Ny undersøgelse af unges sundhed i Nyborg Kommune viser en stigning i unges snusvaner.
Natascha Jepsen
Rygning er yt
Flere og flere unge i aldersgruppen 15-25 fravælger smøgerne, viser tal fra Nyborg Kommunes Ungesundhedsprofil 2022.
Andelen af rygere, der ryger lejlighedsvist eller dagligt, er faldet med 42% fra 2019 til 2022. En afgørende faktor i nedgangen, mener rektor Henrik Vestergaard Stokholm, skyldes Nyborg Gymnasiums beslutning om at indføre et totalt rygeforbud i 2018, som det første uddannelsessted i Danmark.
Vi oplever ingen rygere på skolens område mere, måske går en enkelt væk og ryger, men grundlæggende er rygning et overstået kapitel.”
Snus hitter blandt de unge
Selvom antallet af unge rygere er faldet markant, er nikotinproblemet langt fra løst. Undersøgelsen afslører, at 18,5% flere unge i alderen 15-25 har prøvet røgfri nikotinprodukter i 2022 sammenlignet med tal fra 2019.
Ifølge Strategisk leder af rygeforskning på Statens Institut for Folkesundhed, Lotus Sofie Bast, er udviklingen problematisk.
Vi ved, at det næsten kun er unge, der bruger røgfri-nikotinprodukter. Derfor er stigningen særligt bekymrende, da nikotin har stor negativ indvirkning på udviklingen af den umodne hjerne.”
Snus på gymnasiet
På Nyborg Gymnasium er ledelsen opmærksom på snus-problematikken.
Vi så, at de unge begyndte at konvertere fra smøger til snus. Det var en grum erfaring, da vi troede, at vi var kommet nikotinproblemet til livs.” Udtaler Stokholm
Gymnasiet har tidligere forsøgt med tiltag i form plakater og løftede pegefingre. Det har dog ikke haft den ønskede effekt på de unge. Derfor mener Stokholm, at nøglen i stedet ligger i unge-til-unge kommunikation.
Vi arbejder på et nyt projekt, hvor vi gerne vil have unge, der har negative erfaringer med nikotin, ud i klasserne og tale med eleverne om, hvilke konsekvenser brugen af snus kan få”.
Fokus på lovgivning
Bast mener, at man bør ændre lovgivningen for at komme problemet til livs.
Vi skal sørge for at alle nikotinprodukter, er omfattet af den samme lovgivning – smagen skal fjernes fra produkterne, pakkerne skal standardiseres og priserne skal følge cigaretpriserne.”
I Nyborg Kommune er andelen af piger der har prøvet snus i 2022 på niveau med landsplan, mens drengene ligger 5 procentpoint under landsplan.