Tobias Rahim: Det uperfekte indres møde med det perfekte ydre 

(Foto: Emily Milligan)

Af: Sara Vardar

I denne store digtsamling udforsker og ironiserer den bløde, liderlige, etniske, store mand med en velproportioneret pik, kompleksiteten i kontrasterne i os dyr, vi kalder mennesker. I digtene kan man både finde en tro på universet og en tro på menneskets frie vilje, men også en erkendelse af at vi formes af vores arv og miljø. For hvert digt er der et billede, og det er i billedernes møde med digtene, Rahims splittede persona findes. 

Ville Tobias Rahim kunne udgive disse ord uden billederne? Ja, men det ville klinge hult. Selvom nogle af digtene (stikordene) er banaliteter, ” »alt er subjektivt / jeg tror ”det objektive” er en illution (sic)”, mener jeg, at det er tekstens møde med billederne, der skaber det åbne øjeblik. Det er vores møde med Tobias Rahims uperfekte indre og perfekte ydre. Og ja, jeg siger perfekt ydre; det er ikke en hemmelighed, at mandens gennemslagskraft til dels kommer af et velproportioneret ydre. Vi lever i et samfund, hvor skønhed er kapital, hvilket vi er bevidste om. Bevidstheden om vores ydres valuta skaber fortvivlelse i vores indre – hvad er vi værd? Et spørgsmål der især generer den generation, jeg er en del af. Fænomenet Rahim taler ind i min generations fortvivlelse. Jeg kan se mig selv i ham. Ved at være et ængsteligt, tankemyldrende, privat menneske samtidig med et offentligt performerende, livligt, seksuelt menneske. 

Selvom Tobias Rahim blotter sig på billeder og nu på skrift, for at omdefinere skamløshed, gemmer der sig en mystik i blottelsen. Og i mystikken gemmer erotikken sig. Et spørgsmål jeg har stillet mig selv er, hvorvidt hans erotiske succes skyldes det perfekte ydres møde med det uperfekte indre eller, om det er udtryk på, at vestens fortidige dyrkelse af Mellemøsten ikke er fortid? Hvad er grunden til, at han ikke vækker mere forargelse, i måden han bevæger sig i danskheden på? Hans brune, heroiske krop iført kulturarv: Turèll-hat-og-briller, omringet af fyrretræer og Børge Mogensen. What not to like? 

Her til sidst vil jeg gerne takke Rahim, for at ligge pik til objektivisering. Tiltrængt er det med en æstetisk portrætteringen af pikken i stedet for patter! #female gaze


Hver uge undersøger en af Shobaks skribenter et aktuelt værk, for at sætte ord på de popkulturelle tender i samfundet. 
Da vi tror på et nysgerrigt anmelderperspektiv, angiver vi ikke stjerner – blot tankestrøm i form af ord.Hvis du kender en podcast, udstilling, film eller andet i den dur, som du ønsker belyst i Shoubak, så kontakt os på shobak@gmail.com