Odense Kommune vil gøre endnu mere for at sikre rent grundvand

Mens andre kommuner halter bagud med at sikre rent grundvand til deres borgere, får Odense Kommune ros for sin grundvandspolitik. Men problemet med vandforurening er stadig markant, og derfor har Odense Byråd netop vedtaget nye tiltag til sikring af grundvandet.

I Odense skal det også fremtiden være muligt at drikke ufarligt vand direkte fra hanen. Foto: Nanna Maria Engsted
I Odense skal det også fremtiden være muligt at drikke ufarligt vand direkte fra hanen. Foto: Nanna Maria Engsted

Af Nanna Marie Engsted

I byrådet har man netop vedtaget en ny indsatsplan, der skal bidrage til endnu renere vand i fremtiden til Odenses borgere. Nogle af punkterne i planen går igen fra tidligere, mens andre er sløjfet, fordi man hele tiden får ny viden på området.

Blandt de væsentligste punkter finder man en stor udvidelse af arealbeskyttelsen i det såkaldt grundvandsdannende opland. Og da vandværkerne kun må bruge penge til at indgå aftaler med lodsejere netop der, giver udvidelsen nu vandværkerne ret til at bruge endnu flere penge på grundvandsforbedrende aftaler. Aftaler, der medvirker til langt mindre sprøjtning i de områder, hvor grundvandet dannes.

Indsatsplanen er udarbejdet i tæt dialog med blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Og det gode samarbejde med både interesseorganisationer, landbrug og lodsejere er vigtigt, for at nå længst muligt med sikring af grundvandet.

– Som det ser ud nu, mener vi at det er vejen frem at have en dialogbaseret tilgang, når vi laver aftaler med for eksempelvis lodsejere, fortæller Anders Dalgaard Christensen, kontorchef hos Natur og Vandmiljø i Odense Kommune.

Han uddyber:

– Vi vil hellere gå ad frivillighedens vej, og vi skal ikke være mere skrappe overfor landmænd og lodsejere end det er nødvendigt. På den måde kan vi bedre bevare et godt samarbejde.

Som en del af de grundvandssikrende tiltag i Odense Kommune vil man foruden pesticidforbud omkring de boringsnære beskyttelsesområder, også satse mere på at få de private borgere til at forstå deres rolle i sikringen af fremtidens grundvand. Anders Dalgaard Christensen mener, det er vigtigt, at også den enkelte borger er bevidst om, at de bor ovenpå deres grundvand, og at den enkeltes omgang med sprøjtemidler i haven derfor kan have konsekvenser for grundvandskvaliteten på sigt.

Pesticidproblemer er ikke løst

Erik Arvin, der er Professor Emeritus i Miljø- og Vandteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, fortæller, at der de fleste steder i landet ikke er nogen indsatsplaner for pesticidbrug i de områder, hvor drikkevand indvindes. Han retter gerne kritik mod Christiansborg, når ansvaret for den betydelige grundvandsforurening skal placeres. På spørgsmålet om, hvorfor der stadig er så mange kommuner, der ikke har en tilfredsstillende grundvandssikring, er svaret kontant:

–  Vi har haft en lang række af uduelige miljøministre, bortset fra Svend Auken, og der har manglet politisk vilje.

71 procent af alle boringer indeholder pesticidrester i Odense. Og selvom det er alarmerende, er det desværre ikke unikt. Af en nylig opgørelse foretaget af Danmarks Naturfredningsforening fremgår det, at der i løbet af de seneste fem år er gjort fund af pesticidrester i 96 ud af landets 98 kommuner. Og i hele 79 af disse, er niveauet af pesticidrester over den tilladte grænseværdi for drikke- og grundvand i én eller flere boringer.

Odense er på rette vej

Borgerne i Odense kan føle sig trygge ved, at kommunen arbejder for godt grundvand. Foto: Nanna Maria Engsted

Odense Kommune er én af ganske få kommuner, der ser bredt på sikringen af fremtidens grundvand. Blandt andet er man i gang med opkøb af flere grunde omkring Odense, som skal omdannes til skov. Og det har fle re fordele, blandt andet opsuger træer den særdeles klimabelastende Co2. Når områder omdannes til skov, bliver området såkaldt fredskov. Hvis et område får den status, er det for eksempel forbudt at lave byggeri, udstykninger eller holde husdyr på grunden. Bliver det nødvendigt at benytte området til byggerier, der er vigtige for borgerne – det kunne være et hospital, skal skoven genrejses andetsteds. I Odense Kommune planter man dobbelt så meget ny skov, som man fælder.                          

Men skovrejsning er også rigtig godt for fremtidens grundvand – i skovene bruger man nemlig ikke sprøjtemidler. I følge Erik Arvin er det den helt rette vej at gå.

–  Med den slags tiltag, slår man flere fluer med et smæk.

Han fortsætter:

–  Odense startede meget tidligt, og er langt fremme. De fortjener ros.