26-årige Josefine Jensen var 19 år, da hun fandt ud af, at hun var gået i for tidlig overgangsalder. Nu vil hun gerne være med til at hjælpe andre og skabe opmærksomhed omkring et ellers uoplyst tabu.
Af: Linda Nygaard
Overgangsalder er noget, man ofte forbinder med 50+ kvinder, som oplever voldsomme hedeture og humørsvingninger, som et tegn på at kroppen er færdig med at være fertil. Derfor er det bestemt heller ikke en tilstand, som man vil forbinde med den 26-årige og storsmilende Josefine Jensen. Ikke desto mindre er det tilfældet for Josefine, der siden hun var 19 år, har vidst at hendes biologiske ur havde ringet ud.
Josefine startede med at få hedeture allerede som 15-årig, men dengang blev hun ikke taget alvorlig af sin læge. Så da hun som 19-årig fik en veninde til at mærke hendes hjerte midt i et hedeanfald, hvor sveden løb af hende og hjertet bankede derudaf, blev veninden bekymret og fik Josefine til at blive undersøgt igen.
Josefine tog til en ny læge, som heldigvis tog hendes bekymring seriøst, og efter en blodprøve, fik hun sin mistanke om for tidlig overgangsalder bekræftet. Kort efter gik et fertilitetsforløb i gang, for at sikre, at hun vil kunne få biologiske børn i fremtiden. Som 19-årig skal Josefine tage stilling til, om hun vil have børn inden for fem år, da det er grænsen for, hvor længe man må fryse æg ned.
– Det var en ret stor beslutning at skulle tage som 19-årig. Jeg stod meget med det selv dengang, for det havde jeg det bedst med. Jeg følte, at der ikke var nogen, der kunne forstå det. Altså min egen mor var ikke engang gået i overgangsalderen, fortæller Josefine.
19 år og ikke fertil
Efter et langt forløb på Odense Universitets Hospital, finder Josefine ud af, at hun aldrig vil kunne få sine egne biologiske børn. Hendes æg er for dårlige.
– Jeg var i chok. Min hjerne opfangende ikke, da de sagde det til mig første gang. Hvad vil det her egentlig sige? Hvad har det af konsekvenser for mig?
Konsekvensen, at Josefine ikke vil kunne få sine egne biologiske børn og vil være nødt til at få en ægdonor eller adoptere, er noget, der fylder meget, når hun dater. Hvordan fortæller man lige en potentiel partner, at man ikke kan få egne børn? Josefine tog dog hurtigt en beslutning om at tale åbent om det, både til venner, kollegaer og fyrer hun dater.
– Det er da lidt grænseoverskridende, men samtidig er det også en ret væsentlig ting for mig og min fremtid. Så jeg vil hellere fortælle om det, og hvis det så er en dealbreaker, jamen så var det det.
Overgangsalder er ikke en joke
Denne form for afklarethed er generelt gennemgående for hele Josefines måde at tale om sin diagnose på. Der er hverken skam eller flovhed over at være gået i overgangsalder. Til gengæld oplever hun, at folk er enormt uoplyste, og man derfor joker med det. Det vil hun gerne gøre op med.
– Det kan være ret sårende, når man sidder og sveder og dupper næsen og smider trøjen, og nogen så joker: ”Er du gået i overgangsalderen?”. Men så skal man bare sige: ”Ja, det er jeg faktisk.” Og så er den fejet væk.
Josefine oplever primært kun at folk bliver nysgerrige, når hun fortæller om sin situation. Den nysgerrighed mener hun, er vigtig for at oplyse andre om, at det ikke kun er noget ældre kvinder oplever. Der kan være alvorlige konsekvenser ved for tidlig overgangsalder, blandt andet knogleskørhed, forhøjet risiko for blodpropper og ikke mindst barnløshed.
Vi skal skabe fællesskab og inspiration
Selv har hun følt, at hun manglede nogen at spejle sig i, da hun fik diagnosen for syv år siden.
– Jeg følte ikke, at der var nogen, som jeg kunne sparre eller snakke med om det, som var i samme situation som mig, for der var ikke nogen, der talte om det, siger Josefine.
Josefine valgte derfor at dele sin situation på Facebook efter to år. Pludselig oplevede hun et kæmpe fællesskab, hvor hun modtog en masse kærlighed, støtte og ankerkendelse særligt fra folk, der selv var i fertilitetsbehandling.
Det fællesskab, som hun selv har manglet, vil hun gerne forsøge at skabe med andre gennem sin instagram. Derfor deler hun ud af sine erfaringer og tanker, i håb om at kunne inspirere og oplyse om emnet, så det ikke bare bliver til en joke hen over frokostbordet.
– Det er så tabubelagt, og det vil jeg gerne sætte fokus på. Jeg deler om det, fordi jeg er i stand til det. Det er ikke følsomt for mig længere. Jeg er ikke bange for at blive dømt, jeg er jo bare som jeg er.