Kend din konflikt

Forening opfordrer dig til at … ja – skide i havet

For enden af molen ved Svanemøllen Havn, har foreningen Rent Øresund opsat et toilet foran den lokale vinterbadeklub, hvorfra man kan skide direkte i havet. Foreningen vil have politikerne til at tale om de ca. 2 mio. m3 regnvand og spildevand, som hvert år løber ud i københavnske badezoner.

Rent Øresunds nyopstillede toiletbås. Billede af Johan Grunwald Ottesen

Af Johan Grunwald Ottesen

Der sløses med vandkvaliteten
Det er en kold dag herude på Svanemøllens mole. Det havremælksdrikkende segment på Østerbro har smidt klæderne for at få sig et koldt gys – efterfulgt af saunagus. Men i dag er foreningen Rent Øresund også mødt op med et toilet, hvorpå teksten ”skid i havet” står med blokbogstaver på sig. Folk er dog ikke mødt op for at bruge toilettet, medgiver foreningen. Om det skyldes det kolde vejr eller manglen på mulig diskretion, kan være svært at sige. I hvert fremstår budskabet klart.

– Det er jo ulands-agtigt, at du ikke kan bade dagen efter, at det har regnet om sommeren. Det forventer man jo ikke i Danmark. Men det handler også om, at det er ret skidt for vores havmiljø. Vi forsøger at sætte fokus på det, og vise politikerne, at vi vil gerne det her, fortæller Heine Birk Hansen, næstformand i foreningen Rent Øresund.

Rent Øresund har opfordret en række politikere til at møde op i dag, men uden held. Selvom foreningen dog bekræfter, at Jakob Næsager (C), Line Barfoed (Ø) og Helle Bonnesen (C) alle har indvilget i en snak om vandkvaliteten i Øresund på et senere tidspunkt. Selv mener Rent Øresund, at de fleste politikere er enige i, at det står ilde til med spildevandshåndteringen. Men når det går op for dem, hvad det egentlig vil koste tids- og ressourcemæssigt, begynder flere af dem at tøve.

Her kan du se hvor samt hvor meget spildevand, der udledes i Danmark

Udredningen tager helt bogstaveligt 100 år
Rikke Burkal Gustavsen fra Rådhussekretariatet i Københavns Kommune mener ikke, at der tøves. Hun tør dog godt erkende at kommunen, på grund af de store udgifter ved spildevandshåndteringen, planlægger kloakering helt op til 100 år ud i fremtiden.

– Det er dyrt at separatkloakere en stor fælleskloakeret by som København. Der skal lægges ledninger over ca. 1.000 km i København, og der kan regnes med en meterpris på 25 – 40.000 kr. Det giver en omkostning på 25 – 40 mia. kr. ekskl. udgifter til rensning af regnvand. For ikke at Københavnerne skal leve i en enorm byggeplads, vil indsatsen formodentlig skulle fordeles ud over en lang periode- formentlig 100 år, men det vil påvirke fremkommeligheden i København synligt.

Klimatilpasningen skaber et paradoks
HOFOR er det selskab, der ejer ledningerne og anlæggene, som gør det muligt at bortlede spildevandet i København. I et notat, som de har sendt til Københavns Kommune i 2020, fremgår det, at den 100 år lange strategi for Københavns spildevandshåndtering er en del af den samlede klimatilpasnings- og skybrudsplan. I notatet står der bl.a., at ”[s]tørstedelen af København er fælleskloakeret, hvilket betyder, at regn- og spildevand skal igennem det samme rørsystem.”

Udfordringen for Københavns Kommune er altså, at når man skal aflede regnvand fra de efterhånden hyppigere oversvømmelser i Hovedstaden, så er havet det eneste sted, hvor vandet på nuværende tidspunkt kan ledes hen. Et af de steder er Svanemøllen Havn, hvor frustrationen over spildevandshåndteringen er at føle på fra Rent Øresund.

Københavns Kommune har dog allerede i forbindelse med de nye bydele i Nordhavn, Ørestad og Sluseholmen bygget kloaksystemer, der skiller spildevand fra regnvand. Men hvis det står til Rent Øresund, er 100-årsplanen til at lukke op og … ja – skide i.

– Det er jo nogle lette løsninger. Man skal bare have nogen, der vil bruge ressourcer på det, afslutter Heine Birk Hansen.