Undersøgelse fra Ansvarlig Presse viser at etniske minoriteter er underrepræsenterede i det danske nyhedsbillede
Siden 2011 har færre etniske minoriteter fået taletid i de danske nyhedsmedier ifølge Ansvarlig Presse. Og det er på trods af, at andelen af danskere med minoritetsbaggrund udgør en større andel af befolkningen.
Af Emma Ljung og Victoria Schou
“Danmark bliver stadig mere multietnisk, og vi ser fremvæksten af en stadig større etnisk middelklasse. Men mediebilledet af etniske minoriteter følger ikke med,“ sådan står det beskrevet i rapporten Dem vi (stadig) taler om, udgivet af Ansvarlig Presse fra 2022.
Rapporten behandler repræsentation i det danske mediebillede og er den tredje af sin slags. Den første udkom i 2012 – men ikke meget ser ud til at have ændret sig på 10 år, ifølge journalist og medgrundlægger af Ansvarlig Presse, Norma Martinez: “Tallene punkterer profetien om, at inklusionen af minoriteter i nyhederne kommer af sig selv. Udviklingen går tværtimod den gale vej”, har hun tidligere udtalt til Ansvarlig Presse.
Etniske minoriteter optræder kun indenfor særlige områder
Rapporten viser, at ikke-vestlige kilder ikke kun er mindre til stede i nyhedsbilledet, de udtaler sig også fra en mindre privilegeret position. Minoritetskilder kommer stort set kun til orde i såkaldte nyhedsreservater, hvor særligt udlændingestof, integration og kriminalstof fylder meget, mens de er helt fraværende i rollen som ekspertkilder.
Journalist, og kandidatstuderende i interreligiøse Islamstudier, Sami Kleit, opfatter ikke danskere med minoritetsbaggrund som underrepræsenterede i det danske nyhedsbillede. Til gengæld mener han, at mediernes blinde vinkel kan bidrage til en unuanceret fremstilling af minoriteterne i nyhederne.
”Det er ikke min opfattelse, at der er hverken en over- eller underrepræsentation af danskere med minoritetsbaggrund i nyhedsmedierne. I hvert fald ikke hvis det drejer sig om brugen af minoriteter som kilder i historier. Hvis vi derimod taler om minoriteter – her tænker jeg særligt på muslimer – som genstand for mediedækningen, kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, om vi som medier har været for ukritiske og ladet et overdrevet politisk fokus på udlændingespørgsmålet diktere og forvrænge nyhedsbilledet.”
3,5% af nyhedskilderne – 14% af befolkningen
Ser man på statistikken i rapporten, udgør indvandrere eller efterkommere kun 3,5% af nyhedskilderne, på trods af at de udgør 14% af befolkningen. Og gabet mellem andelen af befolkningen med minoritetsbaggrund og andelen af minoritetskilder i nyhederne ser kun ud til at vokse. I 2011 udgjorde de nemlig 10,4% af befolkningen, men stod for hele 4,4% af nyhedskilderne.
Forfatter til rapporten og lektor ved Center For Nyhedsforskning på Roskilde Universitet, Hanne Jørndrup, påpeger i rapporten, at de danske nyhedsmedier bør blive bedre til at bruge minoritetskilder:
“De godt 800.000 indvandrere og efterkommere med både vestlig og ikke-vestlig baggrund, der bor i Danmark, deltager i de samme hverdagsaktiviteter som majoritetsdanskerne. Man går på arbejde, i daginstitution, i skole, til idræt, til lægen, i butikker, osv (…). Alle de nyheder, der handler om, hvordan vi skal indrette den hverdag, vi lever i, kan lige så vel kalde på stemmer fra minoritetskilder som majoritetskilder. Men det sker overraskende sjældent.”
Hvordan man vender de skæve tal og skaber et mere mangfoldigt nyhedsbillede, er dog måske ikke så ligetil. Ifølge Sami Kleit bevæger journalister sig i hvert fald ud på et farligt sidespor, hvis de begynder at udvælge bestemte befolkningsgrupper som kilder.
”Journalister er ikke sat i verden for at være redningsmænd eller fortalere for et bestemt segment, men for at skildre verden så sandfærdigt som overhovedet muligt. Hvis journalister begynder at udvælge kilder baseret på personlig sympati, eller antipati, over for bestemte befolkningsgrupper, kommer vi ud på et rimelig farligt sidespor” udtaler Kleit.
Tre redaktionelle overvejelser
Ansvarlig presse opstiller i rapporten tre diskussionspunkter, hvori det diskuteres, hvordan nyhedsmedierne kan sikre større repræsentation, når de udvælger kilder. De kan læses nedenfor.
1. “En helt overordnet diskussion kan for det første være, om fokus på elitekilder og magthavere nødvendigvis skal være så dominerende eller om man i højere grad kunne anskue samfundsproblematikker fra borgernes synspunkt – og i den forbindelse arbejde for at få en mangfoldighed af perspektiver og stemmer inkluderet.”
2. “Hvis man fra redaktionelt hold ønsker at inkludere flere kilder af anden etnisk oprindelse i nyhederne, så kan man starte med at inkludere minoritetskilder i nyheder om alle de andre emner, hvor der meget sjældent bruges minoritetskilder.”
3. “Følgende emner markerer sig ved at være fortalt med 100% etnisk danske kilder: Bolig, Daginstitutioner og børnepasning, Landbrug, Videregående uddannelse samt Danmarks økonomi, skat og betalingsevne (…) Mon ikke det skulle være muligt at finde relevante minoritetskilder inden for disse emner også?”
Kilde: Ansvarlig Presse: “”Dem vi (stadig) taler om. Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier”, 2022, Red. Hanne Jørndrup, Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet
FAKTABOKS
I undersøgelsen “Dem vi (stadig) taler om” indgår 1244 nyheder fra 14 udvalgte dage i 2021 med 3045 kilder fra syv aviser og fire tv-nyhedsprogrammer.
Bag rapporten står Hanne Jørndrup, Lektor ved Center for nyhedsforskning på RUC og Ansvarlig Presse der siden 2007 har lavet foredrag, workshops og debataktiviteter for mediebrugere om pressen.
Ansvarlig Presse har til formål at sprede viden om de journalistiske metoder, rutiner, redaktionelle kulturer og mediestrukturer, der ligger til grund for mediernes udvælgelse og formidling med særlig fokus på repræsentation. Læs mere på ansvarligpresse.dk
Kilder:
Ansvarlig Presse: “Dem vi (stadig) taler om: Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier”, 2022, Red. Hanne Jørndrup, Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet
Sami Kleit, mailinterview af Shobak, november 2022