Der er næppe en musikgenre, der kan splitte ungdom og alderdom mere end dansktoppen. De færreste kan dog sige sig fri for i en våd nattetime at have lagt armen om sidemanden og sunget med på en af de mange danske evergreens. Plantemælk & Persillesovs tager temperaturen på genren og undersøger, om det er Arrivederci Franz til dansktoppen, eller om Sussi stadig har noget at smile af.
Af Nicolaj Rønstrup
Dansktoppen startede som et radioprogram i 1968 på Danmarks Radio og havde sin storhedstid i det følgende årti. Programmet drejede nøglen om i slutningen af 1970’erne, men det er stadig sangene fra denne æra, som har bidt sig særligt fast i danskernes bevidsthed.
»Rigtig mange af sangene, der kom til dansktoppen dengang, var udenlandske sange, der blev oversat til dansk. De havde altså vist deres værd i andre lande, inden de kom til Danmark.«
Det forklarer Niels Fez Petersen, forfatter, journalist og radiovært. Han har årtiers erfaring med musik, mode og kultur, og så er han manden bag DR-podcasten ’Dansktoppens Gyldne År’.
Der var tale om nogle virkelig gode sange, som så fik danske tekster, der var lette at forstå og lette at forholde sig til
Niels Fez Petersen, radiovært
Pretty Belinda blev til ’Smilende Sussi’, Wärst du doch in Düsseldorf geblieben blev til ’Gid du var i Skanderborg’. Sådan var gamet bare dengang. Og én mand forstod gamet lidt bedre end alle andre.
Dansktoppens godfather
Musikken i 1960’erne var særligt præget af den engelsksproget bølge, hvor Beatles og Rolling Stones havde gjort det umoderne at synge på dansk. Det forhindrede dog ikke Johnny Reimar i at hitte med sangen ’Lille Fregnede Louise’ – oprindeligt en svensk komposition. Samtidig med sin egen karriere blev Reimar ansat på et tidens store pladeselskaber.
»På den ene side havde han forståelsen af, at dansktopmusikken kunne blive stor, og samtidig var han producent og talentspejder for det store pladeselskab Nordisk Polyphon.«
Sammen med den senere ABBA-manager og -sangskriver, Stikkan Anderson, overbeviste Reimar Danmarks Radio om, at et radioprogram om dansktoppen var en god idé. I årene omkring 1970 tog det så fart. Birthe Kjær, Bjørn & Okay, Dorthe Kollo. Alle kunstnere som Reimar købte udenlandske sange til og fik sit hold af tekstforfattere til at oversætte til dansk.
»Han forstår det, som en god producer skal; nemlig at parre en sang med en kunstner. Og så markedsføre det.«
Det var ikke kun dansktopmusikken, Johnny Reimar forstod sig på. Han introducerede også Savage Rose til USA, gjorde Peter Belli til en rockstjerne og producerede det danske pioner-rockband Ache.
At omfavne sin samtid
Danmarks Radio lukkede Dansktoppen i 1977, så nu var det op til lokalradioerne i firserne at spille dansktopmusikken i æteren. Og datidens dansktop fungerede som et spejl på sin samtid.
»Det, jeg synes er godt ved dansktoppen, særligt i halvfjerdserne, men også på lokalradioen i firserne, er, at den er åben overfor verden, og at den er påvirket af ting, som foregår i samfundet. Dansktoppen har sange om ’flower-power’, sange om at rive gamle huse og bygninger ned, og sange om at der er noget galt i Danmark.«
Det er ikke kun lyrikken og sangenes budskaber, der gør særligt indtryk. Niels Fez Petersen finder også glæde over, at de gamle sangenes lyd – eller sound – var i overensstemmelse med sine omgivelser.
»For eksempel i firserne, hvor kunstnere som Fenders og Tommy Seebach har produktioner med orkestereffekter og omvendte trommelyde. Det passede ind i tidens popmusik, der også brugte også rytmeboks og keyboards.«
I 1993 annoncerede DR, at de igen vil sende Dansktoppen på deres kanaler – og det har de gjort lige siden. I dag kører programmet trofast på P5, men for Niels Fez Petersen er det ikke det samme.
»I Dansktoppen, radioprogrammet der i dag sendes hver lørdag på P5, kan der godt høre spor af den gamle dansktop. Men det er meget lukket om sig selv. Det er, som om man har fundet en sound og en type af kunstnere, og så har man lukket den der.«
Ingen kip med tyrolerhatten
I musikeren Peter Sommers hyldestsang til sin hjemstavn, ’8-6-6-0’, sender han en venlig hilsen til Dorthe Kollo i omkvædets første sætning: ’Gid du kom til Skanderborg og blev her’, men ellers er det er ikke just, fordi nutidige kunstnere står i kø for at få en bid af dansktopkagen og dens mangeårige sangskat. Det ses ellers ofte, at gamle hits får banket støvet af ved at blive samplet eller remixet og på den måde blive til nye friske hits. Niels Fez Petersen ser nu heller ikke mange nutidige artister hente inspiration hos dansktoppens kunstnere – i hvert fald ikke direkte.
Dem, der har kendskab til musikhistorien, har det nok i sig et sted. Men jeg synes ikke, at dansktoppen er supertydelig i dag.
Niels Fez Petersen, radiovært
Alligevel er han ikke nervøs for, at de i forvejen gamle sange skal gå i glemmebogen. Han nævner selv Himmelhunden af Teddy Edelmann og Jodle Birgers Rigtige Venner og fortsætter:
»De gamle sange, som nu har holdt sig i 50 år, de forsvinder ikke. De er simpelthen for gode og for sjove, og de kan bruges til alle mulige forskellige ting. Der er en lejlighed til enhver af sådan nogle sange.«
Og så står vi tilbage og kigger ud over nutidens golde dansktoplandskab. På Dansktoppens allerøverste tinde står kun ét band.
»Så er der selvfølgelig Kandis. Johnny Hansens far er Bjørn fra ’Bjørn & Okay’, og Bjørn får sit gennembrud i den første udgave af Dansktoppen i 1968. Johnny binder dansktoppen sammen – han bærer historien.«
Ekspertens tre dansktopfavoritter
1. Maria Stenz – Hvor er alle drømmene? (1973)
Jeg bliver nødt til at vælge den her sang. Den har melankoli og er en sang om, at moderniteten tager overhånd. ‘De asfaltere’, ‘de river ned’, og ‘hvad skal der ikke blive af den gamle smed’. Og så er det bare en super god sang, og hun synger fantastisk.
2. Birgit Lystager – Smilende Sussi (1970)
Birgit Lystager er genrens bedste sangerinde. Nu kommer Grethe Ingemann-fansene sikkert efter mig, men hun er den bedste sanger på Dansktoppen, fordi hun har den her jazz. Og så er det en sjov sang.
3. På Slaget 12 – Hjem til Århus (1986)
Det er en sang, som har historien i sig. Det er en dansktopsang, og er lavet af mennesker, som er vokset op med dansktoppen. Sangen bliver et hit via lokalradioer. Først i Aarhus, så i Viborg, og derefter i resten af landet. Sangen har et ‘dansktopswing’ – du kan danse til den, hvis du ikke danser for hurtigt, og den har samtidig det melankolske. Og så synger Ann-Mette Elten bare virkelig godt.