Den traditionelle arbejdsmodel er i opbrud, og det har potentialet til at rumme og fastholde flere med psykiske og kognitive udfordringer på arbejdsmarkedet.
Vores forståelse af det gængse arbejdsliv er under markant udvikling.
Arbejdspladsen som fysisk lokation og medarbejdere som brede jobprofiler med afgrænsede ansvarsområder vil i mange virksomheder blive erstattet af fremtidens fleksible og hybride arbejdsmodel for de medarbejdere, hvis funktioner kan varetages uafhængigt af tid og sted.
”Når vi kigger tilbage på 2024, vil vi tænke, Gud, hvor var vi primitive at tro at alle mennesker skulle passe ind i de samme arbejdsrammer. Tænk, at vi bare overså tegn på mistrivsel og sammenbrud og lod det ske”, spår fremtidsforsker og direktør for Future Navigator, Liselotte Lyngsø.
På fremtidens arbejdsplads vil der i højere grad være fokus på det enkelte menneske og dets livsvilkår, så man kan skabe nogle specifikke arbejdsrammer, der løfter den enkelte medarbejder.
De arbejdsforhold, vi har haft under coronakrisen har givet os nye perspektiver på, hvad der definerer det gode arbejdsliv for os individuelt. Både medarbejdere og ledere er blevet mere bevidste om, at vi som mennesker trives og arbejder bedst under vidt forskellige arbejdsvilkår. Derudover har vi fået en meget bedre forståelse for diversitet, og det giver mennesker med psykiske og kognitive udfordringer bedre muligheder på arbejdsmarkedet.
Det er noget fremtidens ledelse skal kunne takle, siger hun.
Medarbejderne er klar, men lederne er udfordret
Mens mange medarbejdere ønsker og drømmer om et mere fleksibelt arbejdsliv, har virksomhedslederne dog sværere ved at handle på behovet. Selvom de er klar over, at det er der udviklingen peger hen, synes de, det er en stor udfordring. Derfor er der også rigtig mange virksomheder, der vender tilbage til det, Liselotte Lyngsøkalder boksen, hvor alle skal passe ind i den samme boks. Hun tvivler dog ikke på, at det er noget virksomhederne bliver nødt til at tage stilling til.
”Der bliver født for få børn, og de skal leve bæredygtigt, hvis de skal kunne levere til samfundet og alle de mange gamle. Så det går simpelthen ikke at stresse dem ud, som man gør i dag. Du er nødt til at gå regenerativt til værk.”
| FAKTA Ifølge Psykiatri Fonden viser et dansk studie fra 2023, at 82 procent af alle danskere vil modtage behandling for psykisk sygdom i løbet af deres liv. |
Manglende arbejdskraft
Hos Dansk Industri oplever underdirektør Pernille Erichsen at rumlighed for medarbejdere med psykiske og kognitive udfordringer så småt er begyndt at have virksomhedernes opmærksomhed.
Virksomhederne er begyndt at se, at det er udfordringer, der kommer til at berøre mange af deres medarbejdere, som enten selv er berørt eller har børn med diagnoser.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kun lige har set starten af en tendens, hvor virksomhederne vil blive mere og mere interesserede i, hvordan de skal håndtere det her område blandt deres medarbejdere.”
Men vi er der ikke endnu, fastslår hun. Hun regner med, at der nok går tre år. Men så tror hun, at opmærksomheden på medarbejdere med diagnoser vil være en integreret del i hvert fald i de større virksomheder. Så ved man at en vis procent af ens medarbejderstab har en form for diagnose. Og det bliver man nødt til at forholde sig til, for at få det bedste frem i dem og holde på dem.
Det er tydeligt for Pernille Erichsen, at virksomhedsejerne begynder at tænke i andre baner, fordi udfordringer med sygemeldinger og mangel på personale presser. Det har gjort dem klar over, at de skal til at ændre noget for at holde på de gode medarbejdere.
| FAKTA Ifølge et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) går der hvert år 61,9 millioner arbejdstimer tabt på danske arbejdspladser grundet stresssygemeldinger. Det svarer til over 37.000 fuldtidsansatte. Ifølge undersøgelsen kan stress forebygges ved at sikre et godt psykosocialt arbejdsmiljø og den pointerer, at tallene rummer et enormt potentiale for arbejdsudbytte. Ved at skabe en bedre arbejdskultur og nedbringe arbejdsrelateret stress kan arbejdspladserne altså fastholde sine medarbejdere og dermed frigive den arbejdskraft, de er i mangel af. Det er desuden noget, der kan måles på bundlinjen – for Ifølge NFA koster stresssygemeldinger hvert år arbejdsgiverne 16,4 milliarder kroner. |
Pernille Erichsen er enig med Liselotte Lyngsø i, at vi kommer til at se mere fleksible arbejdsomstændigheder og forskellige slags ansættelsesforhold.
”Det er vi slet ikke gode nok til endnu. Men jeg begynder at høre HR-direktører, der er interesseret i, hvordan det fungerer med andre måder at være ansat på.”
Hun påpeger dog, at det i dag stadig er meget svært at være ansat på anderledes vilkår. Du skal være ret godt inde i systemet og kende de forskellige støttemuligheder, og det er der mange virksomhedsejere, der simpelthen ikke orker at sætte sig ind.
DI vil være en del af løsningen
Dansk Industri har planer om at lave en åben uddannelse for ledere i, hvordan man kan støtte medarbejdere med diagnoser og psykiske udfordringer på bedste vis.
”Vi har det ikke endnu, men det er på tegnebrættet. Det er i vores strategi, at vi skal have en ydelse på det her område, fordi der er så mange virksomheder, der er berørt”, fortæller Pernille Erichsen.
Selvom hun ikke oplever, at det er noget, der er stor efterspørgsel efter blandt deres medlemmer, føler de sig forpligtet til at tage dialogen op og modne virksomhederne ved at tilbyde rådgivning om medarbejdere med psykiske og kognitive udfordringer og de støttemuligheder og handicapordninger, virksomheder kan søge.
”Det her er et ret oplagt sted at starte, fordi det hjælper både virksomhederne og de her mennesker.”
Cecilie Miehe Ankerdal