I boligområdet Sprotoften har Nordea Fonden spillet en central rolle i at fremme fællesskabet og øge livskvaliteten for beboerne. Med økonomisk støtte på 20.000 kroner er der genåbnet et kreativt værksted, hvor lokale beboere kan samles for at lære at sy og skabe meningsfulde forbindelser med hinanden.
Projektet blev født takket være initiativet fra Helle Ladegaard, boligsocial medarbejder i Sprotoften, og hendes mor Lene Scheel, en frivillig i området. Lene Scheel forklarer,
Min datter ringede til mig og sagde, at vi skulle have lavet et kreativt værksted, og det var lige noget for mig.”
Og så begyndte de, hvilket viste sig at være en øjeblikkelig succes. Mennesker strømmede til værkstedet, nogle med tøj fra deres eget hjem.
Da projektet tog fart, opstod der imidlertid udfordringer med de gamle symaskiner, der blev brugt. Derfor blev der efterspurgt penge til nye, hvortil det blev besluttet at søge støtte gennem Nordea Fonden for at sikre projektets levedygtighed.
Således blev Sprotoften tildelt en donation på 20.000 fra fonden. Den her støtte gjorde det muligt for dem at erhverve 10 nye symaskiner, sammen med alt andet nødvendigt udstyr som nål, bånd, tråd og sakse.
Projektet i Sprotoften er mere end blot en syklub. Det er et sted, hvor beboerne kan dele historier, bryde fordomme og skabe accept mellem beboerne fra forskellige baggrunden og kulturer. Som Lene Scheel siger,
Det er altså bare en succeshistorie. Det at folk har et sted at gå hen og være, hvor der er trygt og rart, det gør jo at de tør noget mere. Jo flere der er med til vores arrangementer, jo mere accepterer vi hinandens forskelligheder”
Nordea Fonden har en bred tilgang til at stykke lokalsamfundet og fællesskaber på tværs af Danmark. Fondens sekretariatschef, Henning Dam Heebøll, beskriver,
Nordea Fondens støtte til lokale initiativer hjælper med at forbinde mennesker, understøtte frivillighed og opbygge en stærkere social sammenhængskraft.”
Fonden har fastlagt klare retningslinjer og kriterier for ansøgninger, men overordnet set opfordres ansøgerne til at beskrive, hvorfor deres projekt er en værdifuld tilføjelse til samfundet. Henning Dam Heebøll uddyber,
Det er vigtigt, at det er aktiviteter der fremmer fællesskaber, at der bliver taget hensyn til målgruppen, og hvordan aktiviteten vil gavne dem.”
Takket være støtte fra Nordea Fonden er værkstedet blevet styrket med nye symaskiner. Det har ikke kun givet beboerne kreative færdigheder, men har også styrket fællesskabet og netværket i lokalsamfundet.