Vand og Affald i Svendborg Kommune forventer at bruge et ’ukendt antal milliarder’ på at håndtere ekstra vand som i dag ender i kloakken. Derfor opfordrer formand Karl Magnus Bidstrup på Facebook nu borgerne i Svendborg til at håndtere regnvandet i egne haver. De såkaldte LAR-løsninger har været længe kendt siden tests i blandt andet Middelfart for ti år siden.
Det har regnet rigtigt meget, også over Fyn.
Ifølge DMI fik Svendborg 134,5 millimeter nedbør alene i april.
Det er væsentlig mere end sidste års mængde på knap 48 mm.
De store mængder regn bekymrer næstformand i Svendborg kommunes Teknik- og miljøudvalg, Karl Magnus Bidstrup (S).
Han er også formand i Vand og Affald, der nu er begyndt på en vanddispositionsplan, som skal være klar i 2025.
– Vi er nødt til at accelerere planen for, hvordan vi håndterer store mængder vand. Både regnvand og højtstående grundvand. Selve udrulningen af alle initiativer, der skal i gang, bliver frem mod 2050, siger Karl Magnus Bidstrup.
– Det er ikke sådan, at vi ikke kan følge med, men der er bare voldsomt stigende udgifter i forbindelse med håndteringen af vand, så hver eneste dråbe regnvand, vi kan sørge for, ikke kommer i kloaksystemet, tæller.
Nedbør i Svendborg kommune, 2024:
Januar: 105 mm., februar: 113,5 mm., marts: 29 mm.,
april: 134,5 mm.
Nedbør i Svendborg kommune, 2023:
Januar 112,2 mm., februar: 36,7 mm., marts: 62,4 mm.,
april: 47,7 mm., maj: 12,5 mm., juni: 16,5 mm.,
juli: 140,2 mm., august: 107,9 mm., september: 19,1 mm., oktober: 147,2 mm., november: 109,4 mm., december 84,9 mm.
Kilde: dmi.dk/vejrarkiv. Hentet d. 01.05.2024
Ifølge Karl Magnus Bidstrup findes der for nuværende ikke nogen plan for at udbrede privat håndtering af regnvand, så indtil 2025 håber han på, at flere Svendborgenserne vil tilslutte sig idéen om nedsivning af regnvand i deres egne haver.
Fra Teknologisk Institut bakker Lars Jørgensen, Seniorkonsulent ved Rørcentret, op om opfordringen og fremhæver behovet for private LAR-løsninger.
– Der går nærmest ikke en måned, hvor vi ikke slår rekorder i vand. I gamle dage hældte vi jo det hele i kloakken og klarede det på den måde. Men for det første så er kloakkerne ikke store nok, især ikke ved skybrud, og så løber det over. Derfor er vi i højere grad begyndt at se på, om vi kan gøre noget lokalt, siger Lars Jørgensen og tilføjer:
– Det er simpelthen et spørgsmål om, at hvis ikke vi gør noget ved det, så kommer vi til at kæmpe med oversvømmede kældre og huse i et helt andet omfang, end vi har set tidligere.
Penge tilbage
LAR-løsninger står for Lokal Afledning af Regnvand og kan være en faskine i jorden, som vandet fra tagrenden siver ned i eller mindre terrænændringer, så regnvandet for eksempel styres ned bagerst i haven.
Når det sker, afkobles regnvandstilslutningen fælleskloakeringen, og for dét, er det muligt at få refunderet sin husstands tilslutningsbidrag.
Op til 31.355 kroner kan man i Svendborg kommune få refunderet, når ens LAR-løsning er godkendt af en autoriseret kloakmester.
– De simple løsninger med nedsivning i en græsplæne kan gøres ekstremt billigt. Ingenting er gratis, men man er nødt til at overveje, hvad det er, man gerne vil opnå, siger Lars Jørgensen.
Fælles indsats
Trods kompensationen forstår formanden for Vand og Affald, Karl Magnus Bidstrup, godt, hvis man er lidt skeptisk overfor at lade regnvandet blive på egen grund.
– Når man kigger ud i sin have fyldt med vand, skal man vurdere, om man har lyst til at hælde mere vand ud i den, men jeg håber, at folk vil tage chancen. Det har jeg har i hvert fald selv tænkt mig gøre, siger Karl Magnus Bidstrup.
Oftest nedsives regnvandet i jorden, og kan man ikke det, forsøger man enten at forsinke eller samle vandet op.
– Alt fra overfladen regnes som spildevand, men man regner regnvand for at være så rent, at man ikke behøver at gøre noget særligt for at rense det. Typisk kommer der lidt støv og skidt fra taget, og det kan naturen sagtens nedbryde, siger Lars Jørgensen.
De er begge enige om, at det ikke kun drejer sig om de konkrete ændringer på borgernes tagrender, men det handler om ikke længere at behandle regnvandet som spildevand.
– Det er det mest idealistiske. Vi er alle sammen nødt til at gøre en indsats. Det kan være, den økonomiske gevinst ikke bliver kæmpestor ved det, men hvis vi hver især bidrager til at løse vores egne udfordringer, så er vi kommet rigtig langt, siger Karl Magnus Bidstrup.
Gode erfaringer i Middelfart
Hvordan man hver især kan afhjælpe et større problem, ved de noget om på Egevej i Middelfart.
Her var byplansarkitekt Dan Gabriel Jensen projektleder fra 2012 og fire år frem, mens man testede LAR-løsninger i syv forskellige haver.
Udover faskiner til nedsivning undersøgte han også regnvandets videre færd.
– Du kan jo få styr på, hvor tingene løber hen, når der er for meget af det, og nogle løsninger var meget simple. Man skulle bare lave en fordybning i græsset, så man styrede vandet ned i bunden af haven. Så lå der er en å i skoven, og på den måde kunne man lede væsentlig større mængder end man kan holde på egen grund, siger Dan Gabriel Jensen.
Han understreger, at Egevej aldrig var oversvømmet, men derimod en strømningsvej, hvorfra regnvandet løb videre og tidligere skabte problemer andre steder.
– I starten grinede de professionelle i forsyningsbranchen lidt af det, men pointen er, at når LAR-anlægget er fyldt de der par gange om året, hvor der kommer meget vand, så løber det videre. Det gælder både de store og de små anlæg, siger Dan Gabriel Jensen.
– Så hvis man bruger de små løsninger til at få styr på de større strømninger. Så kan man også begynde at styre skybrud, slutter han.
For at etablere en LAR-løsning, kræver det, at du i bor i et fælleskloakeret område.
Søg information hos din kommune og dit forsyningsselskab.
Kilder: laridanmark.dk, vandogaffald.dk, dmi.dk