveau, der har betydning på sigt, selv når man tager højde for andre ting, som kunne tænkes at være vigtigere i et ungt menneskes liv, såsom venskaber og udseende.
Laurits fortæller, at han ikke kender til andet end at mor og far bare har været gode venner og boet tæt på hinanden. Han begynder at grine og ser på sin far:
Far, der var et år, hvor du godt nok var en ringe julemand juleaften. Jeg opdagede, at det var dig og blev sur over, at du snød mig. Men jeg har altid haft gode juleaftener med dig og mor. Når jeg har haft det svært i perioder, har det mere handlet om nye omgivelser, ny skole, nye venner. Men der har mor og far været der – sammen.
Da familien blev udvidet med Lene og Sven havde de snakke om de nye traditioner. Der skulle findes plads til flere bedsteforældres og familiers traditioner. Og Lene skulle selvfølgelig også i starten forstå Ronnies og Camillas relation.
Lene var hurtigt sød til at forstå Camillas og mit venskab. Camilla og jeg var efter skilsmissen, inden Lene og Sven kom til, enige om, at det var Laurits, som var vigtigst. Man er nødt til at pakke egne følelser væk. Og sluge kameler. De svære følelser og savnet og skyldfølelsen vil nok altid findes i barnet til en vis grad. Så hvis Laurits oveni det skulle bøvle med forældre, som ikke kunne finde ud af det sammen, det ville være for meget, fortæller Ronnie.
De er enige om, at hvis noget er svært at håndtere alene, så skal man gå i terapi. De har alle tre i perioder i livet talt med en terapeut om alt muligt forskelligt. De ser det ikke som andet end en investering. Det er svært at se sig selv udefra midt i følelsernes storm, siger Camilla. For selvfølgelig er det ikke bare a walk in the park at blive skilt.
Man kunne også gå i terapi sammen. Det var vi ikke. Men det er altafgørende at skabe rum til det svære i den nære familie. Også selvom den nære familie ikke deler adresse.
Ifølge Søren Sander, der er psykolog og ph.d. fra Københavns Universitets Enhed for Medicinsk Psykologi, så har enhver skilsmisse et niveau af konflikt, ellers var man nok ikke blevet skilt. Men hver syvende skilsmisse ender virkeligt grimt. Hvis man to år senere stadig har det på samme måde, er konflikten fastlåst.
Hjemme i Sønderborg ser den lykkelige adskilte, men alligevel sammenbragte, familie frem til juleaften, som i år holdes i Ronnies, Lenes og Laurits’ hjem.
Af Christina Pankratz
Grafik: AI
Lydspeak og -redigering: Cecilie Ankerdal