Musik og lyd i podcasts påvirker dig mere, end du tror. Søren Gregersen inviterer dig med i maskinrummet og fortæller om lyddesignerens dilemmaer.
Af: Anna Svensmark Møller – 16. november 2024
Et utal af farverige lydspor giver genskin i Søren Gregersens briller. Ørene er pakket ind i hovedtelefoner, mens hænderne på tastaturet modulerer de aflange lydlegoklodser.
”Der er noget med hendes måde at tale på,” udbryder han. ”Det matcher ikke musikken, og det får hende til at fremstå mindre flydende.”
”Kan du påvirke måden, folk fremstår på?” må jeg spørge.
”Det er en af mine kerneopgaver,” svarer han og giver sig til at lede efter noget andet underlægningsmusik.
Søren Gregersen er lyddesigner på Ekstra Bladets podcastredaktion. Han har til opgave at omdanne journalistens groft klippede råmateriale til en velfortalt lydoplevelse.
”En lyddesigner skal give lytteren mulighed for at danne billeder inde i hovedet,” forklarer han.
”Og det er et stort ansvar. Det er jo altid ægte skæbners fortællinger, vi formidler.”
En diskret magt
Det tæppe lyddesigneren vælger at lægge under podcastens stemmer, kan have stor betydning for, hvordan vi vil opfatte ordene, fortæller Birgitte Stougaard Pedersen. Hun er lektor i æstetik og kultur og har bl.a. beskæftiget sig med musikkens rolle i forskellige lydmedier.
”Lyd og musik går ind i vores følelsesmæssige kredsløb på nogle andre måder, end sproget gør. Det er ekstremt effektivt til at sætte en stemning,” forklarer hun.
”Og selvom nogle mennesker er meget opmærksomme på, hvordan det underliggende lyddesign framer fortællingen, er det i de flestes tilfælde ikke noget, vi som lyttere forholder os særskilt til.”
Musikken er et indirekte kommentarspor
Søren Gregersen mener, at denne subtile magt skal forvaltes med omtanke. Men i nogle tilfælde udnytter han den også ganske overlagt, fortæller han.
”Et eksempel er Førerbunkeren i Greve, der omhandler Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse. Der valgte jeg at lægge noget ret fjollet musik ind, når partiets medlemmer talte. Det følte vi godt, vi kunne tillade os at gøre i den sammenhæng, fordi det var mennesker med nogle vanvittige holdninger. De mente jo for eksempel ikke, holocaust havde fundet sted.”
Der findes ingen generelle retningslinjer for lyddesign i podcasts, og det kan til tider være lidt angstprovokerende, fortæller han:
”Det er jo de briller, jeg ser verden igennem, lytteren præsenteres for.”
”Bliv bedre til at lytte”
Sådan lyder derfor det simple råd fra Birgitte Stougaard Pedersen til de podcastlyttere, som gerne vil være i stand til at forholde sig mere kritisk til det auditive tryllestøv.
Det kræver ifølge hende, at man lærer at skille lydlagene fra hinanden. Og det kan man træne ørerne til, fortæller hun:
”Man kan øve sig i at stille ind på lyden og prøve at høre: Hvad består det her lydbillede egentlig af? Hvilke delkomponenter er der i det?”