Du tænker måske, at hjemmet er et safe space, hvor skam og tabu ikke hører til, men sådan forholder det sig slet ikke. Det dykker vi ned i hver uge, hvor vi analyserer hjemmets rum for, hvad der måtte være af pinligheder. Vi ønsker at vise dig, at du ikke er alene, og vil gerne motivere dig til at bryde tavsheden om tabuerne, så vi kan føle os godt tilpas i vores hjem.
Af Laura Birk Asholt og Sif Hougaard
Badeværelset
Nok husets mest private rum. Her hersker mange tabuiserede taleemner. En af dem er det store toiletbesøg – skide – lave afføring – tømme ryggen – lave pølser ja, det har mange navne, og selve det at sige ordene kan være grænseoverskridende. Tavsheden om toiletbesøg medvirker til at tabuisere emnet, hvilket for flere fører til, at det forbindes med pinlighed eller skam. I kæresteforhold går flere og holder sig, og det kan give mavesmerter og forstoppelse.
Isa på 24 år og kæresten Kasper på 25 år var venner før de blev kærester, og det har ifølge Isa hjulpet dem til at være mere åbne på flere punkter – herunder også skidesituationen:
– Vi har fundet ud af, at det fungerer virkelig godt for os at vide (stort set) alt om hinanden, og at kunne snakke om alt sammen – og her er toiletbesøg og lort, på en eller anden måde bare blevet en del af, at vi ved alt om hinanden.
Isa er personligt glad for den åbenhed de har overfor hinanden, og hun fortæller, hvordan lort i hendes tidligere forhold har været anstrengende, fortiet og tabubelagt:
– Det var mega ubehageligt at skulle opretholde en eller anden facade med at ”jeg laver da ikke lort”, for det gør jeg – det gør vi alle sammen! I min optik, er det virkelig et plus, at man kan være sig selv 100 % med ens partner.
Soveværelset
Det intime rum. Rummet hvor par oftest dyrker sex. Selvom sex, lyst og begær efterhånden er blevet et mindre tabuiseret emne, så fylder skammen dog stadig en del i rummet. I og med at sex nærmest har fået en højere status i samfundet, er den manglende sexlyst eller impotens måske blevet (endnu) sværere at tale om. Impotens har stort set alle mænd oplevet på et tidspunkt. Dog er potensproblemer hyppigere, jo ældre man bliver. Cirka ¼ af mænd over 65 år oplever ofte problemer med impotens, men for dem skyldes det ofte sygdomsmæssige årsager såsom åreforkalkning.
Selvom rejsningsproblemer er sjældnere hos unge, oplever mange det. Årsagen for de unge er dog mere psykologisk og kan blandt andet skyldes præstationsangst, depression, problemer i parforholdet eller stress. At bryde tabuet og tale åbent om det med sin partner kan for mange unge afhjælpe problemet, især hvis det skyldes præstationsangst.
Stuen
Den tomme stue, der egentlig er indrettet til den omfavnende kærlighed fra en partner eller familietid, kan føles meget ensom at være i de mørke vinteraftener. At føle sig ensom opstår, når man er ufrivilligt alene, og derfor forbindes den også af mange som et tabu – for hvorfor er du så ikke sammen med nogen? Mange føler sig alene med følelsen, men den er faktisk ganske menneskelig. Tilstanden skal dog tages alvorligt; Forskning viser, at længerevarende ensomhed øger risikoen for helbredsproblemer.
Coronatiden satte ekstra fokus på ensomhed, fordi det sociale liv i den grad blev minimeret. Men hvis vi ser på data inden coronaepidemien var det også et samfundsmæssigt problem. Forskningshuset DEFACTUM undersøgte ensomhed i Danmark i 2017, og resultaterne viste, at 8 % af befolkningen over 16 år følte sig ensom. Dette svarer til 380.000 danskere. Det var især de unge, der følte sig ensomme.
Ekstraværelse eller børneværelse?
For mange er et af livets store mål at stifte familie. Men når drømmene om at male kontoret om til pastelfarver med stor mave bare ikke vil blive til virkelighed, kan følelsen af afmagt vokse sig stor. Barnløsheden er stigende i Danmark, og mellem 16-25% af alle par, der har forsøgt at udvide familien, oplever på et tidspunkt at håb bliver til skuffelse, når deres forsøg mislykkedes. Det kan skyldes fertilitetsproblemer, som manglende ægløsning eller skader på æggelederne, som ca. hver femte kvinde oplever, mens at det på mændenes banehalvdel skyldes nedsat sædkvalitet.
Ifølge Rigshospitalets Center for Vækst og Reproduktion har mindre end en fjerdedel af danske mænd nemlig en såkaldt optimal sædkvalitet. Men ufrivillig barnløshed kan i en tredjedel af tilfældene ikke tilskrives en forklaring. Og det kan ende med en stor følelse af skyld – over sin krops “mangler”, over en livsstil, og over misundelse på andres gravide kroppe.
Køkkenet
I køkkenet spiser vi måske anderledes, når ingen kigger – med hænderne, samler mad op fra gulvet, eller spiser direkte af nutellaen med ske. Eller også skammer vi os mere overordnet over vores mærkelige eller dårlige madvaner. Dårlige for os selv, eller måske dårlige for miljøet. Selvom Mads på 27 år spiser en del oksekød, så tænker han alligevel en del over de konsekvenser, det har:
– I klimadebatten har der jo været fokus på oksekød og spisevaner, samt hvordan det er en byrde for klimaet. Jeg tror også, det er her min dårlige smag i munden indtræder, fordi jeg netop ved, at det er dårligt for miljøet. Men jeg køber og spiser det alligevel. Det, som tynger samvittigheden endnu mere, er, at jeg kun køber det, fordi det er nemt for mig at tilberede, og det er den madvare, jeg er mest vant til at kokkerere. Så min egen dovenskab kommer til at veje tungere end klimaproblematikken…
Spisestuen
Hvis man bor med sin partner, er det oftest ved bordet, når man spiser, at man har mest tid til at tale sammen. Man evaluerer måske dagen på en dejlig og nærværende måde, men det kan også være, at dig og din partner ofte ender i et skænderi eller ikke kan finde ud af at tale sammen. Det kunne være, at parterapi kunne hjælpe jer, men desværre opleves det for mange som et tabu. Det har vi talt med parterapeut KatherineSara Rasmussen om:
– Jeg oplever, at en del par synes det er et tabu at gå i parterapi – måske endda mange, men der er faktisk sket en positiv udvikling de seneste mange år; Der er flere, der går i parterapi, og de bliver også yngre.
Hun beskriver, at parterapi hos mange stadig ses som en sidste udvej, og hun mener, at det klart ville være bedre, hvis der var mere åbenhed omkring det:
– Man tror noget andet om parterapi, end det i virkeligheden er, fordi der ikke tales åbent om det. Man behøver ikke komme med store problemer, det er rigtig brugbart at gå i parterapi for at forebygge. Jo flere ressourcer vi har til at knække det (problemerne, red.), jo lettere går det.
– Der kan godt være noget skamfuldt over, at man ikke kan finde ud af det selv. Men forskning og min egen erfaring viser, at de problematikker folk kommer med, er ganske almindelige, men det er svært at vide, når folk ikke taler åbent om det.
Foto: Flickr.com