Med stigende læsevanskeligheder blandt danske børn og unge kan podcasts åbne op for nye læringsmuligheder.
Dette kan blive den nye virkelighed, hvor podcasts er et fast undervisningsværktøj i skolen. (AI-tegning: Lene Gurvig)
17. november 2024
Af Lene Kathrine Gurvig
Podcastmediet har allerede taget de fleste danskere med storm, og nu er mediet meget vel på vej videre ind i de danske grund- og ungdomsuddannelser. Her kan podcasten have potentiale til at gøre undervisningen mere engagerende og inkluderende. Det er Amalia Bonné i hvert fald overbevist om, som er en af de stærkeste stemmer i brugen af podcasts i undervisningen.
Med over ti års erfaring som gymnasielærer og læsevejleder har Amalia Bonné en stærk baggrund inden for didaktik og pædagogik. For et par år siden tog hun sin passion for undervisning i en ny retning, da hun såede frøene til den idé, hun i dag kalder sit hjertebarn: Lydtid. Et produktionsselskab, der producerer podcasts målrettet skoleundervisning.
“Det er fantastisk at se elevernes lettelse, når jeg viser dem, hvordan de kan få viden gennem lyd,”
fortæller Amalia, der nu kombinerer undervisningen med udvikling af undervisningsmateriale på lyd. “Mange elever kæmper med at afkode tekster. Når de får stoffet præsenteret som lyd, frigør det ressourcer, så de i stedet kan fokusere på at forstå og reflektere over indholdet.”
Lyd som bro til læring
At eleverne foretrækker undervisning på lyd frem for tekst er ikke overraskende. Ifølge PIRLS, en international læseundersøgelse, er danske børns læsekompetencer dårligere end nogensinde før.
Lydtid kan derfor hjælpe læsebesværede elever med at forstå komplekse emner ved at formidle dem i et mere tilgængeligt og talesprogsorienteret format. Tilgangen møder dog skepsis fra ekspert Nina Gøttsche, forsker i læse- og skrivevanskeligheder og konsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning. Hun understreger, at et mindre fokus på læsning kan forværre elevernes læseproblemer, da netop læsning er afgørende for at styrke færdighederne.
Podcasten kan ikke stå alene
Nina Gøttsche forklarer i stedet, at læsevanskelighederne skal styrkes med en højere grad af tilgængelighed af tekster og bøger. Samtidig anerkender hun dog, at podcasten kan fungere som et glimrende supplement til undervisningen. “En podcast med en historisk fortælling kan være en spændende måde at engagere eleverne på og fungere som et godt supplement i undervisningen. Det er dog vigtigt, at teksterne stadig inddrages. Samspillet mellem lyd og læsning kan bestemt være givende.”
Lydtid bliver derfor næppe en erstatning for grundbogen lige foreløbig, men kan vise sig effektiv i at engagere eleverne og diversificere undervisningen.
Hvordan podcasten præcist vil finde sin plads, er endnu uklart, men initiativer som Lydtid viser mediets potentiale til at skabe positiv forandring i skolerne.