#tradwife, #homemaker, #homesteader og #cottagecore er alle sammen hashtags, der markerer et opgør med arbejdsmarkedet. Og det er en tankegang, der er vokset i takt med, at de generationer, der bruger sociale medier ivrigst, bliver konfronteret med en mere og mere uoverskuelig fremtid. Men er der forskel på hashtags?
AI-genereret billede
Af Cecilie Bagge
#tradwife er en sammentrækning af ordene traditional og wife og et hashtag, der bliver mere og mere ubredt på Tiktok og Instagram. Ifølge Google Trends er både Finland, Danmark, Norge og Sverige i 2023 i top 10 over lande, der googler termen oftest.
Danske medier har i løbet af det sidste år dækket den danske #tradwife-trend. I en artikel af Kristeligt Dagblad beskrives en #tradwife som en kvinde, ”der går mod tiden og kæmper for, at kvinder sagtens kan være hjemmegående husmødre,” og ofte ud fra et kristent værdisæt.
Især to danske stemmer er blevet fremhævet i en række artikler. Therese Søndergaard og Ekaterina Andersen udlever begge drømmen om at træde ud af hamsterhjulet som hjemmegående husmødre på deres SoMe-profiler.
Den klima-angst-dæmpende, gammelnye æstetik
Måske kan du ligesom mig også genkende, at hjemmebagt surdej, tid til omsorg af dit fremtidige barn og/eller dine tætteste pårørende eller bare græs mellem tæerne på regulær basis, lyder som et meget mere meningsfyldt liv, end et travlt arbejdsliv gør.
For hvad er fordelene ved at arbejde egentlig, hvis klimakatastrofer, pandemier og fødevaremangel er problemer, der kun kommer til at være en større trussel mod dine livsvilkår?
Lad mig male dig et billede af det indhold, der er ✨giving slow living ✨. Fordi meget af det, der falder ind under paraplyen af anti-kapitalistisk (agtigt) content, har en særlig æstetik, der skal influere dig til at forbruge det.
Videoerne udspiller sig ofte i et hyper-feminint univers med hovedpersoner i en traditionel, feminin garderobe i færd med en traditionel, feminin opgave. Min forestilling af et gammeldags Midtvesten i USA bliver komplet med de videoer, der også viser hjemmedyrkede afgrøder, husdyr og solnedgange på store verandaer.
#tradwifen: En redpilled kvinde til de redpilled mænd
Ifølge Cybernauterne, en gruppe eksperter i cybersikkerhed og digitale medier, adskiller en #tradwife sig markant fra den hjemmegående husmor, og forståelsen af en #tradwifes rødder mangler i det danske mediebillede.
I podcasten ”Manosfæren 7: #Tradwife” fortæller ekspert, Maia Kahlke Lorentzen, at hun ikke bare er en modreaktion i en krisetid, men et kvindeideal på den yderste højrefløj.
Memet ”tradgirl” opstår i 2019 på internetforummet 4chan som et billede på den ideelle kvinde til manden på den yderste højrefløj. Og hun går ikke kun hjemme, men underkaster sig også sin mand, og påtager sig nogle yderligtgående hvid-nationalistiske synspunkter.
Siden har #tradwifen udbredt sig, særligt i USA. På reddit kan man i forummet r/RedPilledWomen følge med i de over 70.000 medlemmers tanker og problemer i et liv som #tradwife.
Er #tradwifen kommet til Danmark?
Oven på sin mediedækning laver Therese Søndergaard i november 2022 en post på sin instagramside @forstadsmor.dk, hvor hun aktivt tager afstand til #tradwife-bevægelsen, og i øvrigt pointerer, at hun aldrig har brugt hashtagget.
Og eksperterne i Cybernauterne er også forbeholdne med at kalde #tradwifen en dansk trend. I podcasten ”Manosfæren 7: #Tradwife” peger Maia Kahlke Lorentzen dog på en anti-feministisk pointe, som husmoren og #tradwifen deler, som feminismen (måske) har glemt.
Ekaterina Andersen, som ifølge sin bio på Instagram er anti-woke, spørger under en gåtur med Christian Fuhlendorff i podcasten ”Hva så?! – Ekatarina Andersen” feministerne, hvorfor hun skulle tilslutte sig en bevægelse, der glemmer den gruppe kvinder uden høj uddannelse og høj løn, som ikke kan se fordelen i kortere barsel, for i stedet at betale for børnenes institution.
Den ikke-anerkendte byrde i husarbejdet går igen hos r/RedPilledWomen, hvor kvinder udtrykker frustration over at stå med det alene. Og uden økonomisk frigørelse fra sin mand, kan #tradwifen heller ikke gøre sig fri af sit ægteskab. Men influencers som Ekaterina Andersen og Therese Søndergaard opnår netop økonomisk frihed ved at influere sådan nogle som os.
I en algoritmebaseret digital virkelighed, kan det måske være en god idé at google et nyt hashtag en gang imellem. Eller spørge chatGPT. Det er i hvert fald en effektiv markedsføringsstrategi at anvende en populær æstetik til at få et yderligtgående politisk budskab til at vokse i dit feed.