25-årige Frederik Bender Dupont har længe drømt om at gentænke den traditionstunge højtid, og i år tager han sagen i egen hånd og skaber en jul fri fra gaveåbning, juletræ og julestress. I stedet skal der spises mad fra forskellige steder i verden, og hvis der skal danses om et træ, bliver det rundt om et egetræ i haven – og nok i beruset tilstand.
25-årige Frederik, eller bare Frede, vender ikke hjem til flæskesteg og rødkål hos familien den 24. december. Tværtimod bliver julen i år langt mindre traditionsbåret, end den nogensinde har været for ham. Velsignelsen fra familiens bagland er givet, og Frede har allerede taget de første spadestik til at udleve drømmen om en alternativ jul. Han har nemlig inviteret en gruppe af venner og bekendte fra udlandet til at fejre højtiden i sit isolerede sommerhus på Djursland, der med hjemlig varme åbner dørene for dem, der ikke lige har muligheden for selv at tage hjem til familien:
Det er primært for mine udenlandske venner, og de fleste er fra Argentina. Jeg kender de fleste i forvejen, men der er også blevet spurgt: ’Må jeg tage ham her med?’ Og ja, selvfølgelig må de det. A friend of theirs is a friend of mine, fortæller han.
Frede har sin hverdag i restaurationsbranchen, hvor han har opbygget et større netværk af mennesker med forskellige kulturelle baggrunde og mennesker, hvis personlighed ofte afspejler en alternativ måde at gribe tingene an på:
Vi er et fællesskab af skæve eksistenser, som langt størstedelen af min vennekreds er baseret på. Mennesker, der måske på den ene eller den anden måde er en lille smule anderledes. Det er godt at være anderledes, det er jeg jo også, gudskelov!
Frede havde en længere periode gået med tanker om, hvad julens essens er for ham, og hvordan han selv kunne forme sin egen perfekte højtid. Selvom julen altid har været hyggelig og familiær, så har gaveræset og den store forbrugskultur aldrig tiltalt ham. Han synes ene og alene, det hele skal handle om at være til stede i hinandens selskab, og det kommer årets jul til at afspejle:
Tanken bag var jo i al sin enkelthed, at julen for mig altid har været hyggeligt, men det har også været en meget kapitalistisk højtid, hvor jeg synes, det går ud på at dele så mange gaver som muligt, og få så mange gaver som muligt, og jeg synes lige pludselig, at det bare ikke var ens med det, som jeg egentlig synes, julen burde være
Derfor må de overflødige juletraditioner fjernes, men Frede håber til gengæld på, at det kan være en anledning til at inspirere hinanden til at starte nye traditioner. Selv vil han stå for at præsentere sovs og kartofler for gæsterne, mens han håber på, de andre vil byde ind med mad, drikke eller andre traditioner, der afspejler den jul, de plejer at holde derhjemme.
Vigtigst for Frede er, at sommerhuset fyldes med næstekærlighed. Tanken om næstekærligheden og hans stræben efter nærværende fællesskaber fylder enormt meget i den unge tjeners bevidsthed i sin tilgang til andre mennesker:
Det synes jeg faktisk, er det vigtigste i livet. At opføre sig ordentligt. At være god ved andre. Og jo særligt dem, der måske ikke har alt det, som jeg har. Pay it forward. De gode ting, man gør, skal nok komme igen. Og så mener jeg desuden også, at jeg bliver et mere helt og gladere menneske af at opføre mig ordentligt og godt.
Frede ved endnu ikke med sikkerhed, hvor mange mennesker, der kommer til at fylde sommerhuset op.
Af Jakob Backer Schmidt
Foto: Jakob Backer Schmidt