Foto// Alexander Høst-Madsen
// Alexander Høst-Madsen
Brugen af røgfrie nikotinprodukter er steget markant blandt danske unge de seneste år. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser nemlig, at andelen af børn og unge, som hver dag anvender røgfrie nikotinprodukter, som eksempelvis snus, er steget fra 2% i 2010, til 18,2% i 2021.
På Midtfyns Gymnasium er rektor Katrine Nørskov Werngreen udmærket klar over den stigende tendens.
– Vi kan se, at der ligger snusposer rundt omkring, selvom alle nikotinprodukter er forbudt på gymnasiet. Vi kan også se, særligt når vi holder gymnasiefester, at der konfiskeres rigtig meget snus, siger Katrine Nørskov Werngreen.
Nikotinprodukternes stigende popularitet blandt unge er noget, som Katrine Nørskov Werngreen ser bekymret på. Hun frygter for de unges helbred, særligt fordi nogle produkter kan indeholde store mængder nikotin.
– Jeg er da bekymret for, at de fx sidder i undervisningen og kan blive meget påvirket af høje mængder nikotin. Nogle af de nikotinprodukter, man kan købe, kan jo være ekstremt kraftige og medvirke til at skabe en afhængighed, siger Katrine Nørskov Werngreen.
Prøver konkrete tiltag
På Midtfyns Gymnasium har de arbejdet meget med, hvordan de skal komme det stigende problem til livs. De har derfor forsøgt sig med en række tiltag, som rektor, Katrine Nørskov Werngreen, mener, kan skubbe tingene i den rigtige retning.
– Vi har revideret vores studieordningsregler, så der nu står, at alle nikotinprodukter er forbudt på gymnasiet. Vi har også afholdt en række fællesarrangementer, med fokus på, hvor skadelige nikotinprodukterne kan være, siger Katrine Nørskov Werngreen.
Katrine Nørskov Werngreen erkender dog, at elevernes brug af nikotinprodukter uden for gymnasiet ikke kan kontrolleres.
– Eleverne holder jo også fester, som gymnasiet ikke er inde over. Her kender jeg ikke reglerne for brug af nikotinprodukter, men det er mit indtryk, at der ikke er nogen kontrol med det. Men det er selvfølgelig også deres egne fester, siger Katrine Nørskov Werngreen.
For nemt at få fat i
Ifølge Katrine Nørskov Werngreen, er det først og fremmest et problem, at det er for nemt for unge at få fat i nikotinprodukterne. Hun efterlyser derfor øget politisk fokus på emnet, samt at butikker og kiosker bør holde bedre øje med om dem, der køber nikotinprodukter, er minimum 18 år.
Hendes holdninger bakkes op af Lotus Sofie Bast, som er seniorforsker i tobaks- og nikotinforebyggelse ved Statens Institut for Folkesundhed.
– Det er mit indtryk, at det er for nemt for dem under 18 år at få fat i nikotinprodukter. Det kan efterhånden købes alle steder, og det er ikke dyrt nok til, at unge holder sig fra det pga. økonomien, siger Lotus Sofie Bast.
Derudover mener Lotus Sofie Bast, at særligt nikotinprodukternes indpakninger og smage appellerer meget til unge mennesker, og dette er et problem ifølge hende.
– Alle nikotinprodukter bør egentlig bare blive gemt væk under disken, så vi sørger for at smarte indpakninger og spændende smage ikke kan friste, understreger hun.