KRIGSBAROMETERET
Krigen mellem Ukraine og Rusland synes uundgåelig
Et angreb er som bekendt det bedste forsvar og denne strategi har både Rusland og Ukraine tilsyneladende valgt. Spørgsmålet er hvem der først føler sig tilstrækkeligt truet til at angribe.
📷AHOY Maps
Thilde Asmussen
1. DECEMBER 2021
Ruslands præsident Vladimir Putin har beordret over 100.000 russiske soldater til grænseområderne omkring Ukraine. I kolde skove venter soldaterne på en ordre som måske – måske ikke – kommer snart.
De mange soldaters patruljering på grænsen har fået advarselslamperne til at lyse i Ukraine. Man frygter at Rusland vil gennemføre et militært angreb, som ifølge flere eksperter vil betyde, at Rusland kan erobre halvdelen af nabolandet Ukraine.
Ifølge Putin er ukrainerne dog selv skyld i den eskalerende situation. Fra Moskva har de set bekymret til, mens Ukraine er rykket tættere på NATO og har indkøbt våben fra blandt andet Storbritannien og Tyrkiet. Russerne frygter, at et partnerskab mellem NATO og Ukraine vil gøre sidstnævnte i stand til at generobre de republikker, der i 2014 blev en del af den Russiske Føderation.
-Begge lande frygter for deres nationale sikkerhed i den nuværende situation. Både i Kiev og Moskva er man klar til at trykke på den røde knap, hvis de føler sig tilstrækkeligt kompromitteret og for hver dag der går, bliver lunten kun kortere, forklarer Dmitri Trenin, direktør i tænketanken Carnegie Moscow.
Putins røde linjer
Den tættere alliance mellem NATO og Ukraine skal også ses som forklaringen på, hvorfor russiske soldater nu befinder sig på den russiske-ukrainske grænse.
Putin har flere gange sagt, at der vil være konsekvenser, hvis Vesten ikke respekterer Ruslands røde linjer, som i høj grad handler om at Ukraine ikke må blive for militært integreret med Vesten.
-Rusland har sagt det meget klart: Vi vil ikke lade det komme på tale, at Ukraine skal lægge jord til udenlandske militærbaser, siger Dmitri Trenin og fortsætter:
– Disse advarsler har både NATO og Ukraine ignoreret og det har nu fået Putin til at reagere. Sikkerhedspolitisk er det for farligt for Rusland, hvis amerikanerne opfører en base i Ukraine, så tæt på Moskva.
Et russisk signaturprojekt
En krig er sjældent billig og en invasion af Ukraine vil koste Rusland dyrt. Men spørger man Dmitri Trenin, er Ukraine i russernes optik for vigtig til at ignorere.
– Ukraine er ikke bare et sikkerhedspolitisk problem for Putin. Han mener, at landet hører sammen med Rusland og at den nuværende grænsedragning er helt forkert. Ukraine er blevet en form for signaturprojekt for den russiske præsident, noget han skal nå at opnå under sit præsidentembede, siger Dmitri Trenin.
En milepæl i dette projekt opnåede Rusland i 2014, hvor de annekterede Krim-halvøen, der tidligere havde tilhørt Ukraine. Dette udløste en voldsom konflikt mellem Rusland og Ukraine, der dog i 2015 nåede til enighed om Minsk II-aftalen – en aftale der havde til opgave at stoppe de væbnede kampe.
I dag, snart syv år efter underskrivelsen af Minsk II, står det dog klart at aftalen ikke er meget mere værd end det papir, den er skrevet på.
Ukraines præsident Volodymyr Selenskyj har droppet at leve op til aftalen og taler i dag åbent om at generobre Krim-halvøen, og tilbage i de russiske skove afventer soldaterne fortsat, hvorvidt de skal forsvare eller erobre russisk territorium i en ny konflikt med naboerne mod vest.