340 dage uden hjemmebanesejr til OB

Foto: Shawn Biller

Så lang tid siden er det, at OB har vundet på hjemmebane. I søndagens Superligakamp tabte OB 1:2 til gæsterne og bundholdet, Hvidovre IF.

Af Amalie Lund Hjorth og Sebastian Ploug

Knap 9000 fans så til, da Odense Boldklub indkasserede endnu et nederlag på hjemmebanen. Holdet er nu blot 2 point over nedrykningsstregen, og klubben skal nu kæmpe om overlevelse i landets bedste række. 

Selvom sejrene på Nature Energy Park udebliver, så forbliver fansene loyale overfor deres klub.

“Jeg elsker at være på stadion. Jeg elsker fansene og kulturen inde på stadionet”, fortæller den 17-årige OB-fan Carl Emil Hansen.

Fodboldkrise på Fyn

Fodboldekspert Andreas Kraul ser på OB’s situation med alvorlige briller.

“At tabe for anden gang i sæsonen på hjemmebane til Hvidovre og stadigvæk ikke have vundet på hjemmebane. Det signalerer med alle tydelige tegn, at noget er gået helt galt”

Han påpeger dog samtidig, at OB langt fra er det eneste hold, der befinder sig i en bekymrende situation og formkurve, og ser OB’s chancer for overlevelse som gode. 

Rykker OB ned?

OB’s skuffende sportslige præstationer og manglende sejre også på hjemmebane er da heller ikke noget, spillerne er stolte af. DR konfronterede OB-spiller Bashkim Kadrii, efter søndagens 11. hjemmebanenederlag i træk.

“Det er meget simpelt. Vi skal bare steppe op individuelt, og jeg er træt af at høre om den hjemmebanestatistik.”

Det får meget store konsekvenser, hvis OB bliver det ene af de to hold, der rykker ned i landets næstbedste række. Sportskommentator Andreas Kraul vurderer, at det ville have store konsekvenser for klubben som helhed.

“Der er både det økonomiske. Det koster i runde tal 25 millioner kroner at rykke ned fra Superligaen. Og så er der klubbens selvforståelse: at OB er et superligahold, at Fyn har et Superligahold”

Den 10. maj bliver næste gang OB skal forsvare pladsen i Superligaen. Her skal de møde Lyngby, der er med i nedrykningskampen. Men den negative stime får ikke den trofaste fan Carl Emil Hansen til at forsvinde fra lægterne.

Der er ikke en grænse for, hvad de kan udsætte mig for. Selv hvis de rykker ned, så tror jeg stadig, jeg vil støtte dem.”